Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gunnlaugsson, Björn - Gunnlaugsson, Ólafur - Gunst, Pieter van - gunstig Lejlighed - Gunter, Archibald Clavering - Gunter-Skala - Guntraa - Guntram - Guntur - Gunvar - Gura, Eugen - Gurage - Gurara
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
enestaaende Uegennyttighed. Kortet er udgivet
af nævnte Selskab under Oberst O. N. Olsen’s
Ledelse 1844—49 og indtager ved sin
Overskuelighed og smukke Udstyrelse en høj Plads,
navnlig den største Udgave paa 4 Blade; den
blev prisbelønnet paa Paris-Udstillingen 1875.
Sin Opmaaling og Korttegning har G. beskrevet
i et Indbydelsesskrift fra Bessastaða lærde
Skole 1834. (Litt.: »Andvari«, [1883]; Þ.
Thoroddsen, Landfræðissaga Íslands III og IV
[Kmhfn 1902 og 1904]).
B. Th. M.
Gunnlaugsson [’gønlö^igsån]
(Gunnlögson), Ólafur, islandsk Journalist, født 20.
Januar 1831, d. i Paris 22. Juli 1894. G. var
Søn af Landfoged Stefan G. og blev
dimitteret fra Reykjaviks lærde Skole 1848,
studerede siden Filologi ved Kjøbenhavns
Universitet, men tog Embedseksamen ved
Universitetet i Louvain. Han rejste meget i de
vesteuropæiske Lande og gik over til Katolicismen,
fulgte 1857 med en russ. Fyrste, Djunkowsky,
paa en Missionsrejse til Finmarken. I disse Aar
opholdt han sig et Aar i Rom, hvorfra han
skrev Breve, trykte i »Ný Fjelagsrit« (18. Aarg.,
Kbhvn 1858). Sidst i 1850’erne bosatte han
sig i Paris, hvor han i nogle og tredive Aar
levede som Journalist og i lang Tid var den
ledende Redaktør af Le Nord. Senere skrev
han i Le Temps og i Le National under
Mærket Pierre Gérard. Han beskæftigede sig
særlig med den europæiske Politik, og hans
Artikler i Le Nord, der vakte uhyre Opsigt,
telegraferedes i Almindelighed hele Europa over,
ogsaa til danske Blade, fordi man troede, de
var et Udtryk, for den russ. Regerings Mening.
Dette var dog en Fejltagelse. Hvor utroligt det
end lyder, var det i Virkeligheden hyppigere
det russ. Udenrigsministerium, der inspireredes
af ham. G. stod i Forbindelse med et stort
Antal fremragende politiske Mænd i forskellige
Lande, men dog navnlig Frankrig, som han
betragtede som sit andet Fødeland. Af de franske
Journalister var han i Almindelighed afholdt
og skattet, og de ansaa ham for at være den
af dem alle, der bedst kendte Udlandets
Forhold.
B. Th. M.
Gunst [gönst], Pieter van, holl.
Kobberstikker, f. i Amsterdam 1667, d. 1724, har
stukket 9 Blade med Gudernes Elskovshandler efter
Tizian, 5 Blade Alexander-Slag efter Lebrun og
særlig en Mængde gode Portrætter efter van
Dyck, v. d. Werff, G. Kneller o. a., deriblandt
en Rk. større Blade af danske kongelige og
adelige Personer fra Christian V og Frederik
IV’s Regeringsaar.
S. M.
gunstig Lejlighed (Søv.), gunstige Vind- og
Strømforhold for med et Skib at komme fra det
ene St. til det andet.
H. E.
Gunter [’gantə], Archibald Clavering,
amer. Roman- og Skuespilforfatter,
(1847—1907), f. i Liverpool, men kom allerede som
Barn til Kalifornien, hvor han blev uddannet
som Mineingeniør. En Tid var han Mægler. Da
han var 40 Aar, begyndte han at skrive
Romaner, af hvilke den første Mr. Barnes of New
York (1887) udkom i en Million Eksemplarer.
