Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Guldsmede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som Omklamringsapparater. Hovedet er stort,
halvkugleformet, udhulet bagtil, og i denne
Udhuling optages delvis 1. Brystrings Rygparti.
Det er særdeles bevægeligt, hvad der skyldes
en ejendommelig Indledning. Munddelene er
kraftige Bideredskaber med tykke svære
Mandibler og blødere Kæber og Underlæbe; Overlæben
hvælver sig skjoldformet ud over Munddelene.
Kæbe- og Læbepalper 1- og 2-leddede. Øjnene
er særdeles store, ofte fylder de hele Hovedets
Forside og lader kun et smalt Parti imellem
sig, der bærer tre Biøjne og de korte Antenner.
Facetterne i den øverste Del af de
sammensatte Øjne er betydelig større end i den
nederste, og ofte er der en tydelig Grænse mellem
denne øverste og nederste Del af Øjet.
Forbrystet er altid meget lille, af de to flg.
Brystringe ligger anden Brystring mere ell. mindre
skudt skraat hen over tredie, og denne sidste
er skudt skraat bagud; heraf følger, at
Vingerne føres langt bagud, saaledes at 1.
Vingepar kommer til at sidde bag ved ell. over
tredie Benpar og 2. Vingepar endnu længere
tilbage. Benparrene er rykkede tæt sammen og
er altid svage, besatte med skarpe Torne og
endende i spidse Kløer; de kan føres langt
frem under Munden og er vistnok de
Redskaber, hvormed G. griber deres Bytte i Flugten,
holder det fast og fører det til Munden, hvor
det knuses af Kindbakkerne. Undertiden er
Skinnebenene fladt udvidede.
I Vingernes Nerver ligger vigtige
systematiske Karakterer. Bagkroppen er lang, tynd,
temmelig smal, ofte mere ell. mindre
blødhudet paa Undersiden. Parringsorganet hos
Hannen sidder paa Undersiden af 2.
Bagkropssegment, medens Testiklerne udmunder
i Bagkroppens Spids. Før Parringen bøjer
Hannen denne hen til Parringsorganet og
fylder en Sædbeholder med Sæden. Under selve
Parringen griber Hannen med et Par
Gribetænger i Halens Spids om Hunnens Nakke, og
denne bøjer da i Parringsøjeblikket sin
Bagkropsspids hen under Hannens Bagkrop; de to
Bagkroppe danner da tilsammen et Hjul; i
denne Stilling er de to Køn i Stand til at
flyve af Sted gennem Luften. Parringen kan
ogsaa fuldbyrdes paa Græsstraa ell. Siv.
Enhver, der en Sommerdag har iagttaget
Insektlivet over en Sø, vil enten have set disse
ejendommelige Hjul ell. maaske hyppigere to
og to G., den ene i Forlængelse af den anden,
idet det første Dyr har klamret sig om det
sidstes Nakke. G. er glimrende Flyvere, der
med udmærket Kraft og Hurtighed
foretager de mest forbavsende Slag og
Vendinger i Flugten. Ved deres Flugt, deres
udmærkede Synsorganer, Benenes
ejendommelige Stilling og Tornbesætning er de
skabte til at være Luftens Rovinsekter
mere end nogen anden Insektafdeling.
Æggene aflægges i Gelémasser eller indbores
i Vandplanter. Flere mindre Arter
tilbringer efter Parringen, naar
Æggene skal aflægges, fl.
Timer under Vandet,
idet som oftest begge
Kønnene kryber ned ad
Vandplanternes
Stængler. Larverne er
Vanddyr og lever et
omkrybende Liv paa Bunden
af Vandet ell. paa
Vandplanterne. De er ligesom
de udviklede Insekter
Rovdyr med kraftige
Krybeben og meget ejendommelige
Munddele, idet Underlæben er omdannet til en
Tang, der kan skydes frem foran
Hovedet; med denne gribes Vandinsekter og
Krebsdyr, der kommer forbi det Sted,
hvor Larven opholder sig. Da Larverne
overvintrer under Isen og aldrig viser sig ved
Overfladen for at aande, maa
Respirationsorganerne være omdannede saaledes, at de kan
 |
| Fig. 1. A en Agrion, B en Æschna. (Mærk for begge Figurers Vedkommende Benenes Plads for Vingerne). C Æschna set forfra. |
 |
| Larven til Æschna, en Guldsmed. |
 |
| Larven til Calopteryx, en Vandnymfe. |
 |
| Hovedet af en Guldsmedelarve med Tangen slaaet ud. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
