- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren /
421

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gummivarer - Gumpehøns - Gumplowicz, Ludwig - Gumrij - Gumti - Gumusch-Kane - Gumuti - Gumælius, Gustaf Wilhelm og Karl Arvid - Guna - Gunaris - Gundelfigen - Gundersen, Laura Sofie Coucheron

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Gummivarer, fejlagtig Benævnelse for alle
af Kautsjuk og Guttaperka fremstillede Varer.

Gumpehøns, se Høns.

Gumplowicz [gum’plåvit∫], Ludwig, østerr.
Retslærd og Sociolog, f. 9. Marts 1838 i Krakov,
d. 19. Aug. 1909, 1876 Docent i Graz, 1882
ekstraord. Prof., 1893 ord. Prof. smst. Foruden
Statsretten — »Philosophisches Staatsrecht«
(1877, under Titlen »Allgemeines Staatsrecht«,
3. Opl. 1907), »Verwaltungslehre mit besonderer
Berücksichtigung des österreichischen
Verwaltungsrechts« (1882), »Einleitung in das
österreichische Staatsrecht« (1889), »Das
österreichische Staatsrecht« (1891, 3. Opl. i Forbindelse
med Rud. Bischoff 1907) — har særlig
Sociologien været Genstand for G.’s Forskning. Af
hans herhenhørende Skr, der har vundet stor
Udbredelse og er overs. paa adskillige Sprog,
skal fremhæves: »Der Rassenkampf.
Sociologische Untersuchungen« (1883, 2. Opl. 1909),
»Grundriss der Sociologie« (1885, 2. Udg. 1905),
»Sociologie und Politik« (1892), »Sociologische
Essays« (1899), »Die sociologische Staatsidee«
(2. Opl. 1902) og »Sozialphilosophie im Umriss«
(1910). Han har desforuden bl. a. skrevet »Das
Recht der Nationalitäten und Sprachen in
Österreich-Ungarn« (1879), »Rechtsstaat und
Socialismus« (1881), »Österreichische Reichsgeschichte«
(2. Udg., 1896) og »Geschichte der
Staatstheorien« (1905).
Fz. D.

Gumrij, se Alexandropol.

Gumti, Biflod til Ganges, udspringer paa
Himalayas Sydskraaning og gennemstrømmer i et
stærkt bugtet Løb Audh. Fra Lucknow er den
sejlbar hele Aaret.
M. V.

Gumusch-Kane, se Gymysch-Kane.

Gumuti, d. s. s. Gomuti, se Arenga.

Gumælius, 1) Gustaf Wilhelm, svensk
Forf., f. 1789 i Södermanland, d. 1877 i Örebro.
Student fra Upsala 1808, Docent i Græsk 1818,
senere Præst i Strengnäs og 1869 Provst i
Örebro, Medlem af sv. Akad. fra 1857. G. kom
til Upsala, da Kampen mellem Romantikerne og
Akademikerne nylig var udbrudt; han sluttede
sig til de første og skrev Digte baade i
»Poetisk Kalender«, i »Svensk Literaturtidning« og
i »Iduna«; han var Medlem af »Götiska
förbundet«. 1828 udgav han 1. Del af en original
Roman »Thord Bonde«; Emnet er fra Kong
Albrekt’s Tid; den er selvfølgelig stærkt
paavirket af Walter Scott. Imidlertid hindrede hans
præstelige Virksomhed og det mangeartede
kommunale og politiske Arbejde, han kom ind
i, hans yderligere Beskæftigelse med Litt. Han
var bl. a. Rigsdagsmand 1840—69 og tog ivrig
Del i Arbejdet fer Frihed og Fremskridt, ikke
mindst paa Skolens Omraade. 1868 overraskede
han sit Publikum med en større Digtning,
»Engelbrekt«, Digt i 9 Sange, der næste Aar
skaffede ham en Pris fra sv. Akad. 1870 kom hans
sidste skønlitterære Arbejde, »Tre löjtnanter på
en jagtresa«. Af G.’s Arbejder kan endnu
nævnes Udg. af Xenofon’s »Anabasis« og af
Anakreon’s »Carmina«. Endvidere var han stærkt
interesseret i Landvæsen og udgav 1841—42 et
Tidsskrift for Havebrug.

