Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Guldsmede - Guldsmedekunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
optage den i Vandet værende Ilt. Hos nogle
Slægter trælles derfor Larver, paa hvis
Bagtarms Inderside talrige (fl. Tusinde)
Trachégæller sidder fæstede i regelmæssige Rækker;
uden paa Tarmen ligger sammesteds 2 meget
kraftige Tracheer, der sender talrige
Sidegrene ind gennem Tarmens Væg til disse
gælleagtige Dannelser. Der foregaar under rytmiske
Bevægelser en stadig Ud- og Indstrømning
gennem Gataabningen, og Udstrømningen kan
være saa stærk, at Dyret sætvis farer tilbage
i Vandet, et Middel, det anvender, naar det
forfølges. Hos andre Slægter derimod findes i
Bagkropsenden tre store Haleblade med noget
tyndere Hud end den øvrige
Legemsbeklædning, og som virker baade som Svømmeblade
og som Trachégæller. De Aandehuller, der
findes hos luftaandende Insekter, er vel ogsaa her
til Stede, men de synes i alt Fald i de første
Larvestadier lukkede. Larven, der først ved
3. Hudskifte faar Beg. til Vinger, kryber, naar
den skal forvandle sig, op paa et Siv; den
revner da i Ryggen, og gennem denne derved
dannede Spalte kryber G. ud; Vingerne
udfoldes i Løbet af nogle Timer, men endnu de
første Dage er Dyret særdeles blødt og lidet
skikket til Flugt. G. er udbredte over hele
Jordkloden med Undtagelse af de koldeste
Egne; men Familiens Repræsentanter ligner
overalt hverandre særdeles meget, og Troperne har
ingen særlig mærkelige Arter at opvise. Deres
Livsforhold er overalt de samme; i Troperne
er enkelte Arter knyttede til Vandsamlingerne
i Palmeblade og Liliflorer. G. deles i to store
Underafdelinger Anisopterider og
Zygopterider. Til den første hører alle egl.
G., de kraftigste Former og de, hvis Larver
har Gællerne anbragte i Endetarmen; til de
sidste hører de saakaldte Vandnymfer, der er
svagere Dyr med ringe Flyveevne, og hvis
Larver har fritsiddende Trachégæller
(Halebladene). I Danmark findes c. 40 Arter med
Hovedslægterne Calopteryx, Agrion, Gomphus,
Æschna, Libellula, Cordulia. (Litt.: v. Siebold,
»Ueber die Fortpflanzung der Libellen« [»Arch.
f. Naturg.«, 4. og 7. Bd];
Sélys-Longchamps og Hagen, Revue des odonates
d’Europe [Bryssel 1850]; Wesenberg-Lund,
»Odonatenstudien« [Intern. Revue, 1913];
Tillyard, The Biology of Dragonflies
[Cambridge 1917]).
C. W.-L.
Guldsmedekunst. Guldet er et Metal, som
forekommer gedigent i Naturen. Det lader sig
straks bearbejde med det simpleste Værktøj,
og det blev derfor taget i Brug af
Urbefolkningerne i den gl. og ny Verden til
Smykkesager, til Pryd paa Klædningen, paa Vaaben
og til Husgeraad. Det er tungt, paavirkes ikke
af Luft og Vand, men beholder sit opr., blanke
Udseende. Da det tilmed ikke forekommer i
saadan Overflod, at det mister den Tiltrækning,
som det sjældne ejer, fik det fra Beg. en Magt
over Menneskets Sind som noget attraa værdigt,
og det blev gjort til Maal for andre Tings
Værdi. I de Tider, da Arbejdslønnen var ringe
i Forhold til Metalværdien, har man kun agtet
den ydre Form, som Arbejdet giver det, ringe
og har været mere end nu fristet til at
omsmelte. Efter Galdet toges Sølvet i Brug af G.
Det vindes kun ud af Malmen ved en vidtløftig
Behandling. Guld er i ren Tilstand blødt og
anvendtes derfor opr. kun til Smykker og
udhamret i Blikplader til Beklædning af
tarvelige og haarde Stoffer, som Bronze, Elfenben
ell. Træ. Senere, da man lærte at
sammensmelte det med Sølv ell. Kobber, og det
derved fik mere Fasthed, toges; det i Brug til Kar
o. a. Husgeraad. Sølvet, der i ren Tilstand
ogsaa er blødt, legeredes med Kobber, og da det
taber sin Glans i Luften, blev det ofte
overtrukket med en Guldbelægning.
Det opr. Arbejde paa ædle Metaller udførtes
ved at hamre og drive dem koldt. Da
dette ene beroede paa deres Evne til at række
sig, blev dette bestemmende for den Form, der
gaves dem. Er et blødt Metal hamret ud til
Blik, enten i Flade ell. i hul Form, øges dets
Modstand mod Tryk ell. Stød, ved at Fladen
rilles, foldes ell. bukles. Paa Relieffet viser
Metallet sin Farve forhøjet ved Glanslysets
Modsætning til Mellemtoner og Skygger. Drevne
Mønstre paa Metalkar stammer fra en
Arbejdsro aade, der er udgaaet af Stoffets Natur, og
Prydelserne, Stilen, er altsaa i højere Grad
skabt af denne end Genstandenes Form, der
opr. bestemtes væsentlig af Hensyn til Brugen.
Vil man ud af en Metalplade drive et Kar,
lægges den paa et fast, plant Underlag, og
Hammerslag føres først mod Midtpunktet,
dernæst i Spiral udad, indtil Karret har faaet sin
Hulhed og Dybde. Ved Hjælp af forsk. formede
Ambolte, hvis Horn bringes ind i Hulningen,
og ved behændig Hamring kan dennes
Grundform udvikles, buges, bukles, Hals ell. Aabning
gøres snævrere, drives i Længden ell. vides
udad. Vil man drive Ornamenter paa Karrets
Flade, overhældes dets Hulning med smeltet
Beg og Talg, blandet med Teglstensmel, som
danner et blødt, eftergivende Lag.
Ornamenterne tegnes med Gravstik ell. Naal og drives op
i den ønskede Form med indvendige Slag af
Hammer og Punsel. Efter at Beget er
udsmeltet, kan man endnu ved Hjælp af Ambolter og
Hamre af forsk. Former drive Relieffet højere
og ved skiftevis at arbejde paa den ud- og
indvendige Flade gøre Karret færdigt (se
Drivning). Paa samme Maade kan man
fremstille Figurer i Metal, som af praktiske
Hensyn ikke bør veje for meget. Man deler
Kroppen i mindre Stykker og driver hver for
sig og lodder ell. nitter dem sammen. I
Oldtiden gjorde man sig først en Modelfigur af
Bronze, i vore Dage af Jern, og hamrer
Blikplader stykkevis over den; de aftages og
sammensættes, saa at de danner et Hulbillede af
Modellen. Det eftergaas ved Overarbejde med
Modelerpinde af Jern ell. Træ. Paa denne
Maade kan baade Figurer og Relieffer
mangfoldiggøres. Dette er anvendt paa et romansk
Relikvieskrin, der bevares paa Nationalmuseet
i Kbhvn. En Rk. Fig. i Relief, som er anbragte
i en Buegangs Aabninger, er ganske ens
udførte, øjensynlig hamrede over een og samme
Model.
Ved Stanzning benytter man en
fordybet og en i denne passende ophøjet Form
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
