Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Guldsmedekunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af haardt Metal, mellem hvilke et Metalblik
lægges. Ved Hammerslag ell. Tryk i en Presse
drives de to Former sammen, og paa denne
Maade kan reliefprydede Blikplader
fremstilles i ubegrænset Antal. Middelalderens
Guldsmede gjorde udstrakt Brug af denne nemme
Arbejdsmaade. De stanzede stiliserede Blade
og Grene og sammenloddede dem til rigt
forgrenet Løvværk ell. belagde deres Flader med
slanzet Metalblik i de skønneste Tegninger. Det
var en billig Maade at forskønne Arbejder paa
og er Aarsag til, at selv tarvelige Ting har faaet
et kunstnerisk Præg. Det romanske Alter fra
Odder Kirke, bevaret paa dansk Nationalmus.,
har Listeværk, hvis Relief er stanzet paa den
angivne Maade i korte, senere sammenloddede
Stykker.
Prægning er noget lgn. Et rundt
Metalstykke, Blanketten, der har det attraaede
Produkts Form og Vægt, bliver lagt over en
Hulform og ved Hammerslag, i senere Tider ved
Presning, drevet ned i Formen, saa at det hele
udfylder dens Graveringer. Saaledes har man
bestandig præget Mønter; i vore Dage ogsaa
Skeer og Gafler.
Støbning, der spiller saa stor en Rolle for
Bronzens Vedk., betyder mindre i G. og
anvendes kun, hvor stor Soliditet kræves, f. Eks.
paa Hanke, Haandtag, Knapper o. s. v. samt
til mindre Arbejder; ogsaa til Lysestager, der
maa have en vis Vægt for at staa sikkert, og
deres enkelte Stykker holdes sammen ved en
gennemgaaende Stang med Skruemøtrikker.
I Renaissancens Tid æltede man en Lerform
over Grene, Blade, Blomster, Firben, Insekter
o. s. v., brændte den i en Ovn, pustede den
udbrændte Models Aske ud og støbte Metal i
det hule Rum. Denne Metode anvendt paa en
Model af Voks, som udsmeltes, hedder à cire
perdue og kom i Bronzealderen til Gavn, hvor
f. Eks. Lænker og Kæder fremstilledes af hele,
massive Ringe. Theophilus giver i sit Værk en
udtømmende Anvisning til at støbe Røgelsekar
paa denne Maade. Hyppigere støbes i Kasse.
Renaissancens Guldsmede skar sig en fin og
skarp Model i Buksbom. Var det et Relief,
trykkedes det ned i Støbesandet i Kassen, der
satles Kant om Aftrykket, og det smeltede Metal
støbtes i. Skal der støbes et helrundt, massivt
Stykke, trykkes kun dets ene Halvdel af i
Støbesandet, og Resten omgives med
Formstykker, pressede i fugtigt, velæltet Ler, der
passer nøjagtig sammen, og kan tages fra
hinanden. Paa denne Maade kan Modellen fjernes
fra Formene. Ønsker man at støbe Stykket
hult, maa der dannes en Kerne af Formjord
ved at aftrykke den i de Hulforme, man har
dannet, hvorpaa man formindsker den saa
meget ved Afskrabning, at der bliver et tomt Rum
mellem den og Hulformene, naar den
anbringes inden i dem, støttet ved Jerntraade. I dette
hule Rum mellem Kerne og Form støbes saa
Metal. Efter Støbningen tages Kernen ud. Da
ædle Metaller loddes uden Vanskelighed,
behøver man ikke at støbe dem i store Stykker.
Hvert enkelt støbes for sig og loddes sammen
med de øvrige, hvis de ikke kan holdes
sammen ved en gennemgaaende Jernstang med
Skruegange og Møtrikker.
Til Støbning og Drivning af ædle Metaller
slutter sig en tredie Metode, Skæringen.
Det faste Metal skæres ell. graveres med skarpt
Værktøj, hvad enten man vil fjerne Dele af
Yderfladen ell. overarbejde, ciselere det
(se Ciselering).
I den antikke Oldtid gav man en
Metalgenstand Dekoration i Relief ved at udskære det
af Massen. Det er et møjsomt Arbejde og
udføres endnu kun i Japan paa Smaating og med
stor Dygtighed. Mere Bet. har det ved
Afpudsningen af støbte ell. ciselerede Ting.
Detaillerne gøres skarpt fremtrædende ved at
overarbejdes med forsk. formede
Ciselerpunsler; med Gravstikker og Punsler frembringes
fordybede Stregetegninger paa Bundfladen, ell.
denne dækkes helt af et Mønster. Man kan
ogsaa ætse Figurer i denne Bund ved at
overtrække den med en Fernis, hvori der kan
raderes. Hvor Naalen har fjernet det
beskyttende Lag, angribes Metallet med Syrer, og der
frembringes i det en fordybet Tegning.
Guldsmedene i 16. Aarh. anvendte Gravstik og
Ætsning saa meget, at de til sidst fandt paa at
indgnide disse Tegninger med Sværte og tage
Aftryk af dem. Paa den Maade opfandtes
Kobberstikket, efter at saadanne graverede Plader
i lang Tid kun havde figureret som Fyldinger
i Møbler, Bordplader o. s. v.
Dette Overarbejde er uomgængelig
nødvendigt baade paa drevne og støbte Sager, der
sjælden udgaar fuldendte fra den første
Behandling. De støbte Tings Overflade er ofte
død og kedelig. Den er fremkommet ad mek.
Vej og savner det individuelle Præg, som
dygtigt Haandarbejde besidder. Det samme er
Tilfældet med drevne Sager.
De ædle Metallers Evne til at lade sig
strække og trække i Traad og til at loddes affødte
tidlig i den gr. og etruriske Oldtid
Filigranarbejdet (paa Dansk Vireværk).
Traadene droges firkantede ell. runde, anvendtes
enkelte ell. flettede, hvorved Styrke blev vundet.
Man klipper Traadene i Smaastykker og bøjer
dem efter Linierne i Tegningen, man har for
sig, klæber dem paa Fladen, der skal prydes,
og lodder dem til sidst fast paa den. Ell. man
klipper Traadene i smaa Korn, blander dem
i fint Kulstøv og heder Blandingen Kulstøvet
hindrer Guldkornene i at smelte sammen.
Efter Afkølingen har de Draabeform, og de smaa
Kugler ordnes saa i Linier efter Tegning. Dette
hedder at granulere. I vore Dage anvendes
ikke som forhen Guld til større Arbejder, man
foretrækker at anvende Sølv ell. ringere, ofte
legerede Metaller, som saa forgyldes (se
Forgyldning og Guldamalgam). I
Renaissancetiden var denne almindeligere end
nu. Man nævnte dengang hvidt Sølv som
noget ringere.
Ved at sammensmelte Guld med Sølv eller
Kobber kan man efter Blandingsforholdet
frembringe forsk. farvede Legeringer, og ved
Bejdsninger kan Farvenuancerne
yderligere forøges. I denne Kunst er Japanerne
Mestre, og skønt den europ. G. allerede i sidste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