2) Karl Arvid, sv. Journalist, Politiker og
Forretningsmand, ovenn.’s Brodersøn, f. 1833, d.
1908, blev 1856 Telegrafkommissær i Örebro,
udgav 1857—82 det meget udbredte Provinsblad
»Nerikes Allehanda« samt 1873—89 det folkelige
Ugeskrift »Allehanda för folket«. I en Række af
Aar var han Medlem af Rigsdagens 2. Kammer.
Her tog han navnlig virksom Del i
Behandlingen af Finans- og Bankspørgsmaal. Han var
Grundlægger af den første sv. Folkebank, som
aabnedes i Örebro 1867 og snart fik fl.
Efterfølgere. Fra 1887 til sin Død var han Chef for
»Allmänna lifsförsåkringsbolaget«.
I. F-H.

Guṇa (Skrt »Streng«, »Snor«; i overført
Betydning »Bestanddel«, navnlig »et underordnet
accessorisk foranderligt Element« af en
Handling ell. en Tings »Egenskaber« som det
foranderlige og uvæsentlige i Modsætning til dens
Substans — dravya; ogsaa særlig
»fremtrædende Egenskab, Dyd, Fortrin«) bruges som
tekn. Udtryk navnlig om: a) i den indiske
Filosofi de 3 »Strenge« eller »Egenskaber«
(»Godhed«, »Lidenskab« og »Mørke«), hvoraf Naturen
bestaar (se Bhagavadgītā); b) i
Sanskritgrammatikken Vokalerne a, e og o; c) i den
indoeuropæiske Sprogvidenskab en særlig Slags
Aflyd, svarende til Forholdet mellem de
sanskritske »Guṇaformer« med e (oprindelig ai), o
(oprindelig au), ar, al og Former med
»Grundlydene« henh. i, u, (oprindelig sonantisk r),
ļ (oprindelig sonantisk l) i etymologisk
beslægtede Ord, f. Eks. Skrt éti (»han gaar«):
i máh (»vi gaar«); bódhi (»en Buddha’s
Alvidenhed«): buddhá (»vis«; búddha »en
Buddha«); bhárati (»bærer«): bhŗtá
(»baaren«); kálpate (»gaar i Orden«): kļptá
(»ordnet«, »indrettet«); gr. λείπω (»forlader«):
ἔ-λιπ-ον (»forlod«); φεύγω (»flygter«): ἔ-φυγ-ον
(»flygtede«); σπέρμα (»Sæd«): ’ε-σπάρ-ην (»blev
saaet«); στέλ-λω (»udruster«): ’ε-στάλ-ην (»blev
udrustet«); isl. riδa (»ride«): riδum (»vi
red«); skjóta (»skyde«): skutum (»vi
skød«); bera (»bære«): borinn (»baaren«);
stela (»stjæle«): stolinn (»stjaalen«). Man
opfattede nemlig »Guṇaformerne« som opstaaede
af »Grundlydene« ved Tilføjelse af accessorisk
a (af indoeuropæisk e) foran disse, en
Forklaring, som nu ikke anses for utvivlsom. Ganske
analogt med G. er Forholdet i andre Tilfælde,
hvor Ord med indoeuropæisk e (Sanskr. a)
staar over for etymologisk beslægtede Ord uden
dette. Jfr Aflyd.
(S. S.). D. A.

Gunaris, nulevende græsk Politiker, var
Juli 1908—Apr. 1909 Finansminister i
Kabinettet Theotokis og kaldtes Marts 1915, da
Venizelos gik af, til at danne et Kabinet, der i
Forstaaelse med Kongen skulde tilstræbe en
Neutralitetspolitik. De alm. Valg gik ham
imidlertid imod, og da han ved Kammerets
Sammentræden i August fik et Mistillidsvotum, trak
han sig tilbage for Venizelos, hvem han senere
kritiserede.
P. L. M.

Gundelfigen, By i Bayern, Regeringsdistrikt
Schwaben, nær Donau, Station paa Jernbanen
Neuaffingen—Ingolstadt, har et Slot, tilhørende
Greven af Preysing-Lichtenegg, et Vajsenhus og
(1910) 3031 Indb.
G. Ht.

Gundersen, Laura Sofie Coucheron,
f. Svendsen, norsk Skuespillerinde, f. i Bergen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:23 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/10/0443.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free