Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - gule Fare, den - gule Flod - gule Hav - Gulelven - Gulen - gule Plet - gule Presse, Den - gule Race - Gulerie - Gulerod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gule Fare, den, er et af Nutidens politiske
Slagord for at betegne den Fare, som i
økonomisk og kulturel Henseende formentlig truer
Europa og Nordamerika, altsaa den hvide Race,
fra den gule, d. v. s. mongolske Races
Fremtrængen. Den blev stærkt fremhævet af den
tyske Kejser Vilhelm II ved en Tegning, som
1895 udførtes efter hans Anvisning af den tyske
Maler Knackfuss, og som fulgtes af en
Opfordring til alle Europas Folk og deres
Regeringer om at forene sig til fælles Værn for deres
dyreste Goder. Den samme Stemning giver sig
Udslag i de Bestræbelser, som i Australien og
Nordamerika udfoldes for at holde Kinesere
og Japanere ude, skønt dette næppe vil kunne
lykkes i Længden, saafremt de selv ønsker fri
Adgang til Handel og Bosættelse i de nævnte
Lande. Ligeledes maa man vente, at Kineserne,
saaledes som Japanerne alt har gjort, vil
frigøre sig fra deres europæiske Læremestre, saa
snart de tror at kunne undvære deres Hjælp,
og at de ogsaa paa anden Maade vil søge at
hævde deres Uafhængighed over for Udlandet
og afvise ethvert fremmed Formynderskab.
Man kan heller ikke nægte Muligheden af, at
Japanerne, som er et krigersk og ærgerrigt
Folk, vil søge ogsaa i Fremtiden at udvide
deres Herredømme, ligesom de alt har gjort i
Korea og paa Halvøen Liautung (med Port
Arthur) og under Verdenskrigen over for
Tyskerne i Kiautschou. Men det vilde afgjort
stride mod Kinesernes Tankegang og Historie,
at de skulde stræbe efter Landudvidelse uden
for det himmelske Riges Omraade, endsige
paaføre Europa Krig og saaledes foretage en
ny Folkevandring ligesom Hunner og
Mongoler i fordums Dage, skønt det kun vilde være
et Slags Gengæld for den Fremfærd, de
europæiske Folkefærd har øvet ved at tilegne sig
større ell. mindre Dele af Østasien. Derimod
kan der virkelig opstaa en g. F. derved, at
asiatiske Arbejdere ved deres større Flid og
tarvelige Levemaade — selv uden at forlade
deres Hjemland — til sin Tid, naar deres
Industri har udfoldet sig, vil kunne undersælge den
hvide Races Arbejdere ikke alene paa det
asiatiske Marked, men ogsaa paa deres egne
Hjemmemarkeder.
E. E.
gule Flod, se Hwangho.
gule Hav, Hwang-Hai, Havbugt paa
Asiens Østside, mellem Korea og Nordkina.
Mod N. afsætter det Korea-Bugten, og mod
V. fører Petshili-Strædet mellem Halvøerne
Shantung og Liautung ind til Petshili-Bugten
og Liautung-Bugten. De vigtigste Floder, som
munder i det g. H. er Jalu, Liauho, Peiho og
Hwangho, hvis gullige Vand giver Havet dets
Farve. Dybden naar i den sydlige Del 106 m.
Flere vigtige Havnestæder ligger ved det g. H.,
saaledes Chemulpo, Tairen, Tientsin og
Tsingtau.
M. V.
Gulelven, d. s. s. Gula, se Guldalen.
Gulen, Herred, Sogns Fogderi, Sogn og
Fjordane Fylke, (1910) 3212 Indb., danner den
yderste Del af den mellem Fensfjorden og
Sognefjorden udstikkende Halvø. Fastland er
de 2 Tredjedele af Herredet, Resten Øer (459),
hvoraf mærkes Mjømen, Björknesø, Losna, Hisø
og Sandø, Af Arealet er 10,5 Ager og Eng, 26,0
km2 Skov, Ferskvand 10,2 km2, Resten Udmark,
Smaafjeld og Myr. Den dyrkbare Mark og
Bebyggelsen er inden for G. H. væsentlig
indskrænkede til Kysten; tættest er Befolkningen
omkring den paa Fastlandet paa Gulenfjordens
Nordside liggende Eivindvik ell. Gulen
Kirke samt i Eidsfjorden og den herfra
opgaaende Sidedal. Mellem de mange Sunde gaar
Færdselen mellem Bergen og Sogn og
Nordfjord; her er mange gode Havne, hvoraf flere
er historisk bekendte, saaledes
Vikingevaag paa Børtnasøens Sydspids fra Inge
Baardsøn’s Saga; ved Dinganæs paa
Fastlandets Nordvestside holdtes Slag med Erik
Blodøkse’s Søn Ragnvald og Haakon Jarl.
Rutledal paa Sognefjorden har en liden god
Havn, hvor Kong Sverre laa 1184; saavel her
som paa Losna har tidligere været Kirker.
Den mest besøgte Havn er nu Sjærgehavn
paa Sandøens Nordspids. I Herredet holdtes det
bekendte Gulating, efter nyere
Undersøgelser sandsynligvis paa den lille, nu landfaste,
Gulø og Nabogaarden Holi, hvor man har
troet at finde Tomt efter en Kirke; dog
muligvis ved Dinganæs, tidligere Thinganæs.
G. H. danner et Hovedsogn uden Annekser.
Foruden noget Agerbrug er Fiskeri
Hovednæringen, Kvægavl drives ogsaa i nogen
Udstrækning, navnlig Faareavl paa Øerne; Skov findes
næsten ikke, men derimod ganske gode
Græsgange. Dampskibsforbindelse vedligeholdes med
Bergen og de N. f. liggende Steder med
Anløbssteder i Arhølmen, Sjærgehavn og
Sognefæst; af Veje fører en Del af den
bergenske Hovedvej over Eidet mellem
Eidsfjorden og Fensfjorden og en anden fra Nordgulen
over til Rutledal ved Sognefjorden. Herredets
Areal er 416,6 km2, hvoraf 10 km2 Indsøer.
Antagen Formue 1910: 1219300 Kr, Indtægt 363560
Kr.
(J. F. W. H.). M. H.
gule Plet, se Øje.
gule Presse, Den (eng. the yellow press)
er en fra de forenede Stater hentet Betegnelse
paa en i Sensation og personlig Nærgaaenhed
hensynsløst spekulerende Presse, — Pressens
Gadedrenge. Navnet opstod 1896 i New York.
Her havde Bladet Newyork world begyndt at
underholde sine Læsere med lidet nøjeregnende
Betragtninger, Morsomheder og Finter lagt i
Munden paa et imaginært Væsen, der blev
afbildet som et stort citrongult Pattebarn, af
Bladet kaldet the yellow kid (»det gule Lam«).
Da de Medarbejdere, der var ansatte ved
Bladets humoristiske Afdeling, kort Tid efter gik
over i Newyork Journals Tjeneste, dukkede
»Lammet« op her. Begges Modstander Newyork
sun begyndte nu at kalde disse Konkurrenter
the yellow press for dermed at stemple deres
frækt sensationslystne Karakter.
(K. V. H.).
gule Race, bruges undertiden som Betegnelse
for den mongolske Race (se
Menneskeracer).
Gulerie, se Vipstjært.
Gulerod (Daucus L.), af Skærmplanterne
(Gulerod-Gruppen), en- ell. to-aarige, ruhaarede
Urter med flere Gange fjersnitdelte Blade, hvis
Afsnit er smalle ell. liniedannede. Skærmens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