Han havde gjort sig til Regel, at der skulde
ske noget for hver fem Hundrede Ord. Andre
Romaner er Mr. Potter of Texas (1888), That
Frenchman (1889), Jack Curzon (1889).
I. O.
Gunter-Skala [’gantə-] (Gunter’s scale), se
Regnestokke.
Guntraa (den kamp trodsige), i den nordiske
Mytologi Navnet paa en af Elvene, som
udsprang fra Kilden Hvergelmer i Niflheim.
G. K-n.
Guntram, Frankernes Konge, Søn af
Chlotar I, efter hvis Død 561 han fik Orléans og
Burgund. Under Stridighederne mellem hans
Brødre, der havde delt Resten af Frankrig
imellem sig, forholdt han sig vaklende. For
øvrigt maatte han bestaa Kampe med
Langobarder og Vestgoter. Da han døde 593, gik
hans Besiddelser over til hans Broder Sigebert’s
og Brunhilde’s Søn Childebert II.
H. H. R.
Guntur [’gantuə], Gantur, Distrikt i Prov.
Madras, Indien, 14904 km2 med (1910) 1697551
Indb., hvoraf Flertallet Hinduer, 117272
Muhammedanere, 123707 Kristne. Hovedstaden G. har
(1910) 40529 Indb. Betydelige Markeder.
M. V.
Gunvar, nordisk Kvindenavn (se Gunn),
Navn paa Kong Frode Fredegod’s Søster, der
blev gift med Erik den Maalspage. (Litt.:
A. Olrik, »Sakses Oldhistorie« [I, S. 80. II
S. 49]; J. Olrik, »Sakse’s Danesaga«, I 210 ff.).
(A. O.). H. El.
Gura, Eugen, tysk Operasanger (Baryton),
f. 8. Novbr 1842 i Pressern (Böhmen), d. 26.
Aug. 1906 i Aufkirchen ved Starnbergersøen,
studerede først Ingeniørvidenskab ved det
polytekniske Institut i Wien, dernæst Malerkunst
i München, og da hans smukke Baryton her
gjorde sig bemærket, søgte han Uddannelse
under Fr. Hauser og Herzer og debuterede 1865
i München i Lortzing’s »Waffenschmied«.
1867—70 var han engageret i Breslau, 1870—76 i
Leipzig, 1876—83 ved Stadtteatret i Hamburg
og 1883—96 ved Hofteatret i München. Samtidig
har han ogsaa gentagne Gange i Bayreuth
udført de store Wagner’ske Barytonpartier
(Gunther i »Götterdämmerung«, Hans Sachs,
Wotan) og ansaas for en af Tysklands betydeligste
og intelligenteste Operasangere, ligesom han
ogsaa i Koncertsalen har skabt sig et smukt
Navn, navnlig ved Foredraget af Löwe’s
Ballader og Schubert’ske Sange. G. har udgivet
»Erinnerungen aus meinem Leben« (Leipzig
1905). (Litt.: Ferd. Pfohl, »E. G.«). — Hans
Søn, Hermann G., f. 5. Apr. 1870 i Breslau,
ligeledes Operasanger (Baryton), debuterede
1890 i Weimar, var senere ansat i Berlin,
Aachen, Zürich, Basel, 1895 ved Hofoperaen i
München, hvor han 1897 blev Instruktør, 1911
Direktør for den komiske Opera i Berlin, og
lever nu som Sanglærer i Berlin.
S. L.
Gurage, Landskab i det sydlige Abessinien,
Schoa, mellem Floderne Gibie og Hawasch. Det
er bjergfuldt og gennemstrømmes af Floden
Vaisa, vistnok Vebi’s øvre Løb. Indbyggerne,
hvis Antal anslaas til c. 10000, er Gallaer, der
af Navn er Kristne og ernærer sig af Kvægavl
og Agerbrug.
C. A.
Gurara, Oasegruppe i det nordvestlige
Sahara, Tuatomraadet, omfatter 12 Oaser med
over 3 Mill. Daddelpalmer. Befolkningen anslaas
til c. 80000. Hovedbyen er Timmimun ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
