Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gustaf (svensk Prins) - Gustaf (svensk Prins) - Gustaf (svensk-norsk Prins) - Gustaf Adolf - Gustaf Adolf-Foreningen - Gustafsberg (Badested) - Gustafsberg (Porcelænsfabrik)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
underligt, fantastisk Sind. Han bevarede altid sin
Kærlighed til Sverige.
A. S.
Gustaf [’gustav], sv. Prins, f. 9. Novbr 1739,
d. som østerr. Feltmarskalløjtnant 4. Aug. 1877.
G. var ældste Søn af Kong Gustaf IV Adolf.
Efter Faderens Afsættelse maatte han ligesom
den øvrige Kongefamilie forlade Sverige, og de
Forsøg, som 1809 og 1810 af et Parti gjordes
paa at skaffe ham Tronfølgen efter Karl XIII,
mislykkedes. G. gik senere i østerr. Tjeneste
og formælede sig med Prinsesse Louise af
Baden. Han førte først Titlen Prins af Sverige,
men maatte efter Remonstrationer fra sv. Side
aflægge denne og førte efter 1829 Titel af Prins
af Wasa. Ved de Bernadott’ske Kongers
Tronbestigelser nedlagde G. Protest, dog ikke ved
Oskar II’s. G., som ikke synes at have været
udrustet med fremragende Egenskaber, døde i
Sachsen, hvis Konge Albert var formælet med
hans Datter. Med ham uddøde den mandlige
Linie af Holsten-Gottorp’s sv. Slægtsgren. Hans
Lig er tillige med Faderenis paa Oskar II’s
Foranstaltning blevet ført til Sverige og jordet i
Ridderholmskirken.
A. S.
Gustaf [’gustav] (Frans Gustaf Oskar),
svensk-norsk Prins, f. 18. Juni 1827, d. 24. Septbr
1852. G., anden Søn af Oskar I og Dronning
Josefina, var en i alle Henseender rigt
udstyret Personlighed. Med stor Begavelse
forenede han en sjælden Renhed i Karakteren.
Hans Popularitet var ogsaa meget stor. G.
havde stor musikalsk Begavelse og var særlig
en fremragende Komponist, i Særdeleshed paa
Kvartetsangens Omraade. Til fl. af de mest
kendte Studentersange har han sat Melodi,
saaledes f. Eks. til »Sjung om studentens lyckliga
dag«. G. har tillige skrevet en Fremstilling af
Rigsdagen 1655. Sommeren 1852 havde G. med
sine Forældre opholdt sig i Tyskland. Næppe
hjemkommet derfra blev han syg af
Nervefeber og døde i Kria. Hans tidlige Død vakte
en alm. og dyb Sorg. (Litt.: Almén, »Ätten
Bernadotte« [Sthlm 1893]).
A. S.
Gustaf Adolf [’gustav-], Sveriges Kronprins,
f. 11. Novbr 1882, Kong Gustaf V’s og
Dronning Victoria’s ældste Søn. G. A. fik ved sin
Fødsel Titlen »Hertug af Skaane«. Efter privat
Undervisning blev han 1900 Student og opholdt
sig derefter 1902—03 ved Upsala Univ. Her
næredes den Interesse for Arkæologi, som allerede
tidligere havde faaet ham til at studere de
mange Oldtidsminder i Distriktet omkring det
kgl. Lystslot »Tullgarn« i Sörmland. Han tog
livlig Del i de arkæol. Udflugter fra Upsala og
forestod selv Udgravningen af fl. Gravhøje;
ved Håga fremdrog han saaledes Oktbr 1902
de prægtigste Gravfund fra Bronzealderen, som
nogen Sinde var hentet frem af Sveriges Jord.
Efter at »Sofiero« i Skaane var blevet hans
Sommerresidens, fortsatte han — til Dels i
Selskab med Prof. Montelius — sine
Udgravninger. Om en af de skaanske Gravhøje skrev han
en meget interessant Opsats i »Fornvännen«
1906. Den sv. Idræt har hans særlige
Kærlighed, og han er Formand for de to største sv.
