- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren /
447

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gustafsberg (Porcelænsfabrik) - Gustafson, Gabriel Adolf - Gustafsson - gustatio - Gustavianum - Gustavsson, Rikard - Gustav af Klint - Gustavia - gusto - Gustometer - Gut - Gutach - Gutegroschen - Gutenberg, Johann

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

deres Familier bor i smukke Boliger i den
omliggende vidtstrakte Park, hvori findes
Klubhus, Teater, Bibliotek, Sportsplads, Badeanstalt
med Svømmehal etc. Den nuværende Direktør
er W. Odelberg.
Arn. K.

Gustafson [’gustavsån], Gabriel Adolf,
norsk Arkæolog, f. 8. Aug. 1863 i Visby, d. i
Kria 16. Apr. 1915. G. studerede i Upsala og
blev 1881 Amanuensis ved det derværende
arkæol. Mus. 1877—88 foretog han en Række
Undersøgelser i forsk. sv. Landskaber, men gik
Aaret efter til Norge, hvor han blev
»Konservator« ved Bergens Mus. Efter O. Rygh’s Død
blev G. 1900 Direktør for Univ.’s Oldsagsmus.
i Kria og Prof. Hans Virksomhed er saaledes
halvt sv., halvt norsk. I Bergens Mus.’s Aarbog
og i det af den norske Forening til
Fortidsmindernes Bevaring udgivne Tidsskrift har han
meddelt forsk. Afh. Han foretog den
vanskelige Udgravning af Vikingeskibet fra Oseberg
og udsendte 1906: »Norges Oldtid,
Mindesmærker og Oldsager«.
H. A. K.

Gustafsson [’gustavsån], se Gustaf IV
Adolf
, S. 445.

gustatio (lat.: »Mundsmag«) kaldtes det »kolde
Bord«, der i Rom gik forud for det egl.
Maaltid. Det bestod mest af Salater, dog ogsaa af
Bløddyr, saltede Fisk og andre lette Spiser;
ogsaa Suppen regnedes hertil.
A. B. D.

Gustavianum, det gamle Universitetshus i
Upsala, ligger V. f. Domkirken, er bygget paa
gl. Hvælvinger og Grundmure paa Gustaf II
Adolf’s Befaling omkr. 1623; dets originale
Kuppel er bygget c. 1660 ved Olof Rudbeck til
Dissektionssal, og der byggedes yderligere paa
Huset under Karl XI’s Regering. 1755 fik
Universitetets Administration eget Lokale i et nyt
Konsistoriehus. 1841 flyttedes
Universitetsbiblioteket fra G. til »Carolina Rediviva«, og 1887
toges den nuv. statelige Universitetsbygning i
Brug. G. rummer nu et zool. Mus. m. m. G.
findes afbildet i Dahlberg’s Suecia antiqua et
hodierna
.
A. M. D.

Gustavsson, Rikard, sv. Forf., f. 1840 i
Sthlm, var opr. Urtekræmmr, blev derefter
Skuespiller og endelig Journalist og Forf. 1869
grundlagde han Vittighedsbladet »Kasper«, som
han redigerede i en lang Aarrække. Af hans
Skr maa især nævnes hans »Sagor« (4
Samlinger, 1874—77), som er overs. til fl. Sprog,
»Berättelser« (1875), »Svenska taflor« (1876),
»Från Spanien och Portugal« (1878),
»Hufvudstadsfigurer« (1879), »Glada toner« (1881).
Desuden har han leveret et ikke ringe Antal
Arbejder til Teatret (originale, Bearbejdelser ell.
Overs.); ogsaa Digte og Musiktekster skyldes
ham, bl. a. »Ett Bondbröllop« med Musik af
Söderman.
I. F.-H.

Gustav af Klint er en lille landløs Grund
med 3,7 m’s Dybde, som ligger i Flinterenden,
omgivet af fl. Grunde, omtr. midt imellem
Saltholm og Malmö.
G. F. H.

Gustavia, se Japarandiba.

gusto (ital.), Smag; con g. ell. gustoso,
musikalsk Foredragsbetegnelse: med Smag,
smagfuldt.

Gustometer, Apparat til Undersøgelse af
Smagen.

Gut (Crin de Florence, sp. hijuelas og pelo
de pescar
, ital. lenza) er Navnet paa klare,
stærke Strenge, som fremstilles af Silkeorme,
umiddelbart forinden disse vil indspinde sig.
G.-Strengene er i Virkeligheden Silkemasse. Naar
man vil bruge den Silkemasse, som Larven
endnu ikke har »spundet«, til G.-Strenge, udvælger
man de største og mest gennemsigtige
Silkeorme, altsaa de, som er rigest paa Silkemasse,
naar de fra Marts til Juni er nær ved at
indspinde sig. Larverne dræbes saa i stærk Eddike
og bliver liggende deri fl. Timer. Derefter
tages de op, og man kan nu trække deres
Silkemasse ud i en mere ell. mindre tynd Streng,
20—60 cm lang. Saa snart Strengene er
skyllede i rent Vand, dyppede i en Sæbeopløsning
og tørrede, er de færdige til Brug. Men
forinden de bringes i Handelen, sorteres de, efter
som de er jævnt trinde overalt (de bedste) ell.
kantede. Sp. G. er grovest, gr. finest, og af
denne gaar 40000—50000 pr kg, hvis Værdi er
c. 250—300 frc. Spansk G. sælges i Bundter paa
100 Stkr (10 Bundter koster 8—20 frc.) og
kommer især fra Murcia og Valencia. — P. Gr. a.
dens Styrke og Gennemsigtighed er G. meget
brugt til Forfang for Fiskelinen, men den
bruges i Danmark kun ved Lystfiskeri. En god
G.-Streng, som ikke er altfor tør, skal kunne bære
mindst 5 kg. Undertiden giver man
G.-Strengene for at gøre dem endnu mindre synlige
i Vandet et eget Farveskær, ligesom man ved
Fluefiskeri knytter fl. Strenge sammen og f.
Eks. ved Dypfiskeriet bruger dem
sammensnoede.
(Arth. F.). C. V. O.

Gutach [’gu.tak], Flod i Baden, i
Schwarzwald, udspringer oven for Triberg, hvor den
danner det smukke Vandfald Follbach, og
udmunder ved Hausach i Kinzig, højre Biflod til
Rhinen. Gennem dens naturskønne og kornrige
Dal fører Jernbanen Karlsruhe—Konstanz.
G. Ht.

Gutegroschen [’gu.təgrå∫ən], se Groschen.

Gutenberg [’gu.tənbærk], Johann,
Bogtrykkerkunstens Opfinder, f. i Mainz omkr. 1397,
d. smst. 1468. Hed egl. Gänzfleisch efter
Faderen, men
optog Moderens
Familienavn G.
Paa Grund af
politiske
Stridigheder
forlod hans Slægt
1421 Mainz og
drog senere til
Strassburg; der
indgik han
1436 et
Kompagniskab med
en Mand ved
Navn Andreas
Dritzehn og
senere med Hans
Riffe om at
drive
Fabrikation, maaske
af Spejle. Indtægterne var imidlertid kun smaa,
og 1444 vendte G. tilbage til Mainz, hvor
han 1450 hos en anset Borger Johannes Fust
laante en Sum Penge til sine Forsøg med at

J. Gutenberg.
J. Gutenberg.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:54:36 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/10/0469.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free