Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gunnerus, Johan Ernst - Gunnibags, Gunnicloth - Gunnlaugr Leifsson - Gunnlaugr Ormstunga - Gunnlaugsson, Björn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Visitatsrejse i Kristianssund. (Litt.: Ove Dahl,
»Biskop G.’s Virksomhed, fornemmelig som
Botaniker, med Uddrag af G.’s lærde
Brevveksling« [I—IV, Trondhjem 1892—96]; D.
Thrap, »G.« [i Luth. Ugeskrift« 1890, II]; H.
J. Huitfeldt-Kaas, »Det lærde Trekløver
i Trondhjem i 18. Aarh.« [i Festskriftet
»Trondhjem i Fortid og Nutid«]; K. Rygh,
»Bidrag til det trondhjemske
Videnskabsselskabs historie« [Trondhjem 1874]; L. Daae,
»Biogr. Oplysn. om J. E. G.« [i »Ill. Nyhedsbl.«
1862, Nr 15—18]. I Anledning af 200-Aarsdagen
for hans Fødsel udgaves »J. E. G. 1718—1918.
Mindeblade udg. af Det kgl. norske Vidensk.
Selsk.« [Trondhjem 1918], og Foredrag af B.
Morgenstierne, Chr. Ihlen og H. H. Gran i
»Norsk teol. Tidsskr.« 1918).
(N. W.).
Gunnibags, Gunnicloth [’ganibägz, ’gani
k£åþ], de i Ostindien af Jute, Sunnhamp eller
Kokostrævler vævede Stoffer, der væsentlig
benyttes til Emballage for Kaffe, Bomuld, o. a.
K. M.
Gunnlaugr Leifsson [’gunla^ugr-læ^ifson],
Munk og historisk Forfatter, død 1218
(eller 1219). G., der i lang Tid var Munk
i det berømte Tingöre Kloster (s. d.), var
en af sin Tids lærdeste Mænd og vel
bevandret i fremmed Litteratur. Desværre stod hans
kritiske Evne ikke paa Højde med hans
Lærdom. Han vides at have forfattet Sagaen om
den første Hólar-Bisp, Jon Ögmundsson (d.
1121), der haves i et Par isl. Bearbejdelser; den
er trykt i Biskupasögur, I; Sagaen giver et ret
godt Billede af Bispens Nidkærhed og
Undervisning, men indeholder kun lidt om hans egl.
Virksomhed. Dernæst skrev G. en Saga om
Kong Olaf Tryggvason. Begge disse Sagaer var
oprindelig skrevne paa Latin. Sagaen om Kong
Olaf haves, ikke mere i dens oprindelige
Skikkelse, men enkelte Kapitler deraf er optagne i den
saakaldte store Olafs-Saga; hertil hører f. Eks.
Afsnittet om Torvald Vidförle. G. har troet paa
legendariske Fortællinger og Eventyr; hans
Værk har indeholdt en Mængde svulstige Taler
og været overgroet med retorisk Ordbram;
men det har dog været et Kildeskrift for yngre
Sagaskrivere, fordi G. støttede sig dels til Are
Frode, dels til ældre Mænds Udsagn, Fremdeles
har G. oversat Geoffrey af Monmouth’s
Prophetia Merlini paa Vers; denne Oversættelse
findes i »Bretasögur« i Hauksbogen (udg.
1892—96), men den viser, at G. ingen egl. Digter
var. (Litt.: B. M. Olsen, »Aarbøger f. nord.
Oldkh.« [1893]; F. Jónsson, »Oldn.-oldisl.
Litteraturhist.«, II).
