- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren /
462

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gyldenløve, Ulrik Christian (dansk General) - GyldenløveUlrik Christian (dansk Admiral)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Axel Urup det Hverv at samle en Hær i Skaane
og om muligt forene sig gennem Halland med
den norske Hær. Han hvervede for egen
Regning et Rytter- og et Dragonregiment og maatte
for at skaffe Penge hertil pantsætte det meste
af det Gods, hans Fader havde skænket ham.
Da den svenske Drost, Per Brahe, i Juli
rykkede mod Engelholm, var de danske
Rustninger endnu for lidet fremskredne til, at G. og
Urup turde optage Kampen; men da
Svenskerne kom igen i August, foretog G. et dristigt
Angreb med 300 Ryttere paa den svenske Lejr
ved Errerup 3—4 km fra Engelholm og tvang
derved Brahe til at gaa tilbage over Grænsen.
G. og Urup fulgte efter ind i Halland og lagde
sig for Laholm, men hævede Belejringen, da
Gustaf Otto Stenbock, som da havde faaet
Kommandoen over den svenske Hær, rykkede mod
dem med 5000 Soldater og 4800 opbudte
Bønder. De mødte Stenbock med 7000 Mand ved
Gennevads Bro nær Laholm 31. Aug., men gik
efter en haard Strid tilbage til Skaane; men da
Stenbock fulgte efter, tvang G. ham til at vende
om igen med ikke ubetydelige Tab. Frederik III
kom nu selv til Skaane, gjorde G. til
Generalløjtnant og fulgte med ham paa et nyt Indfald
i Halland. Ved Landsbyen Kattrup sejrede G.
fuldstændig over Stenbock, tilføjede ham et
Tab af henved 1000 Mand, fratog ham flere
Kanoner og tvang ham til ilsomt at gaa over
Grænsen ind i Småland. G. trængte frem til
Halmstad og ventede der forgæves den norske
Hær. — Efter Frederiksoddes Fald 24. Oktbr
opgav Frederik III det saa heldig førte
Felttog i Skaane og kaldte G. til Fyn for at værge
denne Ø mod Karl Gustaf’s Angreb. G. tog med
rastløs Iver fat paa den ny Opgave, men hans
Helbred taalte ikke de store Anstrengelser. Da
Svenskekongen Natten mellem 29. og 30. Jan.
gik over Lille Bælt, laa G. syg, han lod sig
bære ud til sin Hest, men ude af Stand til at
føre Vaaben maatte han lade sig bringe til
Odense, hvor han snart efter blev fangen. Efter
Roskilde-Freden, da G. atter var blevet
helbredet, opholdt han sig i Kbhvn. Hans Formue
var gaaet tabt under Krigen, og Forholdene i
Hjemmet syntes ham saa haabløse, at han
tænkte paa paa ny at søge fremmed
Krigstjeneste, da Karl Gustaf’s uventede Fredsbrud
og Landgang ved Korsør kaldte alle til Kamp
for Fædrelandet. Sammen med Hans Schack og
Axel Urup blev han sat til at lede Kbhvn’s
Forsvar. Det er ikke usandsynligt, at det er U. C.,
der ved sin hele Personlighed har paavirket
baade Kongen og Borgerskabet og for en stor
Del har bidraget til at skabe den Ro og
Fasthed, hvormed man nu i Modsætning til tidligere
mødte Erobreren. Han var i alt Fald Sjælen i
Forsvaret og fik særlig Befaling paa Volden
mellem Kalvebodstrand og Vesterport, det mest
udsatte Stykke, ligesom han ledede Udfaldene. Det
sidste fik Svenskerne snart at mærke. 11. Aug.
