Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gyldenlæder - Gyldenløve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
derpaa glittedes Sølvet med Polersten ell. gik
gennem Valser og overdroges med Guldfernis.
Naar Mønsteret var paaført Bladet,
dekoreredes det med Oliefarve og Bladene
sammensyedes til Vægklædning. Iflg. den ældste Metode
paaførtes Mønsteret ved Haandarbejde; det
indsloges med forskelligt skaarne Punsler og
præsenterer sig altsaa uden Relief; et Værelse
klædt med punslet Tapet findes paa Dansk
Folkemuseum. Virkningen opnaas ved Lysets
Spil i disse punslede Fordybninger. Det
indsloges paa fri Haand efter forud gjort Tegning,
havde altsaa et videre Felt end de yngre
Relieftapeter, der var bundne til Blade af
Modelformens Størrelse. Planteslyngningerne kaldtes
rantages. Dette punslede G. anvendtes ogsaa
til Messehagler og Alterforhæng (Antependier),
Processionsfaner, Skærmbrætter, Bagside til
Hynder, ja Spillekort. Som Stolebetræk blev
dette G. anvendt i Nederlandene mod
Renaissancens Slutning. Oprindelig anvendtes hertil
Bogbindspunsler, Borterne udførtes med
Punselruller. G. i Relief til Stole blev alm. efter
1600. I de spansk-amerikanske Lande f. Eks. i
Mejiko har den gl. Teknik vedligeholdt sig
uafbrudt til Nutiden.
Relieftapeterne (det trykte
Læder), der i Spanien omtales i de sevillanske
Tapetmageres Skraa af 1502, frembragtes ved
Træformer, i hvilke Rapporten
(Mønsterenheden) var udskaaret. Skindets Kødside
fugtedes, og det lagdes over Træformen med
Sølvsiden nedad dækket med et vaadt Klæde,
udsattes for Tryk gennem en Valsepresse, hvilket
gentoges flere Gange. For at faa det udblødte
Skind drevet ned i Formens Hulheder uden at
sprænge det dækkedes Sand over Bagsiden.
Naar Trykket var udført, kunde Mønsterbunden
overpunsles, ell. man kunde have udsparede
cartoucheformede, glatte Flader, der, samtidig
med at Læderet maledes, fyldtes med
Figurbilleder ell. Landskaber. I Alm. gav Rapporten en
afsluttet Mønsterenhed for hvert Blad; vilde
man have en Tegning, der strakte sig over flere
Blade, udkrævedes flere korresponderende
Former. Eet og samme Mønster kunde males i højst
forskellige Farver og saaledes gøres ukendeligt.
Stilen i dem var oftest laant fra Tekstilkunsten
og fulgte dennes Skiften.
Efter 1750 begyndte G. at gaa af Mode. 1762
betragtedes det som aflagt, og der fandtes kun
et Par Fabrikker i Paris. Samtidig var
Eftergørelsen i andre billigere Stoffer kommet i fuld
Gang. 1702 grundlagde Stuckrad en Fabrik i
Paris, hvor der tilvirkedes G. imiteret i
Lærred, men det hjalp ikke. De vævede Tapeter
generobrede Vægpladserne i de Riges Huse, og
Tapeter af Papir, Voksdug o. s. v. fordrev til
sidst baade dem og G. I vore Dage er
Tilvirkningen blevet genoptaget baade i Læder,
Papirmasse og Linerusta; der bruges nu
valseformede Stempler og fabrikeres i lange Baner.
Store Mængder indføres fra Kina og Japan.
(Litt.: Teknikken er beskrevet paa Italiensk
i et Værk fra 1564; paa Fransk fra 1708; bedst
af Fougeroux de Bondaroy i
Description des arts et métiers [7. Bd 1762, Art. Cuirs
dorés]; se endvidere »Tidsskrift for
Kunstindustri« [S. 15 og 25, 1892]; Brinckmann,
»Führer durch das Hamburgische Museum für
Kunst und Gewerbe« I., S. 118; Havard,
Dictionnaire de l’ameublement, Artiklen Cuir).
