- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren /
437

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gustaf II Adolf

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

til en vis Grad ny Virksomhed, idet han holdt
Rigsraaderne til uafbrudt Arbejde i Statens
Tjeneste; ved at indrette faste Embedskontorer
i Hovedstaden og lade Raadsherrerne gøre
Tjeneste i disse lagde han Grunden til det faste
»Raadskammer«, der senere blev
Forvaltningens Centralorgan. G. er Skaberen af
Embedskollegierne i Sveriges Administration, de
første var Kancelliet og Kamret. Nu uddannedes
ogsaa for første Gang et sv. Diplomati. I den
højere Forvaltning havde G. saaledes bragt
Orden og Rede og umuliggjort en Gentagelse
af det fra hans Farbrødres Tid kendte,
fordærvelige Sekretærregimente. Den lavere
Administration havde ogsaa været uordnet, og
Almuen havde lidt under Trykket af selvraadige
Fogder. Ogsaa her greb G. ind, reformerende
og ordnende, en bestemt Lensinddeling
indførtes, civil og milit. Myndighed adskiltes, og den
første overdroges til Landshøvdinger. For
Retsplejen skabtes Svea Hofret 1614 som
Overdomstol. Derved skulde den Mangel afhjælpes, som
var opstaaet ved de gl. kgl. Rettertings Ophør;
Hofretten blev dog næsten straks en
Instansdomstol nærmest under Kongens Dom, og G.
stiftede ogsaa Hofretten i Åbo og i Dorpat. G.
har ogsaa i Sverige indført en ordnet
Statshusholdning: Budget oprettedes og
Rigshovedbog førtes for første Gang. Skatteforholdene
blev imidlertid en svag Side i G.’s Forvaltning.
De stadige Krige og tillige Statens udvidede
Virksomhed medførte en haard Skattebyrde. Ny
Skatter og Acciser maatte paalægges, og
foruden ordentlige Midler maatte der gribes til
at sælge Krongodser. Dog gjorde G. meget for
at sætte Folket i Stand til at bære
Skattebyrden: saaledes indførtes f. Eks. en mere ligelig
Skattefordeling og ny Skattelægning. Nogen
mere alm. Misfornøjelse synes heller ikke at have
hersket bl. Bønderne. For Handelens og
Industriens Fremme virkede G. ivrig efter
Princippet om Statens Formynderskab og Regulering
af Næringslivet. Handelskompagnier —
eksempelvis Kobberkompagniet — oprettedes. I
Længden bar disse sig dog ikke. Man anvendte
kraftige Midler, ikke mindst Tvang, for at
koncentrere al Handel og Industrivirksomhed til
Byerne. Fl. ny Byer, bl. dem Göteborg,
anlagdes. — G. er den første sv. Monark, som
paa nogen kraftigere Maade tog sig af den
aandelige Udvikling og Undervisning. Upsala
Univ. genoprettede han ved den storartede
Gave af 300 gustavianske Arvegaarde: det var
hans private Formue, der kom til økonomisk
at betrygge Univ.’s Tilværelse. I Vesterås,
Strängnäs, Linköping, Åbo og Viborg indrettede
G. Gymnasier. Han kan siges i Sverige at have
indført den afgiftsfri Undervisnings Princip,
der siden har udmærket de sv. Skoler. I
Henseende til Kirken paatænkte G. et
Generalkonsistorium, som skulde have den øverste Ledelse
af Kirke og Skole, Fattigvæsenet og Sygeplejen;
det skulde bestaa baade af gejstlige og
verdslige Medlemmer. Denne Plan strandede
imidlertid paa Modstand fra Kirkens Side. Paa
næsten alle Omraader af Stats- og Samfundsliv
har G. grebet ind, nyskabende og livvækkende;
næsten overalt har han afstukket den Vej, ad
hvilken den senere Udvikling er blevet ført
videre. Med skarpt Blik for, hvad der trængte
til at gøres, har han forenet et virkeligt
realpolitisk Begreb om, hvad der kunde udføres,
og en vældig Arbejdsevne. Det er nemlig
ejendommeligt, at det store Samfundsarbejde under
G. udførtes under næsten stadige Krige, ledede
af Kongen personlig. Træffende er G. bleven
kaldt »Sædemanden fra den fremilende
Stridsvogn«. — G.’s Karakter var fremfor alt en
saadan, som præges af Harmoni mellem alle
Sjælens Egenskaber. Der er blevet sagt, at
Vasa-Ættens teoretiske, kunstneriske Sind og
praktiske Viljekraft hos ham dannede et Hele af
høj Intelligens og Handlekraft. Fremfor alt
fremtræder hans praktiske Begavelse. Han blev
Realpolitiker i den Forstand, at han aldrig søgte
Maal ud over det rimeliges Grænser og altid
træffende bedømte sine egne og andres Kræfter.
Men de Maal, han stræbte efter, stod for ham
selv, saavel som for hans Folk, som de store
ideelle Maal. Fremragende Egenskaber hos G.
er hans Menneskekærlighed, Forsonlighed og
Mildhed. Tolerance mod anderledes troende
viste han i den sidste Del af sin Regering; til
de strenge Forordninger, som 1617 gaves og
ogsaa anvendtes mod Katolikkerne, gav vel
Modsætningen til Polen og Frygten for den
katolske Reaktion for en stor Del Anledning.
G. viste alvorlig Gudsfrygt i sand luthersk
Aand, uden al Bigotteri. Selvfølelse, men ogsaa
Selvbeherskelse fremtræder hos G.; det sidste
er saa meget mere anerkendelsesværdigt, som
han i Lighed med de fleste Vasaer havde et
heftigt Sind; naar han i Tyskland stundom
pristes næsten som en guddommelig Befrier, afviste
han med næsten utrolig Ydmyghed en saadan
Hyldest. Baade som Menneske og Regent er G.
blevet dadlet for i for høj Grad at have
begunstiget Adelen og tildelt den for store Privilegier
paa de øvrige Samfundsklassers Bekostning.
Hans Forhold til Adelen var imidlertid i høj
Grad betinget af de Tidsforhold, under hvilke
han levede. Adelen, som var blevet trængt til
Side under Gustaf I, havde senere trængt sig
frem og paa en vis Maade stillet sig i
Modsætning til Vasa-Kongedømmet. Karl IX var gaaet
frem med blodig Strenghed mod den. G. var
den, som forsonede Adelen med Kongedømmet,
idet han knyttede Adelen til sidstnævnte i det
store Reformarbejde. Adelen blev
Embedsstanden og var vel det eneste Element i Samfundet,
som kunde blive det. Den blev ganske vist
udrustet med store Privilegier, men der blev
ogsaa stillet store Krav til den i Statens Tjeneste.
Den ordnedes til en særlig Stand ved
Ridderhusets Oprettelse, men denne Stand stod dog
i stadig Forbindelse med de Ufrelse ved den
jævnlige Nyadling. Enhver, som paa et ell.
andet Omraade havde udmærket sig, optoges i
Adelen; denne skulde altsaa paa ethvert
Tidspunkt i sig rumme Landets bedste Mænd.
Uligheden med den danske Adel paa samme Tid
fremtræder her skarpt.

1621 begyndte atter den polske Krig,
under hvilken G. skulde udvikle den svenske
Hær og stadfæste sit eget Feltherrery. Kampen
med Polen var fra een Side set en Fortsættelse

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:23 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/10/0459.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free