Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gutenberg, Johann - Gutfeld, Frederik Carl - Guthorm Sigurdssøn - Guthorm Sindre - Guthrie - Guthrie, Frederick - Guthrie, George James
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
trykke Bøger med bevægelige Typer, støbte af
Metal. Typerne fremstillede han ved i Spidsen
af en haard Metalkegle at udarbejde Bogstavet
omvendt, og dette Stempel blev derpaa slaaet
ind i et andet Metalstykke, hvorved der
fremkom en Fordybning af Bogstavets Form. Naar
denne derefter indlagdes i det
Støbeinstrument, han havde konstrueret, kunde han støbe
saa mange Typer, han ønskede, af ganske
samme Form og Keglehøjde. Faa Aar efter, at G.
havde fuldført sin Opfindelse, opstod der
Uenighed mellem ham og Fust, der havde faaet sin
Svigersøn Peter Schöffer optaget i
Kompagniskabet. Efter en Proces blev G. 1455 dømt til
at tilbagebetale sit Laan og overlade hele sit
Materiel til Fust og Schöffer, som førte
Virksomheden videre med stor Dygtighed. G.’s
senere Liv kender man kun lidt til; nogen Hjælp
fik han fra Dr. Konrad Humery, men store
Forretninger har han ikke gjort. I sine sidste
Aar var han optaget i Ærkebiskop Adolf af
Mainz’ Hofstat. Hvad G. har trykt, vides ikke
med Sikkerhed, da ingen af hans Værker
bærer hans Navn; de ældste bevarede Tryk, som
tilskrives ham, er en »Donat« og to
Afladsbreve fra 1454 og 1455. Berømtest er den
saakaldte 42-liniede »Mazarinske« Bibel fra 1456,
et af de smukkeste Arbejder fra Inkunabeltiden;
ogsaa en lat. Grammatik og Ordbog fra 1460
med Titlen »Catholicon« menes han at have
trykt. En Statue af G., udført efter
Thorvaldsen’s Model, blev 1837 opstillet i Mainz; 1900
indrettedes smst. et G.-Museum, og 1901
stiftedes det internationale G.-Gesellschaft. (Litt.:
A. van der Linde, »G., Gesch. und
Erdichtung aus den Quellen nachgewiesen« [Stuttgart
1878]; J. H. Hessels, G., was he the
inventor of printing? [London 1882]; A. v. d.
Linde, »Gesch. der Erfindung der
Buchdruckkunst« [3 Bd, Berlin 1886]; Chr. Bruun,
»De nyeste Undersøgelser om
Bogtrykkerkunstens Opfindelse« [Kbhvn 1889]; K. Dziatzko,
»Sammlung bibliothekswissenschaftlicher
Arbeiten« [2. Hæfte, Berlin 1889]; »Festschrift zum
500-jähr. Geburtstage von J. G.« [Mainz 1900];
Schwenke, »Untersuchungen zur Gesch. des
ersten Buchdrucks« [Berlin 1900]; Zedler,
»G.-Forschungen« [Leipzig 1901];
»Veröffentlichungen der G.-Gesellschaft« [Mainz 1902 ff.]).
C. S. P.
Gutfeld, Frederik Carl, dansk Præst,
f. 9. Oktbr 1761 i Bevtoft i Nordslesvig, d. 9.
Jan. 1823 i Kbhvn. G. blev Student 1781, cand.
theol. 1784. 1790 blev han Præst i Hørsholm,
1796 i Korsør, 1800 i Asminderød, hvor han
1807 tillige blev Amtsprovst; 1811 blev han
Holmens Provst i Kbhvn, og 1818 fik han Rang
med Biskopper. G. var Rationalist af det
reneste Vand og i Besiddelse af en overvældende
blomstrende Veltalenhed, der samlede mange,
især Kvinder, om hans Prædikestol; han
forstod at underholde baade i Kirken og i
Selskabssalen, baade som Taler, Poet og Prosaist,
saa han havde mange Venner, hvoriblandt var
K. L. Rahbek.
L. M.
Guthorm Sigurdssøn [-tårm-], Søn af Kong
Sverre’s Søn Sigurd Lavard, f. 1200, blev ved
Farbroderen Haakon Sverresøn’s Død 1. Jan. 1204 i
en Alder af 4 Aar af Birkebeinerne i Bergen
valgt til Konge. Baglerne og Vikverjerne
kaarede derimod Erling Stenvæg. Allerede i Aug.
