Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gumlere - Gumlösa - Gumma - Gummelyd - Gummer - Gummering - Gummersbach - Gummi - Gummi arabicum
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
disse bæres hos de haarklædte Former om paa
Moderens Ryg; Skældyrene bærer Ungerne paa
Halen, som disse omklamrer; kun Bæltedyr
føder 2—6 ell. fl. Unger ad Gangen og skjuler
disse i deres Jordhule. To Patter paa Brystet;
findes der fl., sidder disse paa Bugen, som
hos Bæltedyr, Jordsvin og den lille Myresluger.
Ordenen har gennem Tiderne udviklet højst
fantastiske og stærkt specialiserede Former,
ofte af kolossal Størrelse; hvad der findes i
Nutiden er kun smaa og mellemstore Former,
at opfatte som ubetydelige, efterlevende Rester
af den tidligere saa store Orden; denne har
særlig floreret og er endnu navnlig udbredt
i Syd- og Mellemamerikas varmeste Dele; i
Mellemafrika findes kun Jordsvin og Skældyr,
de sidste er tillige Ordenens eneste
Repræsentanter i Asiens varmeste Dele. G.’s Orden
falder i flg. Fam.: Jordsvinene
(Orycteropidæ), Skældyrene (Manidæ),
Bæltedyrene (Dasypodidæ), hvortil de uddøde
Glyptodonter hørte, Myreslugerne
(Myrmecophagidæ) og Dovendyrene
(Bradyprodidæ), hvortil de kæmpemæssige uddøde
Kæmpedovendyr (Megatheriini) hørte.
Se i øvrigt Artiklerne om disse Fam. (Litt.:
Flower, On the mutual affinities of the
Animals composing the Order Edentata [i Proc.
Zool. Soc., 1882]; Cope, The Edent. of N. Am.
[i American Naturalist, 1889]; Winge.
»Jordfundne og nulevende G. i Lagoa Santa o. s. v.«
[i E. Museo Lundii, 3. Bd, 2., 1915, heri
Litteraturfortegnelse).
R. Hg.
Gumlösa, Sogn i Kristianstads Amt, Sverige,
med en af Nordens ældste og bedst byggede
Teglstenskirker. Den indviedes 1191 af Absalon
og ejede mange Relikvier. 1904 hærgedes Kirken
af Ildebrand, men blev siden pietetsfuld
restaureret (se J. Kornerup, »G. Kirke i
Skaane« i »Aarb. f. nord. Oldk.«, 1866).
A. M. D.
Gumma kaldes en knude- ell. svulstformig
Nydannelse med Tilbøjelighed til Henfald, som
skyldes Syfilis i det senere, tertiære Stadium
(se Syfilis).
E. P-n.
Gummelyd er efter Joh. Storm’s fonetiske
Terminologi Navnet paa de Konsonanter, der
dannes ved, at Tungespidsen føres op mod
Gummerne ell. Ophøjningen over de øverste
Fortænders Rødder; af andre kaldes disse Lyd
Supradentaler (Overtandlyd). Tungespids-r
hører alm. til denne Klasse, da man for at faa
Tungespidsen sat i den fornødne Vibration er
omtr. nødt til at bøje den lidt op og tilbage;
derimod dannes de andre Tungespidslyd, t, d,
n, l, almindeligst længere fremme. Støder
imidlertid et Tungespids-r sammen med en af disse
Lyd, kan det paavirke den, saa at den dannes
længere tilbage end ellers; dette sker i stor
Udstrækning i Norsk (Østnorsk og delvis
Nordenfjeldsk), hvor »r-Lyden mister sin Trille og
gaar over til en flygtig Glidelyd, men til
Erstatning trækker den Tandlyden (Tungespidsen)
op til Gummerne ell. Ganehvælvet. Der opstaar
saaledes en tilbagetrukken Tungespidslyd, der
har et »fra den rene Tandlyd forsk., mere ell.
mindre dumpt ell. »tykt« Præg«, Eksempler:
snart, Værdi, Barn, farlig; en tilsvarende
Forskydning findes ogsaa ved rs, som i Kors. Det
samme Fænomen findes i største Delen af
Sverige (hele det nordlige og mellemste af Landet,
derimod ikke i Sydsverige, hvor r dannes bag
i Munden), og enkelte Spor deraf findes ogsaa
i jyske Dialekter. (Litt.: J. Storm,
»Norvegia« I).
