Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gundert, Hermann - Gundestrup-Karret - Gundulić, Ivan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
13—15. 20., Kbhvn 1897—98). Desuden sørgede
han for Udgivelsen af forsk. værdifulde,
populære teol. Værker (»Calwer Bibellexikon«,
»Calwer Kirchenlexikon«, »Württembergische
Kirchengeschichte«). G.’s eget teol. Standpunkt var
Pietismens Biblicisme; men hans Ædruelighed
og Kundskabsfylde havde frigjort ham fra dette
Standpunkts sædvanlige Ensidigheder. I en ny
Udg. af Forlagets »Handbuch der
Bibelerklärung« (1878) søgte han derfor at udnytte de
ogsaa af konservative Teologer anerkendte
Resultater af den nyere Bibelforskning — med det
Resultat, at den gl. Bibelopfattelses Tilhængere
beskyldte ham for »negativ Kritik« og »Frafald
fra Troen«. I Calw afsluttede han sit
mangeaarige Arbejde med en stor
Malayalam—Engelsk Ordbog, der anses for et banebrydende
Værk. 1865—74 redigerede han »Evangelisches
Missions-Magazin«, som under hans Ledelse fik
større Værdi end tidligere. Ogsaa paa mange
andre Maader, f. Eks. som Foredragsholder og
Raadgiver, var han en trofast og højt skattet
Støtte for Baseler-Missionen. (Litt.: J.
Hesse, »Aus Dr. H. G.’s Leben« [Calw 1894]; »Aus
dem Briefnachlass von Dr. H. G. [Calw 1907];
W. Schlatter, »Gesch. der Baseler-Mission«,
I—II [Basel 1916]).
L. B-n.
Gundestrup-Karret, fremdraget 1891 i den
saakaldte Rævemose ved Gundestrup, NV. f.
Hobro, er af en andetsteds fra kendt Form:
en større rundbundet Kumme, til hvis Rand
der som en lige opstaaende Overdel var fæstet
en Række firkantede Plader i to Lag,
modvendte hinanden og samlede foroven ved
en svær Mundingsring. Indbyrdes og med
Kummen var Pladerne forbundne ved
paaloddede Baand. De udvendige Plader er
kvadratiske og 7 i Tallet (oprindelig har
der været 8), medens den indvendige Række
udgøres af 5 langstrakte Plader. Paa Kummens
Bund hviler en rund Plade. Karret har en
Højde af 43 cm, en Bredde over Mundingen af
72 cm, og det er helt af Sølv, med Spor af
Forgyldning; Metalværdien er anslaaet til 1188
Kr. — Saavel den runde som alle de firkantede
Plader er prydede med Figurer, opdrevne fra
Bagsiden i til Dels højt Relief. Mange af disse
kan ikke sikkert bestemmes, men Figurerne
synes ikke at danne en eneste,
sammenhængende Fremstilling; langt snarere gengiver de
en Række løsrevne Scener af religiøs og profan
Art mellem hinanden; adskillige af Figurerne
skal tilmed øjensynlig kun virke rent
dekorativt, udfyldende Fladen. Paa hver af de
udvendige Plader ses et stort, mandligt ell.
kvindeligt Brystbillede omgivet af Smaafigurer,
antagelig en Gud ell. en Gudinde med Attributter.
Af de indvendige Plader fremstiller een et
større Optog af Krigere til Hest ell. til Fods;
en hosstaaende Skikkelse synes at foretage en
Menneskeofring. En anden Plade har en 3
Gange gentagen Fremstilling af en Tyrekamp,
og paa de 3 øvrige Plader findes Billeder af
forsk. Guddomme omgivne af Dyr, saasom
Elefanter, Løver, Antiloper, Griffe etc. En
Tyrekamp er fremstillet paa den runde Bundplade.
Nogle af disse Billeder og af Enkelthederne er
enten helt ell. delvis laante fra gallo-romersk
Kunst (den galliske Gud Cernunnos,
Brystbilledernes Halsringe med Endekugler m. m.),
andre er af klassisk Oprindelse, saaledes bl. a.
Herkules med Løven og det Løvværk, der
dækker hele Bunden af Pladerne. I det hele er
der dog over alle Fremstillingerne et saadant
Præg, at man maa antage Sølvkarret udført
just i det Land, hvor det er fundet. I Tid
tilhører det 1. ell. 2. Aarh. e. Kr. Karret har
sikkert været benyttet ved religiøse Ceremonier,
og det er blevet hensat i Mosen som Offergave
til Guderne; ved denne Lejlighed er Karret med
Magt blevet skilt ad i sine enkelte Bestanddele,
og de firkantede Plader nedlagte i Kummen.
Der mangler en stor Del af Mundingsringen
samt, som nævnt, en af Pladerne. (Litt.:
Sophus Müller, »Det store Sølvkar fra
Gundestrup« [i »Nordiske Fortidsminder« 1. Bd].
Senere er Sølvkarret ofte blevet behandlet
i ind- og udenlandsk Litt., og undertiden er
fremsat ganske afvigende, men urigtige
Opfattelser, saaledes: Japetus Steenstrup,
»Det store Sølvfund fra Gundestrup« [Kbhvn
1895] og A. Voss i »Festschrift zu . . . . .
Bastian« [Berlin 1896], hvorefter Karret skal
indeholde Fremstillinger af Buddha- ell.
Mithra-Dyrkelsen).
C. Ngd.
 |
| Sølvkar fra Gundestrup. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
