- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren /
457

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gyldén, Johan August Hugo - Gyldenbørste - Gyldendal, Søren

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hvorpaa han behandlede sin Opgave, og i de
Midler, han bragte i Anvendelse. I Afh.
»Studien auf dem Gebiete der Störungstheorie«, I
(1871) søgte han saaledes at gøre Indførelsen
af elliptiske Funktioner frugtbringende for
Himmelmekanikken. Afslutningen af den
ovennævnte Opgave danner i en vis Henseende
ogsaa Afslutningen af den første Periode i G.’s
banebrydende Virksomhed i
Himmelmekanikken. Men denne Opgave var ikke den eneste,
hvormed han beskæftigede sig i dette
Tidsrum. Han publicerede sine Studier over
Jordens Rotation, undersøgte Lovmæssigheden for
Stjernernes Egenbevægelse, skrev sin
»Fremställning af astronomien i dens historiska utveckling
och på dens nuvarande ståndpunkt« (1874,
oversat paa Tysk 1877) og forberedte sin »Theorie
des Lichtwechsels der veränderlichen Sterne«
(1880). Under sine Studier over
Himmellegemernes Bevægelse kom G. til en klar
Forstaaelse af, at der ved hans Undersøgelser
vilde klæbe den samme Mangel, som alle tidligere
Arbejder af denne Art var behæftede med, hvis
han ogsaa studerede Bevægelsen kun for et
begrænset Tidsrum, thi dermed vilde man ikke
være i Stand til at kunne faa en rigtig
Forestilling om Bevægelsernes Natur i vort
Solsystem. Han forlod derfor den Kepler’ske
Ellipse og søgte et Udgangspunkt, der slutter sig
end nærmere om den virkelige Bevægelse; han
fandt dette i hvad han kalder den intermediære
Bane, der paa en vis Maade baner Vejen for
den absolutte Bane. I sine »Undersökningar af
theorien för himlakropparnas rörelser«, I—III
(1881—82), giver han Hovedpunkterne af disse
Studier, der fylder den anden Periode paa 16
Aar i G.’s Virksomhed; den strenge Begrundelse
offentliggjorde han i Afh. Ȇber die Convergenz
etc.« (1887), Nouvelles recherches (1891—92)
og til Slut i Traité analytique des orbites
absolues des huit planètes principales
, hvori han
havde til Hensigt i 3 Bd at give en Fremstilling
af den ny Teori med dertil hørende numeriske
Beregninger. Det blev ikke G. forundt at afslutte
dette fundamentale Værk; selv fik han kun
publiceret 1. Bd (1893), der indeholdt den alm.
Teori for de absolutte Baner. 2. Bd udkom 1908
under Redaktion af hans Elev Backlund, og
dette fremstiller den numeriske Udvikling af
Perturbationsfunktionen, alt efter de gensidige
Tiltrækninger af de 8 Hovedplaneter. Derimod
havde G. den Glæde før sin Død at se sit
sidste større Arbejde afsluttet (»Hülfstafeln zur
Berechnung der Hauptungleichheiten in den
absoluten Bewegungstheorien der kleinen
Planeten« [1896]).

Med sin Traité har G. brudt ny Baner og
skabt ny Metoder —, naar disse endnu ikke har
formaaet at slaa helt igennem, er det, fordi de
efter deres Natur forlanger en vis Tid, inden
de vinder sig Borgerret, og det har heller ikke
manglet paa skarp Kritik fra Matematikere
som Poincaré — og i dette Værk er der
samlet et rigt Materiale til Belysning af andre med
disse Studier beslægtede Opgaver. Selv havde
G. paabegyndt en Række Undersøgelser over
enkelte specielle Spørgsmaal i
Himmelmekanikken, saasom Studiet over Asteroiden Hilda og
Saturn-Satelitten Hyperion etc., men naaede
ikke at faa disse publiceret. Han havde
nemlig ikke til Hensigt med Udledelsen af de
absolutte Baner for de store Planeter først og
fremmest at levere Planettabeller, der skulde
nøjagtig gengive Planeternes Plads paa
Himlen; det var ham mere om at gøre at trænge
til Bunds i deres Bevægelsers Natur og derpaa
at skaffe tilveje de nødvendige Data til
Undersøgelse af de smaa Planeters Bevægelse, som
man ikke kan faa et dybere Indblik i uden
Kendskab til de store Planeters absolutte
Elementer. Af andre mere betydelige Afh. fra
denne 2. Periode skal her kun nævnes »Über
die intermediären Bahnen der Cometen und
des Mondes«. I Egenskab af Direktør for
Observatoriet har G. udg.: »Astronomiska
Iakttagelser och Undersökningar utförda på Sthlm’s
observatorium«, I—V (1880—96), der foruden
Resultater af Observationer med
Meridiancirklen indeholder teoretiske Arbejder, til Dels
udførte af hans Elever. — Som Akademiets
Astronom havde han at forfatte Almanakkerne for
Sthlm, Göteborg, Lund og Haparanda
(1872—97). Fra 1888 holdt G. Forelæsninger over
Astronomi ved Sthlm’s Högskola. 1889—96 var han
Formand i »Astronomische Gesellschaft«. —
Uden for sin rent videnskabelige Virksomhed
— hans Afh., over 200 i Tallet, er trykte i
Publikationer fra Videnskabsselskaberne i
Petrograd, Sthlm, Helsingfors, Upsala og Paris,
foruden i astron. og matem. Fagskrifter —
befattede G. sig kun med
Livsforsikringsproblemet. Han deltog saaledes 1875 i Dannelsen
af »Forsäkringsföreningen«, var den virkelige
Stifter af Livsforsikringsselskabet »Thule«, hvis
Matematiker han var (ved sin Død var han
tillige Formand i Direktionen), og tiltraadte
efter højere Ordre Kommissionen for
Arbejdsforsikring og den senere Pensionskomité. Han
kan betragtes som Banebryder i Sverige for
Bonusudbetaling til de Forsikrede.
J. Fr. S.

Gyldenbørste, Guden Frey’s Galt.

Gyldendal, Søren, dansk Boghandler, f.
12. Apr. 1742 i Giver ved Løgstør, hvor
Faderen Jens
Mortensen, der
senere kaldte sig
G., var
Skoleholder, død i
Kbhvn 2. Febr
1802. G.
frekventerede
Aalborg Latinskole
og blev Student
1766 fra
Kjøbenhavns
Universitet, fik
derefter Bolig paa
Regensen og
modtog
Kommissioner ved
Bogauktioner.
Allerede 1770
begyndte han
efter Traditionen saa smaat at være Boghandler,
og 1772 grundede han sit eget Forlag, efter at
have overtaget den Kanneworf’ske Boghandel i

S. Gyldendal.
S. Gyldendal.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 21:41:09 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/10/0479.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free