dm Aftenen havde de begyndt at arbejde paa
deres Værker mellem Skt Jørgens-Sø og
Kalvebodstrand, allerede den 13. faldt G. over dem i
Spidsen for sine Dragoner og Ryttere, sprængte
og nedsablede baade Arbejdsstyrken og
Reserven og sløjfede de begyndte Værker, inden
Hjælpen naaede frem. 23. Aug., da Svenskernes
Værker var komne truende nær til Volden,
foretoges det saakaldte store Udfald; G. førte atter
her Rytteriet og bidrog ved sit voldsomme
Angreb væsentlig til Sejren. Men hans nedbrudte
Helbred formaaede ikke at udholde
Anstrengelsen ved Krigen om Vinteren. Først i Oktbr
deltog han i Udfaldet paa Amager, hvor de to
Konger personlig stod mod hinanden, Heldet
fulgte ogsaa denne Gang hans Vaaben; men det
blev sidste Gang, han førte sine Ryttere frem.
Snart kastedes han paa Sygelejet og døde 11.
Decbr 1658. Hans Lig stod over Jorden, til
Belejringen var forbi, saa blev det bisat i Vor
Frue Kirke i Kbhvn. (Litt.: S. A. Sørensen
i »Biogr. Lexicon«; Axel Larsen,
»Dansk-norske Heltehistorier« [1648—1700]).
(A. L.). B. L.

Gyldenløve, Ulrik Christian, dansk
Admiral, Søn af Christian V og Sofie Amalie
Moth, f. 24. Juni 1678, d. 8. Decbr 1719. Han
fik ved Fødselen Titelen Greve af Samsø, 1699
Friherre til Marselisborg. Ved 15 Aars Alderen
kom han til Søs, 18 Aar gl udnævntes han til
Admiral samt Vicepræsident i Admiralitetet,
Aaret efter (1697) til Generaladmiralløjtnant og
Præsident, 1711 avancerede han til
Generaladmiral. Ved Fredsbrudet 1700 blev G. for
første Gang Chef for Flaaden, der skulde
indeslutte ell. ødelægge den svenske Flaade i
Karlskrona. Inden dette kunde udføres, blev han
imidlertid kaldt tilbage, da en engelsk-hollandsk
Flaade var under Opsejling til de danske
Farvande; han skulde derefter forhindre
Svenskernes Forening med denne i Sundet, men det
mislykkedes, da den svenske Admiral H.
Wachtmeister uformodet med sine Skibe løb gennem
Flinterejiden. G. blev derefter indesluttet af de
Allierede ved Kbhvn’s Red, hvor han
forskansede sig godt;, men maatte forblive temmelig
uvirksom, indtil Freden s. A. i August sluttedes
i Travendal. Ved Krigens Udbrud 1709 fik han
paa ny Overkommandoen til Søs, Aaret efter
landsatte han et Troppekorps i Skaane og
bestod ud paa Efteraaret en Kamp i Køge Bugt
mod den svenske Flaade. Ved denne Lejlighed
var det, at Linieskibet »Dannebrog« med
Kommandør Ivai Huitfeldt sprang i Luften;
1711—12 havde han nogle til Deis resultatløse Kampe
med Fjenden, dog lykkedes det ham 1712 at
erobre en svensk Transportflaade, der skulde
have bragt Stenbock’s Hær Undsætning, hvorved
Krigens Gang i en meget væsentlig Grad blev
forandret. Indtil sin Død var han jævnlig ude
med Flaaden, uden at større Begivenheder for
hans Vedkommende indtraf; en hærgende Pest,
der i disse Aar hjemsøgte begge kæmpende
Partier, bidrog for øvrigt meget til at
vanskeliggøre Operationerne. G.’s Administration var
efter Omstændighederne rosværdig, som
Anfører var han lovlig forsigtig, men ingenlunde
uden Dygtighed; gennemgaaende hæderligt
hævdede han den danske Sømagts Stilling over
for den udmærket duelige Wachtmeister.
Foruden sin Stilling i Flaaden var G.
Generalpostmester for Norge samt Stiftamtmand over
Island, uden at han dog i nogen nævneværdig
Grad tog sig af disse Forretninger.
C. W.-S.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Sep 25 14:32:52 2021 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/10/0484.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free