Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gurko, Joseph Vladimirovitsch - Gurko, Vasilij Josifovitsch - Gurlitt, Cornelius (tysk Komponist) - Gurlitt, Cornelius (tysk Kunsthistoriker) - Gurlitt, Heinrich Louis Theodor - Gurlt, Julius
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Petrograd, hvilken Stilling han dog mistede det
flg. Aar p. Gr. a. Attentatet paa Kejseren;
samtidig traadte han ud af aktiv Tjeneste. 1882 kaldte
Alexander III ham igen ind til aktiv Tjeneste.
Han ansattes som Generalguvernør i
Militærdistriktet Odessa og Aaret efter i samme
Stilling i Distriktet Warschau. 1894 fik han sin
Afsked og forfremmedes samtidig til
Generalfeltmarskal.
B. P. B.
Gurko [’gurkå], Vasilij Josifovitsch,
foreg.’s Søn, f. 1864 i Tsarskoje Selo; gennemgik
ligesom sine Brødre det klass. Gymnasium, men
valgte derpaa Militærvejen og blev
Kavalleriofficer og Generalstabsofficer. 1892 deltog han
i en milit. Ekspedition til Pamir, under
Boerkrigen var han Militærattaché paa Boerernes
Side, og i den russ.-jap. Krig førte han først
en Kavalleridivision i Stackelberg’s Korps og
var derpaa Stabschef under Rennenkamp.
Efter Krigen blev han Formand for den
Kommission af Generalstaben, der udarbejdede det
officielle russ. Værk om Japanfelttoget, og var
ved Verdenskrigens Udbrud selvskreven til
betydende Kommandoer. Han begyndte som Chef
for en Kavalleridivision, steg derpaa til
Korpschef og Arméchef og var fra Novbr 1916 til
sidst i Febr 1917 Generalstabschef i
Hovedkvarteret i St. f. den syge Alexejef. I denne Stilling
fik han Ansvaret for Ruslands Holdning
overfor Rumænien efter dette Lands Indtræden i
Verdenskrigen. G. hævder, at de russ. Militære
paa det bestemteste havde fraraadet dette
Skridt, men at Diplomaterne, særlig de franske
og engelske, drev Rumænien frem af Frygt for,
at det ellers skulde havne i den modsatte Lejr;
det var G. umuligt at hjælpe, før en ny Hær
kunde organiseres, dette var meddelt
Rumænien; men iflg. G. drømte Rumænien om en ny
milit. Promenade som under 2. Balkankrig 1913.
— Efter Febr 1917 var G. Chef for
Nordvestfronten med Hovedkvarter i Minsk og var i
denne Stilling, da Tsardømmet faldt. G. kom
hurtigt i Konflikt med den provisoriske
Regering, fjernedes som Frontchef, indgav sin
Afskedsbegæring og forlod efter en kort Tids
Arrestation Rusland for at drage til Udlandet.
Af politisk Anskuelse er G. udpræget
Monarkist, han har deltaget i det lokale Selvstyre
i sit Fædreland 1903—04 som Medlem af
Petrograds Byraad og efter Japanerkrigen som
Distrikts- og Provinssemstvomedlem i
Guvernementet Voronesh; men Monarkiets Fald kunde
han ikke forsone sig med. (Litt.: Gurko,
War and Revolution [Lond. 1918, norsk Overs.
1919]).
A. J. W.
Gurlitt [’gurlet], Cornelius, tysk
Komponist, (1820—1901), Elev af Reinecke og i
Kbhvn med dansk Stipendium af Weyse, blev
Organist i Altona og Lærer ved Hamburgs
Konservatorium. Han har et kendt og anset Navn i
Tyskland som Komponist af en Del
Kammermusikværker, instruktiv Klavermusik samt et
Par Operaer, mest udbredt er hans
Klaversager for Børn: »Jugendalbums«, »Aus der
Kinderwelt«, »Märchenbilder«, »Kindergarten«
o. s. v.
W. B.
Gurlitt [’gurlet], Cornelius, tysk
Kunsthistoriker, Søn af Maleren H. G., f. 1850. G., en
vidtspændende, solid og meget produktiv,
kunsthistorisk Forfatter, blev 1893 Prof. ved den
tekn. Højskole i Dresden. Værker: »Geschichte
des Barockstiles, des Rokoko u. d.