Maaned s. A. afgik Barnet ved Døden. Man
ansaa det for sandsynligt, at han var taget af
Dage ved Gift, og Mistanken herfor var rettet
mod forsk., især mod Haakon Galen’s
Elskerinde Fru Kristina.
(O. A. Ø.). Edv. B.
Guthorm Sindre [’tårm-], en norsk Skjald i
10 Aarh., der særlig er knyttet til Haakon den
Gode, om hvem han digtede sin
»Hákonardrápa« efter 955; heraf haves nogle Vers. G. S.
var af høj Byrd og siges at have spillet en
vigtig Rolle som Mægler mellem Kong Harald
Haarfagre og en af hans Sønner. (Litt.: F.
Jónsson, »Oldn.-oldisl. Litteraturhist.«, I).
F. J.
Guthrie [’gaþri], By i U. S. A., Hovedstad i
Staten Oklahama, ligger ved
Atchison—Topebo—Santa-Fé-Banen og 283 m. o. H. ved
Cimaron River, en Biflod til Arkansas River. (1910)
11700 Indb. G., der anlagdes 1889, og 1890
havde 2800 Indb., er en livlig Handelsby.
H. P. S.
Guthrie [’gaþri], Frederick, eng. Kemiker
og Fysiker, f. 15. Oktbr 1833, d. 21. Oktbr
1886. G. studerede ved University College,
London, især Kemi og Matematik, og tog 1855
Doktorgraden i Tyskland efter at have
studeret i Heidelberg hos Bunsen og siden i
Marburg. Efter sin Hjemkomst til England
blev han Prof. ved Owen’s College, Manchester.
1859 gik han til Edinburgh og 1861 til
Mauritius, hvor han underviste i 6 Aar. 1867 kom
han til London og blev 1869 Lærer i Fysik i
The Royal School of Mines, en Post, som han
under andre Former beholdt til sin Død. G.’s
Bet. maa især Gøges i hans Lærervirksomhed;
dog har han udført ikke faa videnskabelige
Arbejder, først i Kemi, i de senere Aar næsten
udelukkende paa Fysikkens Omraade. G. gav
Anledning til, at Physical Society, hvoraf
senere næsten alle Englands Fysikere blev
Medlemmer, dannedes 1874. Han har skrevet
elementære Lærebøger i Kemi og Fysik og i sine
unge Dage et Par større Digte. Nekrolog i
Nature for 4. Novbr 1886.
K. S. K.
Guthrie [’gaþri], George James, engelsk
Militærlæge og Kirurg, f. 1. Maj 1785 i London,
d. smst. 1. Maj 1856. G. kom 13 Aar gl i Lære hos
en Kirurg, ansattes som Prosektor ved det milit.
York Hospital og opnaaede, ikke 16 Aar gl,
Medlemsdiplomet for Royal College of Surgeons.
1801 ansattes han ved Hæren, kom næste Aar
til Kanada, men vendte 1808 tilbage til
Europa og deltog under Wellington i Kampene i
Spanien og Portugal. Under disse Krige fik
han stor Erfaring som Kirurg og anbefalede
først af alle store Incisioner i Huden i
Tilfælde af Rosen. Han avancerede til Stabslæge
og skrev forsk. krigskirurgiske Afh., navnlig
om Karlæsionerne, som han senere behandlede
i The Diseases and Injuries of Arteries (1830) og
On Wounds and Injuries of the Arteries of
the Human Body (1846). Han traadte 1814 ud
af Hæren, arbejdede dog 1815 som Privatmand
paa Slagmarken og indførte der den første
Hofteledseksartikulation, ligesom han ogsaa først
af alle fjernede en Kugle fra Blæren, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