O. Jsp.
Gummer, populær Betegnelse for
Tandkødet, Gingiva (se Tænder), den Del af
Mundens Slimhinde, som beklæder Tandbuerne
(de fremstaaende Rande af Kæbeknoglerne,
hvori Tænderne sidder fastkilede). Ligesom paa
den haarde Gane er Slimhinden her ved Hjælp
af stærke Bindevævstraade vokset uforskydelig
fast til den underliggende Knogle, hvorved G.
faar en forholdsvis fast Beskaffenhed i
Sammenligning med den øvrige, mod Underlaget
forskydelige Del af Mundslimhinden. G. slutter
nøje til Tandhalsen, saavel paa dennes ydre og
indre Flade, som paa de Sider, der vender mod
Nabotænderne, og danner her
Tandkødspochen (se Tænder, hvor ogsaa de her
forekommende sygelige Tilstande omtales).
Foruden ved Tandsygdomme kan G.’s Udseende
forandres ved visse Almenlidelser, saaledes ved
Skørbug og forsk. Forgiftninger, navnlig
Blyforgiftning.
S. B.
Gummering, Appretering af Tøjer med
gummiholdig Appretur; Forsyning af
Frimærker, Etiketter, Konvolutter o. l. med et
Overtræk af Gummi ell. Dekstrin.
Gummersbach [’gumərsbak], By i preuss.
Rhinprovinsen, Regeringsdistriktet Köln, 42 km
ØNØ. f. Köln, ved Jernbanelinien
Brügge—Dieringhausen, har 2 kat. og 3 evangeliske
Kirker, en Filial af Rigsbanken, Uld- og
Bomuldsspinderi, Papir-, Maskin- og
Dampkedelfabrikation. (1910) 14223 Indb.
G. Ht.
Gummi er Benævnelsen paa en stor Gruppe,
i Planteriget meget udbredte Stoffer, der alle
har det tilfælles, at de er amorfe, med Vand
giver tykke klæbrige Vædsker ell. bulner ud
deri til en tyk Slim, er uopløselige i Alkohol og
ved Kogning med Vand og fortyndede Syrer
omdannes til Sukkerarter. G. indeholder de til
Kulhydraterne hørende Stoffer Arabin,
Cerasin og Bassorin i forsk. Mængde,
saaledes at man skelner mellem: 1) G., der navnlig
indeholder Arabin, nemlig G. arabicum,
Feronia-, Anakardia- o. a. Sorter G., 2) G., der
navnlig indeholder Cerasin, særlig
Kirsebær-G., 3) G., der væsentlig bestaar af
Bassorin, nemlig Tragant, Bassora-G.,
Kutera-G. o. a. G. antages at stamme fra en
Omdannelse af Cellemembranernes Træstof. Som
mindre væsentlige Bestanddele findes i G. ofte
Sukker, Garvesyre, Farvestoffer og Mineralstoffer,
navnlig Kalk, der er til Stede som
Kalciumarabinat. G. flyder ofte frivillig ud af Træerne
og forekommer hyppig i disses Mælkesaft
blandet med Harpiks, Farvestoffer og æterisk Olie
som saakaldte Gummiharpikser, hvortil
hører: Ammoniak-G., Asant,
Bdellium, Euphorbium-G., Galbanum,
Gummigut, Myrra, Olibanum, Opoponax
og Sagapen. G. bruges ofte fejlagtig som
Betegnelse for Kautsjuk og Guttaperka.
K. M.
Gummi arabicum, arabisk Gummi, er
en, væsentlig af Kalciumarabinat bestaaende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