Bernh. O.
Gyldenløve, Navn, der tillagdes fire danske
Kongers uægte Børn. Kirsten Madsdatter, d.
1613, fødte Christian IV Sønnen Christian
Ulrik G., f. 3. Febr 1611, d. 6. Oktbr 1640.
Efter en omhyggelig Uddannelse i Sorø og paa
Rejser i Udlandet udnævntes han 1634 til
Hofjunker og Drabanthøvedsmand, to Aar senere
til Hofmarskalk. Faderen skænkede ham 1635
Godset Rohlstorf i Holsten og forlenede ham
1638 med Marie Kirkes Provsti i Oslo. Gentagne
Gange benyttedes han i diplomatiske Sendelser,
saaledes 1634 til Spanien cg Frankrig, 1638 til
Brandenburg og Sverige, 1639 til Bryssel. Paa
Kardinalinfant Ferdinand’s Tilskyndelse traadte
han 1640 i spansk Krigstjeneste som Oberst med
den Opgave at hverve 3000 Mand i Danmark.
Det lykkedes ham kun at samle 660 Ryttere,
med hvilke han paa Vej til de spanske
Nederlande naaede Meinertshagen ved Köln, hvor
han overrumpledes af Generalstaternes
Guvernør i Wesel. Han faldt her efter at have udvist
personligt Mod. Liget blev nedsat i Wesels
Kirke. Han, der var ugift, levede i en fri
Forbindelse med den helsingørske Tolder David
Lufts Datter Bente, der ledsagede ham paa den
Rejse, hvor han fandt sin Død. — Karen
Andersdatter, nedsat 30. Decbr 1673 i Nikolaj
Kirke i Kbhvn, Begravelsesbrevet allerede
udstedt 2. Juni, Datter af Skriver paa
Bremerholm Anders Hansen Wincke, fødte samme
Konge Datteren Dorothea Elisabeth G.,
f. 20. Decbr 1613 paa Koldinghus, d. 3. Juni
1615, og Sønnen Hans Ulrik G., f. 10. Marts
1615 paa Kronborg, d. smst. 31. Jan. 1645. Han
blev til Dels opdraget sammen med sin nævnte
Halvbroder, besøgte saaledes ogsaa Sorø. Af
Faderen fik han Vindingegaard (Fuirendal) i
Sjælland. 1634 paabegyndtes hans Uddannelse
til Sømand, allerede 1640 blev han
Underadmiral paa »Norske Løve« og afsejlede med
Hannibal Sehested til Spanien. Mindre vel begavet og
dertil udsvævende skuffede han Kongens
Forventninger. Han kaldtes Aaret efter hjem til
Danmark og forlenedes nu med Kronborg,
Frederiksborg og Abrahamstrup, 1642 tillige med
Hveen. Hans Frue, Regitze Grubbe, blev 1678
dømt til livsvarig Forvisning paa Bornholm p.
Gr. a. et Forsøg paa at forgive Grevinde
Parsberg. — Vibeke Kruse (s. d.) fødte Christian IV
Sønnen Ulrik Christian G. (s. d.) og
Datteren Elisabeth Sophie G., f. 1633,
d. 20. Jan. 1654, gift med Claus Ahlefeldt (s. d.).
Frederik III havde med Margrethe Papen —
senere gift med Amtsforvalter i Segeberg,
Etatsraad Daniel von Hausmann og ophøjet til
Friherreinde af Løvendal 15. Septbr 1683 —
Sønnen Ulrik Frederik G. (s. d.), fra hvem
Slægterne Danneskjold-Løvendal og
D.-Laurvigen nedstammede (se Danneskjold).
Christian V’s Elskerinde Sophie Amalie Moth
(s. d.) fødte Kongen fem Børn: Christiane
G., f. 7. Juli 1672, d. 12. Septbr 1689, gift med
Grev Frederik Ahlefeldt, der var 2. Besidder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
