Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gylden - Gyldén, Johan August Hugo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Preussen (1796—1810) for Handelen med Hamburg.
Efter at Mønternes Værdi paa forsk. Maade var
blevet ringere i forsk. Grad i en Del Stater,
indførtes fl. Steder Konventionsfoden, men
Bayern og derpaa hele Sydtyskland forhøjede
Mønternes Kursværdi med 1/5, hvorved den
rhinlandske Fod, 24 G. paa 1 kølnsk Mark fin,
opstod. Man betalte imidlertid i hele
Sydtyskland ikke alene med Mønter efter 20-G.-Foden
til en Pris af 1 G. 12 Kreuzer pr G., men
ogsaa med Mønter efter andre Fødder, og navnlig
blev Kronethaleren stærkt benyttet. I
Augsburg (til 1837) og Frankfurt a. M. (til 1843)
vedblev Konventions-20-G. at gælde i
Vekselforhold (Wechselgeld), medens den rhinlandske
kaldtes Münze ell. Warenzahlung. Ved at
Kronethaleren sattes for højt (2 7/10 i St f. 2 16/25 G.),
bragtes den rhinlandske G. efterhaanden til at
falde sammen med en sydtysk 24 1/2-G.-Fod,
som af Baden først 1813 og senere 1819—27
og af Württemberg 1824—25 udførtes i
12-lødige Stykker, ligeledes af alle sydtyske Stater
iflg. Konvention af 25. Aug. 1837, men 9/10 fine
i Stykker paa 1 og 1/2 saavel som 2 G.
Tilnærmelsen til Nordtyskland gennem
Dobbeltthaleren (3 1/2 G.) førtes videre ved
Møntkonventionen i Wien 1857 mellem Toldforeningen og
Østerrig-Ungarn, idet det bestemtes, at
Foreningsthaleren skulde være fælles Mønt, og at
der skulde præges 52 1/2 Stykke 9/10 fine
sydtyske G. af et Toldpund (500 g) fint Sølv, 1
sydtysk G. = 6/7 østerr. G. og 4/7 nordtysk
Thaler. 1875 afløstes 52 1/2-G.-Foden af den i hele
det tyske Rige samtidig indførte Markvaluta,
1 G. = 1,7143 M. = 1 Kr. 52,38 Øre. Den ny
østerr. G. (Florenus, ung. Forint) à 100
Kreuzer prægedes 1858—91 9/10 fin med 45 G.
af et Pund fint Sølv, 500 g. L. af 2. Aug. 1892
bestemte Indførelsen af Guldvaluta.
Gennemførelsen af Reformen medfører, at Sølv-G.
ophører at være Valuta- og Regningsenhed, men
kommer til at indtage samme Stilling som den
Preuss. Thaler i Tyskland, nemlig at blive
lovligt Betalingsmiddel indtil et hvilket som helst
Beløb, 1 G. = 2 østerr. Kroner = 1 Kr. 51,22
Øre skand. Valuta. Polsk G., se Zlot. I
Nederlandene har G. (Guilder, Florin) holdt
sig som Valutaenhed. Tidligere inddeltes den
i 20 Styver à 16 Pfenninge, nu i 100 Cents.
1679—1816 prægedes G. af Raavægt 10,56 g,
Finhed 0,913 og Finvægt 9,65 g, derefter til
1839 af Raavægt 10,766 g, Finhed 0,893 og
Finvægt 9,614 g. L. af 22. Marts 1839 satte
Raavægten til 10 g og Finheden til 0,945. 1875
indførtes Guldmøntfod, og Udmøntningen af
Sølv-G. standsedes (haltende Møntfod, se
Dobbeltmøntfod). I Guld er der præget
10-G.-Stykker (Tjentje) af Raavægt 6,72 og Finhed
0,900 = 14 Kr. 99,904 Øre. Nederlandsk
Vestindien regnede indtil 1827 i G. à 20 Styver =
1/3 Dollar ell. 1/14 L. St., og i britisk Guayana,
hvor den samme Valuta (Gurd = 3 Guilders)
gjaldt, prægedes 3, 2, 1, 1/2 og 1/4 G. (Sølv). De
fleste schweiziske Kantoner regnede indtil 1852
ved Siden af Schweizerfrancs ogsaa i G., men
af forst. Størrelse og Finhed og med forsk.
Inddeling. Zürich prægede 1773—80 Gr., som
indeholdt omtrent 11 1/4 g fint Sølv, 1782—98
omtrent 4 % slettere. Endnu nævnes en G.,
færøisk Mønt før 1836, = 5 Mark à 4 Skind
= 80 Skilling dansk Kurant (2 Kr. 66 2/3 Øre).
(N. J. B.). Th. O.
Gyldén [jyl’de.n], Johan August Hugo,
sv. Astronom, f. 29. Maj 1841 i Helsingfors, d. 9.
Novbr 1896 i Sthlm, begyndte sine matem.
og astron. Studier ved Helsingfors Univ., hvor
han
promoverede med Afh.
»Beräkning af
en theori för
planeten
Neptunus«, opholdt
sig 1861—62
hos P. A.
Hansen i Gotha,
var derpaa en
kort Tid i
Leipzig, rejste 1862
til Pulkova, for
under Wagner
og Winnecke at
uddanne sig
videre i praktisk
Astronomi, blev
1863
Adjunkt-Astronom smst.
og befordredes
1865 til »ældre Astronom«. 1868 blev G. Docent
i Astronomi ved Helsingfors Univ. 1871
udnævntes han til Astronom ved
Vetenskaps-Akademien i Sthlm og til Direktør for
Observatoriet smst., og denne Stilling indehavde G. til
sin Død, trods gentagne ærefulde Kaldelser fra
Helsingfors, Gotha og Göttingen.
Under sit Ophold i Pulkova fik G. som
Arbejdsprogram at bestemme Deklinationen af
Pulkova »Hauptsterne« for Katalogen 1865 og
tillige at bearbejde de af Peters 1842—49 udførte
Deklinationsbestemmelser (Observations de
Pulkova, V). Denne Opgave førte G. ind paa
Studiet af den astron. Refraktion, og han har
nedlagt Resultaterne af sine Undersøgelser i Afh.
»Untersuchungen über die Constitution der
Atmosphäre« (1867—69), der danner Grundlaget for
de bekendte Tabulæ refractionum (1870, 1905).
Ved Siden heraf fortsatte han sine teoretiske
astron. Studier, beregnede Kometbaner og
beskæftigede sig med Perturbationsteorien; men
først fra 1867 tager hans Undersøgelser en
original Retning, da han satte sig som Opgave
at simplificere de Metoder, Hansen havde skabt
til Udledelse af de smaa Planeters og
Kometers Perturbationer ell. rettere, idet han lagde
disses Principper til Grund, at udvikle videre
»Perturbationsmetoden« og da med specielt
Sigte paa de periodiske Kometers Bevægelse.
Med hans 1870 offentliggjorte Afh. Ȇber eine
Methode die Störungen eines Cometen
vermittelst rasen convergirenden Ausdrücke
darzustellen« aabnes den Rk. Afh., han har
publiceret over Kometperturbationer — med hans
Recueil de Tables (1877), hvori han har
sammenstillet de for numeriske Beregninger
bekvemmeste Formler og Hjælpetabeller,
afsluttedes paa en vis Maade dette Arbejde, der viser
sin Originalitet hovedsagelig i den Maade,
 |
| J. A. H. Gylden. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