Idrætscentralorganisationer. 15. Juni 1905 blev
G. A. gift med Hertug Arthur af Connaughts
Datter, Prinsesse Margareta (d. 1920).
A. M. D.
Gustaf Adolf-Foreningen [’gustav-]
(Evangelische Verein der Gustaf-Adolf-Stiftung), en
Forening af tyske Protestanter, hvis Opgave
er aandeligt og materielt at støtte de
Protestanter i og uden for Tyskland, som ikke har
tilstrækkelig Støtte i det Samfund, hvori de
lever. Den ydre Anledning til G.’s Dannelse
var den, at der blev en Sum Penge tilovers
fra den Indsamling, der havde fundet Sted for
at rejse et Monument for Gustaf Adolf ved
Lützen (1832). Det blev bestemt, at
Overskuddet skulde bruges til Støtte for fattige,
protestantiske Menigheder, og nogle sachsiske
Gejstlige dannede i den Anledning en Forening, hvis
Love stadfæstedes af den sachsiske Regering
1834. Paa et Møde i Leipzig bestemtes, at
Foreningen skulde omfatte hele det protestantiske
Tyskland, og paa et Møde i Frankfurt a. M.
20.—22. Septbr 1843 fik den ny Love. G.’s
Virksomhed omfatter baade lutherske, reformerte
og unerte Menigheder og overhovedet
saadanne, der kan godtgøre deres Overensstemmelse
med Evangeliet; Midlerne kommer ind dels ved
Renterne af Grundfonden, dels ved aarlige
frivillige Gaver, Kollekter o. l. G. er delt i
Hovedforeninger (Hauptvereine), der vælger
Centralbestyrelsen, hvis Sæde er Leipzig;
Hovedforeningerne deles atter i mindre Foreninger
(Zweigvereine). 1851 dannedes de første
Kvindeforeninger; der er ogsaa
Studenterforeninger. Mindst hvert 3. Aar skal
Centralbestyrelsen holde Møde sammen med Udsendinge fra
Hovedforeningerne. G. har uden for det tyske
Rige fundet Tilslutning i Frankrig, Ungarn,
Schweiz, Holland, Belgien, Rusland og Sverige,
og den stræber efter at blive et Organ for alle
evangeliske Kirkesamfund, en Bestræbelse, som
især er kommet frem, siden det preuss.
Element er blevet overvejende. De konfessionelle
Forskelle bl. Protestanterne spiller ingen Rolle,
saa de ortodokse Lutheranere holder sig borte
fra G., men over for Romerkirken er den ikke
sjælden unødvendig skarp. (Litt.:
Zimmermann, »Der Gustav-Adolf-Verein nach seiner
Gesch.« [Darmstadt 1877]; Samme, »Die
Bauten des Gustav-Adolf-Vereins in Bild und
Gesch.« [I—II, Darmstadt 1859—76];
Criegern, »Gesch. des Gustav-Adolf-Vereins«
[Leipzig 1903]).
L. M.
Gustafsberg [’gustavsbærj], Badested i
Göteborg og Bohus Len ved en Fjord af Kattegat,
2,5 km fra Uddevalla. Det vel indrettede
Badested, der har Søbade, Gytjebade, varme Bade
og andet, Sæson 25. Maj—4. September, ejes
af G. Opfostringshus. Dette stiftedes 1772
af Købmand Anders Knape Hansson
og Hustru og ejer foruden Badestedet fl.
Ejendomme; dets Kapital udgør c. 500,000 Kr. Der
opfostres 36 Børn til 16 Aars Alderen.
E. F.
Gustafsberg [’gustavsbærj], sv.
Porcelænsfabrik, grundlagdes 1827 i Sthlm’s Skærgaard.
1875 overgik G. til et Aktieselskab.
Produktionen bestaar i Tilvirkning af Brugssager af
alle Slags, Sanitetsgods og tekn. Artikler,
ogsaa Kunstsager, saavel maleriske — Sgrafitto
— som plastiske i Parian, Fajance og Porcelæn.
Den aarlige Handelsomsætning er c. 3 Mill. Kr.
G. beskæftiger c. 1000 Arbejdere, der med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
