Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gyldenstierne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
for Tropperne i Norge mod Kristiern II. I en
Aarrække sad han som Panthaver inde med
Bygholm Len. Han havde kun en Datter. Hr.
Mogens G. til Iversnæs og Restrup
(1485—1569) førte Rigsbanneret paa Otte Krumpens
Tog til Sverige 1520. Efter at have besøgt det
hellige Land blev han 1527 sendt med en
Flaade til Norge, for bl. a. at faa Akershus i sin
Magt, hvilket lykkedes ham. Han indsattes nu
til Befalingsmand i hele det søndenfjeldske
Norge. Ved List og Lempe, uforsagt Mod og
Aandsnærværelse udførte han sine Hverv. Da
Kong Kristiern 1531 uventet stod i Oslo,
forsvarede M. G. Akershus med stor Tapperhed,
indtil Broderen, som allerede nævnt, det flg.
Aar undsatte ham. Efter Kongens
Tilfangetagelse — 1532 — forlenedes han med
Malmöhus. Han deltog ikke i Forhandlingerne i Kbhvn
om Kristiern II’s Skæbne. Da Oprøret Juni 1534
udbrød i Malmö, blev han listelig fanget af
Jørgen Kock, men atter frigivet et Par
Maaneder senere mod at slutte sig til Grev
Christoffer. I Slutn. af Aaret gik han over til
Christian III, der snart efter optog ham i
Rigsraadet. Under den flg. Del af Grevefejden var
han en af Hovedførerne i Skaane. Han fik
efterhaanden betydelige Forleninger. I Kongens
Fraværelse blev han 1555 indsat til Statholder
i Kbhvn. Efter Peder Oxe’s Fald 1558 overtog
han dennes Stilling som Statholder paa Kbhvn’s
Slot og virkede som saadan til c. 1566, da
Peder Oxe atter blev kaldet til denne
ansvarsfulde Post, som den højtbedagede M. G. næppe
var voksen, skønt han øvede stor Indflydelse.
Hans Administration af Flaadens Udrustning og
Hærens Forplejning under Syvaarskrigen var
Genstand for mange Angreb. Den barnløse
Rigsraad Gabriel G. til Restrup (d. 1555)
sad en kort Tid som Lensmand paa Kbhvn’s
Slot; meget velstaaende maatte han ofte
hjælpe Regeringen med Laan. Den sjette af disse
Brødre, Christoffer G. (d. 1562), blev 1548
Eneejer af Iversnæs. Ovenn. Biskop K. G. var
Fader til Lensmand paa Baahus Henrik G.
til Aagaard (1540—92), der 1571 som Admiral
førte en Eskadre, som krydsede under den
norske Kyst efter Sørøvere, og til Rigsraaden
Preben (Predbjørn) G. til Vosborg
(1548—1616), en af Christian IV’s nære Omgivelser,
bl. a. forlenet med Malmöhus. Admiralens Søn,
den barnløse Lensmand paa Bergenshus Knud
G. til Aagaard og Møgelkjær (1575—1627),
sendtes 1614 sammen med Otte Skeel til Rusland
for at lykønske Tsar Michael til hans
Regeringstiltrædelse. Preben G. var Fader til den
som Slægtebogsforfatterinde bekendte Fru
Jytte G. til Totterupholm (1581—1642), gift 1.
Gang med Peder Juel til Hesselmed, 2. Gang
med Christian Grubbe til Lystrup, til Knud
G. til Skovsbo og Vosborg (levede 1654) — hvis
Søn Preben G. og Sønnesøn Knud G.
(1652—82) besad Mollerup, den sidste efterlod kun
en Datter — til den barnløse Ejler G. til
Bidstrup og endelig til Landsdommer i Skaane,
Lensmand paa Varberg Henrik G. til
Svanholm i Skaane og Skovsbo paa Fyn
(1594—1669), kendt som Forf. af en rimet Overs. af
Jesu Sirachs Visdoms Bog. Sidstnævnte var
Fader til Ritmester Erik Hardenberg G.
til Svanholm (1622—65), der 1664
introduceredes paa det sv. Ridderhus under Nr 41, senere
Nr 29, med Navnet Gyllenstierna af Svaneholm.
