Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gustaf III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
alt ved den ny Statsskiks Indførelse, glemtes
ell. oversaas, og man fremhævede i St. hans
Sløseri, hans fantastiske Planer og hans Hang
til Forstillelse. At G. ikke altid var oprigtig, er
ogsaa sikkert; p. Gr. a. Karakterfejl, og de
ejendommelige Forhold, under hvilke han var
vokset op og virkede, var han naaet til at vise
saa stor Forstillelse og Dobbelthed, at sikkert
aldrig nogen har haft hans fulde Tillid.
Dadelværdigt var ogsaa det Favoritsystem, der havde
udviklet sig. Hans unge Yndlinge fremdroges
og begunstigedes paa alle Maader; saaledes
forfremmedes den bekendte Armfelt, som havde
vundet Kongens Yndest, i 26 Aars Alderen til
Generalfløjadjutant og øverste Kammerjunker
med Rang af Generalløjtnant. Overhovedet var
Forfremmelsesvæsenet ikke den stærke Side ved
G.’s Forvaltning, og navnlig fremtraadte herved
paa en utilbørlig Maade hans Forkærlighed for
Adelen. Blandt Misbrug, som vakte alm.
Forargelse, var ogsaa den skammelige Handel med
Udnævnelser til Præstekald, som dreves af
Schröderheim, og for hvilken G. selv ikke var
fremmed. Meget ondt Blod vakte ogsaa den
lange og kostbare Rejse, som G. 1783—84 midt
under en svær Hungersnød i Sverige foretog til
Italien og Frankrig. Paa denne Rejse
erhvervede G. Øen St Barthélemy for Sverige. Af
Vigtighed var det, at Raadets Virksomhed
under den ital. Rejse var blevet ret beskaaret,
og at de betydningsfuldeste Sager afgjordes af
en Krigskommission, i hvilken Toll var et særlig
fremragende Medlem. Blandt Adelen var et
stærkt Element, som ikke ganske havde kunnet
tilgive G. Statskuppet af 1772, og det
ulykkelige Brændevinsspørgsmaal havde overalt i
Landet vendt Folks Hjerter fra G. Da
Rigsdagen 1786 var sammenkaldt, mødte G. derfor
en yderst stærk Opposition, som ydermere viste
sig ikke at savne Støtte hos Rusland. Ledere
for Oppositionen var den gl. Partimand
Fersen og De Geer. I næsten alle Spørgsmaal
optraadte Rigsdagen mod G.; navnlig i
Spørgsmaalet om »passevolansen«, et Forslag, som
tilsigtede at forøge Hærens Rørlighed og laa
Kongen meget paa Hjerte, led G. et parlamentarisk
Nederlag, og G. skiltes fra Rigsdagen under
gensidig Misstemning.
G. tænkte nu alt stærkere paa Krig med
Rusland. Han frygtede for Ruslands Forbindelser
med de svenske Oppositionsmænd, og i det hele
taget for den russiske Agitation for Finlands
Adskillelse fra Sverige, en Agitation, hvis Sjæl
først og fremmest var den i russisk Tjeneste
overgaaede Svensker Sprengtporten. I Juli 1788
begyndte G. Krigen til Trods for Forfatningens
Forbud mod uden Stændernes Samtykke at
begynde Angrebskrig. Alliancer havde han ikke;
hans gl. Ven Frankrig befandt sig paa
Revolutionens Rand. Rusland var ganske vist i Krig
med Tyrkiet, men G. stod ikke i noget direkte
Forbund med Sultanen. Han var ej heller
sikker for en dansk Diversion til Fordel for
Rusland; til Trods for sit Besøg i Kbhvn 1787 var
det ikke lykkedes ham at forvisse sig om
Danmarks Neutralitet. Ogsaa finansielt og i en vis
Grad militært var Krigen slet forberedt. G.
rykkede frem i Finland, og da de russ.