F. J.
Gunnlaugr Ormstunga [’gunla^ugr-’orms
tuŋga], Søn af Høvdingen Illuge paa Gilsbakke,
981—1008, er Hovedpersonen i
»Gunnlaugs-Saga« (udgivet i »Islendingasögur«, II,
Kjøbenhavn 1847 og af F. Jónsson 1916). Denne
Saga fortæller om G. O. og den unge Helga
Torsteinsdatters inderlige Kærlighed. De
trolover sig med hinanden. G. rejser udenlands og
besøger forsk. Fyrster; et Sted træffer han
sammen med sin Landsmand Hrafn Önundsson; de
bliver Fjender; Hrafn hævner sig paa G. ved at
ægte Helga mod hendes Vilje, da G. ikke kom
hjem i rette Tid. Dette førte til Kampe mellem
G. og Hrafn; den sidste af disse holdtes i
Norge; Hrafn faldt, og G. døde kort efter af et
Saar, Hrafn gav ham, idet den ædelmodige G.
bragte ham Vand at drikke i sin Hjælm. Sagaen
er romantisk, af høj tragisk Karakter, og
ganske sikkert i alt væsentlig historisk. Sagaen
hører til de skønneste Slægtssagaer, lige
mesterlig i Stil som Komposition. G. var Skjald,
og der haves endnu nogle af hans Vers. (Litt.:
F. Jónsson, »Litt. Hist«, I—II; B. M.
Olsen, »Vidensk. Selsk. Skr.«, 7. Rk., hist.-filol.
Afd. II).
F. J.
Gunnlaugsson [’gønlö^igsån], Björn, isl.
Matematiker, Overlærer ved den lærde Skole i
Reykjavik, f. 25. Septbr 1788, d. 17. Marts 1876.
G. var en Bondesøn, fra det nordlige Island;
Faderen var bekendt for sine Anlæg for
Beregning og Konstruktion. G., der allerede som
ung viste betydelige matematiske Evner, blev
Student 1808, kom 1817 til Kbhvn og vandt s. A.
Guldmedaillen for en matematisk Afhandling;
1820 fik han atter Guldmedaillen. Han
arbejdede derefter som Assistent hos Prof. H. Chr.
Schumacher ved den geogr. Landmaaling i
Holsten. 1822 blev han Adjunkt ved Bessastaða
lærde Skole og forflyttedes 1846 med denne til
Reykjavik, hvor han blev Overlærer 1851. 1862
tog han sin Afsked. — G., der gik fuldstændig
op i sine Studier, har skrevet fl. matematiske
og astronomiske Afhandlinger og Bøger, hvoraf
særlig bør nævnes en Aritmetik, et stort
Arbejde, hvoraf dog kun Halvdelen er udgivet
(»Tölvfsi«, 1865). Endvidere forfattede han et
større teol.-filos. Digt »Njóla« (ɔ: Natten), der
første Gang udk. 1842. Forfatteren gaar ud fra
en Betragtning af Stjernehimmelen og giver
med Inddragning af Astronomiens og Fysikkens
Læresætninger en Fremstilling af Gudsforholdet
til Verdensstyrelsen. G.’s Opfattelse er saa klar,
at hans Bog har vundet en alm. Udbredelse
som opbyggelig Læsning.
G.’s Hovedværk er imidlertid hans Kort over
Island (»Uppdráttur Íslands«), et Arbejde, som
han har udført med stor Omhu og Dygtighed.
Før han tog fat paa denne Opgave, var Islands
Kyster nøjagtig aflagte og trigonometrisk
bestemte ved de paa Regeringens Foranstaltning
i 1801—18 af danske og norske Løjtnanter
foretagne Opmaalinger. Disse Opmaalinger
tjente G. som Grundlag, men som han selv
fremhæver, kunde han dog ikke udføre sine
Opmaalinger saa nøjagtig som
Kystopmaalingerne, thi dertil krævedes længere Tid, end han
kunde afse. Navnlig gjaldt dette visse øde
Strækninger, som uheldigt Vejr hindrede ham
fra at undersøge, og han derfor maatte aflægge
efter Beskrivelse. Sommer efter Sommer i
1831—43 berejste G. en Del af Island,
indtil han til Slutning havde besøgt alle Landsdele
og kunde aflægge hele det indre Land. Sine
Fritimer om Vinteren anvendte han til at
aftegne, hvad han havde berejst og opmaalt om
Sommeren. Han angav ikke alene de forsk.
Egnes Naturforhold og Beskaffenhed, men omtr.
alle Gaarde medtoges ogsaa; ligeledes den
administrative Inddeling, saavel den gejstlige som
den verdslige. Dette Foretagende blev ved
offentlig Understøttelse iværksat af det isl.
Litteraturselskab, men muliggjordes kun ved G.’s
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
