Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren / 464 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gyldenmund, Oluf - Gyldenpalm - Gyldenris - Gyldensten - Gyldenstierne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

i Kbhvn og Prof. i Retorik, senere i Teologi
ved Univ. og desuden Univ.’s Rentemester. 1544
blev han Dr. theol., og 1548 Biskop over
Vendelbo Stift med Bolig i sin Fødeby Hjørring, hvor
han virkede med Dygtighed til sin Død.
L. M.

Gyldenpalm, se Hagerup.

Gyldenris, se Solidago.

Gyldensten, tidligere Enggaard,
Hovedgaard i Skovby Herred og Hovedsæde i
Grevskabet G., Ø. f. Bogense. Enggaard forekommer
første Gang 1409 og tilhørte i 15. Aarh. Slægten
Skinckel. Hilleborg Skinckel bragte den ved
Ægteskab med Knud Henriksen Gyldenstierne
til denne Slægt; senere gik den over til
Daaerne. 1640 tilhørte den Gregers Krabbe,
Rigsraad og Ridder, der opførte en ny
Hovedbygning. Hans Svigersøn, Gaardens flg. Ejer, var
Oluf Rosenkrans, den lærde Geheimeraad, som
ved Højesteretsdom 1682 i Anledning af sit
Forsvarsskrift for den danske Adel blev fradømt
sine Godser. Hans Svigersøn Mogens Skeel til
Fussingø var derefter Ejer af E., som 1694
købtes af Statsmanden Conrad Biermann,
adlet under Navnet v. Ehrenschild, der anlagde
den store Have med de prægtige, lange Alleer.
Hans Arvinger solgte den til den fr. Bankier
Jean Henri Huguetan, Baron af Odyck, der gav
Gaarden sit ny Navn og 1717 blev adlet som
Greve af G. 8. Apr. 1720 oprettede han af
G., Oregaard og Uggerslevgaard Grevskabet G.
Ved en Datterdatters Ægteskab med Grev Knuth
til Knuthenborg kom G. i denne Slægts Eje,
men gik 1790 ved Giftermaal over til A. P.
Bernstorff’s Søn, hvis Slægt endnu ejer G.
Hovedbygningen er af røde Munkesten, i to
Stokværk og med svejfede Gavle og Facadegavl paa
Midten ind mod Gaarden.
B. L.

Gyldensten

Gyldenstierne, ældgammel dansk Adelsæt,
der, efter at Frederik I 1526 havde forordnet
faste Tilnavne for Adelen, tog Navn efter sit
Skjoldmærke, en syvoddet Guld Stjerne i blaat.
Opr. skal Slægten have ført en Sølv Stjerne.
Hjelmtegnet er to, stundom jernklædte, Arme,
holdende et guldrammet blaat Spejl, besat med
syv Paafjer. Slægtens ældste med Sikkerhed
kendte Mand, Hr. Niels Eriksen, nævnes
1310. Hans Søn, Marsken Hr. Erik Nielsen
til Aagaard i Vester Han Herred, endnu
omtalt 1360, blev Fader til Hr. Niels Eriksen
til Aagaard, som var død 1388, og med hvis
Sønner, Knud, Peder og Erik, Slægten
delte sig i tre Hovedlinier.

1. Linies Stamfader, Væbneren Knud
Nielsen, som var død 1401, var Fader til
»gamle« Hr. Henrik Knudsen, der var
død 1456. Sidstnævnte var Rigsraadets ældste
Medlem, da Kristiern I valgtes til Konge, og
Ejer af udstrakt Gods, bl. a. Restrup, som han
vistnok havde arvet efter sine Forfædre paa
Sværdsiden. Af Kronen fik han 1442 Byen
Horsens i Pant, nogle Aar efter tillige hele
Bygholm Len, der i et Aarh. som Pant forblev i
hans Efterkommeres Besiddelse. Hans Søn,
Rigsraaden Hr. Knud Henriksen til
Restrup (d. 1468), der vistnok med Urette
omtales som Tronprætendent efter Christoffer af
Bayerns Død, var Fader til Rigsraaden Hr.
Henrik Knudsen (d. 1517), der under
Kong Hans gentagne Gange togede mod
Sverige, og som navnlig skal have udmærket sig i
Slaget ved Rødebro 1497. Han besad Restrup
og sin mødrene Gaard Iversnæs (nu
Wedellsborg) og skænkede meget Gods til Kirken. Bl.
hans store Børneflok skal her nævnes 6
Sønner. Den ugifte Jørgen G. (d. 1551)
afsluttede sine Studier udenlands med
Magistergraden, blev Sekretær i Kancelliet og opnaaede
forsk. gejstlige Forleninger; en betydelig
Bogsamling testamenteredes af ham til Skt Knuds
Kirke i Odense. Knud G. (d. 1568) kaldte sig
efter 1526 »von Stern«, men kort efter G.
ligesom den øvrige Slægt. Efter at have faaet
gejstlig Uddannelse og taget Magistergraden
arbejdede han som Sekretær i Kristiern II’s
Kancelli, blev 1520 Domprovst i Viborg,
medbeseglede 3 Aar efter Frederik I’s Haandfæstning og
fik straks Sæde i Rigsraadet. 1529 efterfulgte
han den aldrende Jens Andersen Beldenak paa
Fyns Bispestol. I denne Stilling viste han
megen Vankelmodighed. Protestanterne
fremhævede hans Ærlighed og Fromhed, af sine egne
betegnedes han derimod som Skinbiskop. Han
kaldte Jørgen Sadolin fra Viborg til Odense og
lod ham her virke i evangelisk Aand, bl. a. ved
Udgivelsen af Luther’s Katekismus og en Overs.
af den augsburgske Konfession. K. G. blev 1531
sat i Spidsen for sit Stifts verdslige Styrelse.
Aaret efter ledede han en Kommission, der
med en Flaade gik til Norge for at undsætte
Akershus, hvor hans nedenn. Broder Mogens
belejredes af Kristiern II, med hvem der
endelig sluttedes en Overenskomst, ifølge hvilken
Kongen med frit Lejde skulde begive sig til
Underhandlinger i Kbhvn. Da Lejdet blev brudt,
kastede man sig over K. G., der i hvert Fald
havde udvist stor Svaghed. Senere hørte han
til Christian III’s Tilhængere, blev 1534
fordrevet fra sit Bispesæde af de grevelige Tropper.
Efter Slaget ved Øksnebjerg 1535 overtog han
dog atter sit Embede, men fængsledes det flg.
Aar for først at blive løsladt efter
Reformationens Gennemførelse. I Rigsraadet blev han aldrig
genoptaget. Han ægtede nu den ved Svendstrup
faldne Rigsraad Niels Broks Enke, Fru Jytte
Podebusk, der bl. a. bragte ham Aagaard, en
Arv efter hendes Moder, nedenn. Fru Anne
Mouritsdatter G. Efter Broderen Gabriel fik
K. G. Restrup; han havde desuden forsk.
Forleninger, saaledes Vestervig Kloster, hvor han
døde. Otte G. (d. 1551) var 1532 en af Førerne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>