Klassicismus« (3 Bd, 1886—89), »A. Schlüter« (1891),
»Die Baukunst Spaniens« (3 Bd, 1895—99), »Die
Baukunst Frankreichs« (1899—1900), »Die
deutsche Kunst d. 19. Jahrhunderts« (1899, 3. Opl.
1907), »Geschichte der Kunst« (2 Bd, 1902).
Endelig det store Værk »Kirchen«; fra 1905
redigerede han Monografisamlingen »Die Kultur«.
A. Hk.
Gurlitt [’gurlet], Heinrich Louis Theodor,
tysk Landskabsmaler, ovenn. C. G.’s Broder, f. 8.
Marts 1812 i Altona, d. 19. Septbr 1897 i
Naundorf (Erzgebirge). Efter at G. i nogle Aar havde
studeret Malerkunst under Bendixen i
Hamburg blev han 1832 optaget som Elev af
Modelskolen ved Kbhvn’s Kunstakademi; i den flg.
halve Snes Aar hørte han nærmest dansk
Kunsthistorie til, fik 1833 Akademiets lille
Sølvmedaille, agreeredes 1840 paa et Billede fra
Kullen, blev s. A. Akademimedlem paa »Egn
ved Silkeborg; gamle Ælletræer ved en Sø«,
men gjorde samtidig Afstikkere dels Nord paa
(Norge), dels til Norditalien, München m. fl.
St. Med Opbrudet 1843 til Düsseldorf gled han
helt ud af danske Kunstforhold. I Düsseldorf
vakte G.’s Kunst adskillig Opmærksomhed,
saaledes »Jysk Hedebillede«, hvis
danskpaavirkede ædruelige Virkelighedspræg stod grelt
mod Düsseldorf-Skolens Landskabsromantik.
Imidlertid var G. atter snart paa Rejser: flere
Aar i Italien, et Par Aar i Berlin, 1849—51 i
Sachsen, 1852—59 i Wien; efter Studiebesøg bl.
a. i Portugal og Spanien (1868) slog han sig
1873 ned i Dresden, 1888 i Steglitz ved Berlin.
Hans mange Rejser har givet hans Kunst en
broget Emnerigdom, Opholdet i Syden
uddannet Sansen for kraftig Farve virkning. G. er godt
repræsenteret i fl. tyske Mus.: i Berlins
Nationalgaleri: »Fra Albanerbjergene« (1850), i
München: »Berchtesgaden« (1836), i Dresden:
»Aften i Klosteret Busaco i Portugal« (1878), i
Leipzigs Mus. 5 ital. Landskaber o. s. fr.; andre
kendte Værker: »Den krissæiske Slette i
Grækenland«, »Romersk Kampagne«, »Plöen-Sø«,
»Jysk Landskab«; endelig ejer Akademiet i
Düsseldorf og Berlins Nationalgaleri en Del
smukke Tegninger af G. I Løbet af 1834—43
købte den kgl. Malerisamling i Kbhvn 6 af hans
Arbejder. Fl. Arbejder i Generalkonsul J.
Hansen’s Saml. i Kbhvn. (Litt.: Ludwig G., »L.
G., ein Künstlerleben d. 19. Jahrh. Dargest, v.
seinem Sohne« [Berlin 1912]).
A. Hk.
Gurlt [gurit], Julius, tysk Kirurg, f. i
Berlin 13. Septbr 1825, d. smst. 18. Jan. 1899.
G. studerede i Berlin og tog Doktorgraden 1848
(De ossium mutationibus rachitide effectis).
Efter at have studeret Kirurgi udenlands
blev han Langenbeck’s Assistent 1852—56. Han
blev Privatdocent 1853 og 1862 ekstraordinær
Professor i Kirurgi i Berlin. G. har
skrevet særdeles meget. En Del omhandler
Krigskirurgi og Sanitetsvæsen, og grunder sig paa
Erfaringer fra Krigene 1848, 64, 66 og 1870, i
hvilke han deltog (Ȇber den Transport
Schwerverwundeter und Kranker im Kriege« [1859];
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