Grænsedistrikter var temmelig blottede for Tropper,
var Udsigterne ikke saa daarlige; men da
udbrød der Mytteri i G.’s egen Hær. En stor Del
af de Kommanderende sluttede sig sammen i
det saakaldte »Anjalaförbundet«, som syntes at
ville antage Karakter af en selvstændig politisk
Faktor. Hadet til G. og Traditionerne fra
Frihedstiden fik Officererne til at glemme deres
Pligt og blive Politikere imod Kongen; man vilde
have Fred, have Rigsdagen sammenkaldt, ja
formodentlig genoprette Regeringsformen af
1720. Ogsaa Finlands Forening med Sverige
syntes truet; med Katharina var man allerede
traadt i Forbindelse (Aug. 1788). G. var et
Øjeblik bragt til Fortvivlelse og tænkte paa at
abdicere. Da kom Danmarks Angreb paa Sverige,
og dette reddede Situationen. G. rejste hjem
og kunde nu optræde som Fædrelandets
Redningsmand over for Invasionen. Han optraadte
ligesom Gustaf Vasa, talende til Dalarnes
Almue og forberedte med Raskhed Forsvaret mod
Danskerne, med hvem Freden snart, ved
engelsk-preussisk Mellemkomst, genoprettedes.
Anjala-Forbundet havde i Sverige vakt en uhørt
Forbitrelse hos de ufrelse Stænder. Disses længe
nærede Uvilje mod Adelen, vedligeholdt ikke
mindst ved G.’s ofte tilkendegivne Forkærlighed
for denne sidste, slog nu ud i lys Lue, og G.
blev, fuldstændig brydende med Adelen og
støttende sig paa de Ufrelse, Situationens Herre.
Paa Rigsdagen 1789 drev han, med Voldsomhed,
sin Vilje igennem. Fremgangsmaaden viste, at
G. ikke nærede nogen overdreven Agtelse for
bestaaende Ret og lovlige Former. Efter at have
arresteret Oppositionens Ledere forelagde han
Forenings- og Sikkerhedsakten for Stænderne.
Det var i Virkeligheden en ny Regeringsform,
som G., uden Diskussion og paa Trods af
Adelens Nej, erklærede vedtaget. G. blev saa godt
som enevældig; hele den udøvende Magt med
Raadighed over Statens Embeder var hans,
Stændernes Motionsret var borte og deres
Beskatningsret kun svagt betrygget, Rigsraadet
opløstes og erstattedes dels af et mindre
Konseil, dels af den højeste Domstol. Ogsaa med
Hensyn til Bevilgningen og Statsgælden drev
G. sin Vilje igennem, dog kun ved
Voldsomheder og formløse Midler, saasom da han indfandt
sig paa Ridderhuset og som Ætling af Gustaf
Vasa ledede Forhandlingerne paa sin egen
Maade. G. havde afgjort Støtte hos de Ufrelse
og lige saa afgjort faaet Adelen til Fjende;
denne viste ham nu et ligefremt Had.
Sommeren 1789 kæmpede G. i Finland og vandt her
mindre Resultater, f. Eks. ved Uttismalm. April
1790 sejrede han ved Valkiala. Af større
Betydning blev imidlertid hans Optræden til Søs.
Maj 1790 slog han med Skærgaards-Flaaden
Russerne ved Frederikshamn. Han begik nu
det Fejlgreb at lade Flaaderne løbe ind i
Viborg-Bugten, hvor de indesluttedes af Russerne.
Man slap bort gennem det saakaldte
Viborgska gatloppet, hvor Orlogsflaaden blev ilde
tilredt. Med Skærgaards-Flaaden vandt imidlertid
G. den otørste Sejr i den svenske Flaades
Historie, Slaget ved Svensksund, i hvilket en
Tredjedel af den russ. Flaade ødelagdes, 9. og
10. Juli 1790. 14. Aug. sluttetles Freden i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