Hans Sønner, Ritmester Axel G. til Svanholm,
Pugerup, Karsholm, Brodda m. m. (1653—1705)
og Ritmester Preben G. til Karsholm
(1656—77), var begge ugifte. Ovenn. Mogens G. var
Fader til Sibylle G. (1540—1611), gift med
Eskild Gøye, en af de Adelsfruer, der hørte
til Fru Birgitte Gøye’s nærmeste Kreds, og hvis
Hus var en Slags Opdragelsesanstalt for unge
Adelsjomfruer, til den barnløse Christen
G. til Restrup, Hellestrup og Stjernholm
(1552—1617) og til Mogens G. til Bjersgaard (d.
1621). Bl. sidstnævntes Børn kan nævnes
Lensmand paa Varberg Mogens G. til Fultofte,
Findstrup og Bjersgaard (d. 1639) — hvis
Sønner var ugifte — og Landsdommer i Skaane
Laxmand G. til Bjersgaard og Tyrrestrup
(d. 1655). Dennes Søn, Lensmand paa
Koldinghus Ebbe G. til Vosnæsgaard og Palstrup,
var Fader til Slægtens sidste Mand i Danmark,
Oberstløjtnant Laurids Ulfeld G.
(1665—1729). Ovenn. Christoffer G. var Fader til
Karen G. (1544—1613), der ægtede
Rigsmarsken Hr. Holger Rosenkrantz, efter hvem hun
lange Aar sad Enke. Hun opførte
Hovedbygningen paa Boller, fuldendte Bygningen af
Rosenvold og omdannede Skt Hans Kloster til et
Herresæde, Stjernholm, hvor den myndige og
højt ansete Frue boede, omgivet af unge
adelige Jomfruer, der var betroede til hendes
Varetægt. Hendes yngre Broder, Henrik G.
til Iversnæs (1550—1604), efterlod
Fædrenegaarden til sin Søn Niels G., som atter blev
Fader til Henrik G. til Boltinggaard
(1634—96), hvis Søn, Frederik G., døde ung.
2. Linies Stamfader, Rigsraaden Hr. Peder
Nielsen til Aagaard, Lensmand paa
Riberhus, nævnes endnu 1407. Han var Fader til
Biskop i Børglum Gert Pedersen (d. 1452),
der tilbragte sine første Bispeaar som
Medbefalingsmand over de Danske, der 1427 og flg.
Aar forsvarede Flensborg mod Holstenerne, til
Hr. Anders Pedersen, som omtales ndf.,
og til Hr. Niels Pedersen. Sidstnævntes
fædrene Hjem, Aagaard, blev 1441 lagt i Aske
under Bondeopstanden, selv kom han kun fra
Gaarden »med en Stav i sin Haand«; han ejede
desuden Markie i Skaane og Bregentved, hvor
han gjorde Testamente 1456. Hans eneste Søn,
Rigsraaden Mourits Nielsen (d. 1503 ell.
1504), Lensmand paa Aalborghus, arvede de 3
nævnte Gaarde, som atter gik i Arv til det
eneste Barn, Datteren Anne G. (d. 1545), gift
1. Gang med Hr. Oluf Stigsen Krognos til
Bollerup, 2. Gang med Hr. Predbjørn
Podebusk til Vosborg. Datteren af sidstnævnte
Ægteskab, Jytte Podebusk, bragte Aagaard til sin
Husbond, ovenn. Biskop K. G. Den nævnte Hr.
Anders Pedersen gik til England. Han er
sandsynligvis identisk med den danskfødte Sir
Andrew Ogarde (ɔ: Aagaard), der tjente
Hertugen af Bedford som second chamberlain, som
1425 var Deltager i et Tog mod Anjou, senere
Befalingsmand paa Fæstningen Vire i
Normandiet, og som 1433 naturaliseredes af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
