Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gustaf III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
For Forsvarets Fremme virkede G., og navnlig
for Søforsvarets Ordning var hans Styrelse af
største Betydning. Saavel den store
Orlogsflaade som Skærgaardsflaaden blev meget
betydelig forøgede, delvis med Fartøjer af ny
Type, og sattes i virkelig slagfærdig Stand. G.’s
første Mand paa dette Omraade var
Generaladmiral H. af Trolle (1730—84), De vanskelige
Finansforhold ordnedes ved »Møntrealisationen«
1777, hvorved den egl. Fortjeneste tilfalder
Liljencrantz; ved kloge finansielle Transaktioner
og ved udenlandske Sølvlaan lykkedes det at
bringe Rede i Bankforholdene. Paa det
nationaløkonomiske Omraade indførte G. ny
Principper. Saaledes frigav han 1775 til en vis Grad
Kornhandel og løsnede ogsaa paa den trykkende
Lavstvang samt paa de Skranker, der hindrede
den fri Vareudveksling. G. viste ogsaa Iver for
Religionsfrihed, saaledes indrømmedes der
anderledes troende Udlændinge Tilladelse til at
flytte ind i Landet, og saadanne fik forøgede
Rettigheder. Sundheds- og Fattigvæsen
forbedredes. Et ejendommeligt Udtryk gav G.’s
Reformiver sig, da han 1778 vilde indføre en
særlig svensk Nationaldragt. G. paabød den dog
ikke, men opfordrede kun til at anlægge den.
Den var i Begyndelsen ret alm., men gik senere,
særlig efter G.’s Død, af Brug. En Forandring,
som blev truffet under Reformperioden af G.’s
Regering, og som var bestemt til at bringe Nytte
baade i økonomisk og moralsk Henseende, var
Brændevinsbrændingens Monopolisering for
Statens Regning 1775 og Indretningen af
Kronebrænderier. Allerede fra Begyndelsen af var
dette uden Tvivl et Overgreb mod Stændernes
Ret, og det varede ikke længe, før det hele viste
sig at være eet stort Misgreb. Drukkenskaben
tiltog i Stedet for at mindskes, og bitter
Misfornøjelse herskede bl. Bønderne, som nu ikke
fik Lov til frit at brænde Brændevin.
»Husbehovbrændingen« kunde trods alle Forbud og
de mest nærgaaende Visitationer ikke
udryddes, men vedblev at florere som »lönbränning«.
Næppe noget har vakt saa meget Had mod G.’s
Regering som hans Brænde vinslovgivning. G.’s
Udenrigspolitik førtes i de tidligere Aar af hans
Regering, og saa længe den fremragende Ulrik
Scheffer var Kancellipræsident, med Klogskab
og Forsigtighed. Vedblivende bevarede man en
god Forstaaelse med Frankrig, som i lange
Tider havde været det svenske Kongehus’ bedste
Ven, men G. søgte ogsaa at komme i et
venskabeligere Forhold til Rusland. Han besøgte
1777 Katharina II i Petrograd og traf ogsaa
senere sammen med hende. Ideen til det store
væbnede Neutralitetsforbund, som 1780 blev
indgaaet mellem Sverige, Rusland og Danmark,
til Beskyttelse for Handelen under Krigen, var
paa en vis Maade kommet fra G., og han søgte
med Kraft at værne de svenske Handelsskibe
mod engelske Overgreb; G.’s egen Broder,
Hertug Karl, var selv ude med Konvojeskadrer. G.’s
Styrelse havde paa mange Maader indlagt sig
Fortjeneste, og den Rigsdag, som var samlet
1778—79, var i det hele taget i god Forstaaelse
med Kongen, om end nu de første Tegn til en
Opposition spores. G. viste ogsaa over for denne
Rigsdag meget selvraadige Tendenser, og den
Magtlyst, som her fremtraadte, bidrog ikke lidet
til at vække Mistro mod ham.
I denne ellers lykkelige Tid af sin Regering
havde G. imidlertid haft adskillige Bekymringer
af personlig-privat Natur. Rigtignok var en
Forsoning kommet i Stand mellem ham og
Dronningen, ved hvilken Lejlighed
Hofstaldmesteren Munck havde spillet en mæglende
Rolle, og 1778 ventedes en Tronarving, men
just dette Faktum gav Anledning til et
skandaløst Brud inden for den kgl. Familie. G.’s
Moder, Lovisa Ulrika, troede, ell. lod, som om
hun troede, paa de omkringløbende Rygter, som
sagde, at Munck var Barnets Fader. Efter
adskillige Forviklinger afbrødes fuldstændig
Forbindelsen mellem G. og Lovisa Ulrika ved et
stort Optrin samme Dag, som Kronprinsen
fødtes (1. Novbr 1778), og først 4 Aar senere
tilvejebragtes paa Lovisa Ulrika’s Dødsleje en
Forsoning, som dog næppe var dybt følt fra
nogen af Parternes Side. G.’s Broder Fredrik
Adolf og Søster Sofia Albertina stod paa
Moderens Side, medens Broderen Karl stod Kongen
nærmere. Under G.’s italienske Rejse følte
denne sig imidlertid tilsidesat, og et køligt
Forhold opstod mellem Kongen og ham. Disse
Familietvister synes dog ikke at have udøvet nogen
deprimerende Indflydelse paa det muntre og
glimrende Hofliv. G.’s Hof var dannet efter
fransk Mønster og viste en ejendommelig
Blanding af ubunden Kaadhed og ceremoniel
Etikette. Hvad enten man var i Sthlm ell. paa
Lystslottene, hvor Hoffet opholdt sig i lange
Tider, arrangeredes der uophørlig Fornøjelser
og Adspredelser, der kostede flere Penge, end
man egl. havde Raad til. Særlig yndede
Fornøjelser var Teaterforestillinger; til denne
Fornøjelse hengav man sig stundom med ligefrem
Lidenskab, og G. optraadte endog selv paa
Bræderne.
Den Reformiver, som G. i sine første
Regeringsaar havde vist, kølnedes lidt efter lidt.
Han begyndte i Stedet mere og mere at hengive
sig til eventyrlige Planer paa
Udenrigspolitikkens Omraade; 1783 var Ulrik Scheffer gaaet af
og havde faaet til Efterfølger Creutz, som mere
villig føjede sig efter G.’s Ideer. Meningen var
nu at angribe Danmark. Grunden hertil har vel
været den, at man følte sig at være paa en farlig
Maade indeklemt mellem Rusland og
Danmark-Norge; G. nærede desuden Nag til Danmark,
ikke mindst p. Gr. a. Bernstorff’s Politik i det
væbnede Neutralitetsforbunds Tid. Ved et rask
Angreb paa Kjøbenhavn vilde G. overrumple
den danske Regering og fremtvinge Norges
Afstaaelse, men hele Planen strandede, da den
russ. Kejserinde bestemt protesterede derimod.
Forholdet mellem Rusland og G. blev nu ret
køligt, ogsaa p. Gr. a. den høje Magtstilling, som
Rusland ved Forbundet med Østerrig indtog.
Under alt dette forøgedes hurtig den
Misfornøjelse med G. og hans Styrelse, som lidt efter
lidt begyndte at opstaa rundt om i Landet.
Denne Misstemning vendte sig ikke mindst mod
G. personlig; de gode Egenskaber, for hvilke
han før havde været prist, hans Mildhed,
Retsfølelse, Fædrelandskærlighed, og det politiske
Maadehold, han unægtelig havde vist, fremfor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
