Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gyldenstierne - Gyldenstolpe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Parlamentet. Sir Andrew arvede i hvert Fald 1445 baade
fast og rørligt Gods i Danmark. Den kendte
eng. Forf. Rider Hagard skal efter
Familietraditionen nedstamme fra ham.
3. Linies Stamfader, Rigsraaden Hr. Erik
Nielsen til Demstrup, Tim og Estvadgaard,
som var død 1455, blev Fader til Hr. Niels
Eriksen til Tim, Langtind og Lyngbygaard
(d. 1484), Rigens Raad og Hofmester, til Hr.
Anders Eriksen og Hr. Peder
Eriksen til Nybo, der begge var døde 1463, og til
den sv. Rigsraad Hr. Erik Eriksen til
Fogelvik, fra hvem Slægtens endnu blomstrende
sv. Gren nedstammer (se Gyllenstierna).
Den førstnævnte af disse Brødre, Hr. Niels, var
Fader til Peder Nielsen til Tim (d. 1509),
der atter var Fader til Knud Pedersen
G. til Tim (c. 1480—1552). Denne forlenedes
1517 med Aalholm, som han kort efter mistede,
idet han faldt i Unaade, beskyldt for
Meddelagtighed i Dyveke’s formodede Giftmord. Som
Fodermarsk deltog han 1525 i Kampen i
Skaane mod Søren Norby, 4 Aar efter optoges han
i Rigsraadet. Under Grevefejden stod han snart
paa Hertug Christian’s, snart paa Grev
Christoffer’s Side, men udsonedes 1536 med
Kongen, der udnævnte ham til Hofmarskalk. Som
Lensmand paa Kalundborg blev det 1549 ham,
der fik Opsyn med Kristiern II, et Hverv, som
han udførte med stor Lemfældighed. Da han
tidligere — 1532 — var med til at føre Kongen
til Sønderborg, havde han udvist megen
Raahed mod sin fangne Fjende. Hans Søn, den
ugifte Peder G. til Tim (d. 1594), deltog i
Syvaarskrigen, fik senere Sæde i Rigsraadet og
beklædte Embedet som Rigsmarsk 1575—93.
Han opførte en ny prægtig Hovedbygning paa
Tim og fik her Besøg af Christian IV, som han
under en Væddekørsel skal have tilraabt et
»Pyt!«, idet han kørte uden om sin kgl. Gæst.
Herfra stammer efter Sagnet Talemaaden »Pyt!
sa’e Per til Kongen«. Denne P. G.’s yngre
Broder Axel G. til Tim og Lyngbygaard i Skaane
(c. 1542—1603) var forlenet med Landskrona
Slot, Landsdommer i Skaane, Medlem af
Rigsraadet og 1588—1601 Statholder i Norge og
Lensmand paa Akershus. Han ledsagede 1602
Kongens Broder, Hertug Hans, til Moskva,
hvor den unge Fyrste skulde ægte Tsar Boris
Godunov’s Datter. Brudgommen døde
imidlertid før Brylluppet. A. G. naaede heller ikke
hjem, men døde paa Gulland. Hans
bemærkelsesværdige Dagbog fra denne Rejse er udg. i
Udtog, fra hans yngre Aar stammer desuden
værdifulde Optegnelser om Syvaarskrigen,
bearbejdede af Kannik i Lund, Mag. Jon Tursen.
Hans Søn, Lensmand paa Hald Knud G. til
Tim og Lyngbygaard (1573—1636), der 1599
som Hofjunker ledsagede Christian IV paa den
bekendte Rejse til Nordnorge, var Fader til
Axel G. til Lyngbygaard og Bidstrup
(1604—37), der kun efterlod en Datter, Øllegaard
G. (d. 1694), 1. Gang gift med Oberst og Blaa
Ridder Christian Friis til Lyngbygaard, 2. Gang
med Kai Lykke til Gisselfeld. Hun var den
sidste her i Landet af denne Linie. Ovenn.
Hr. Peder til Nybo blev Fader til Hr. Oluf
Pedersen til Estvadgaard (f. c. 1450, maaske
d. 1504). Bl. dennes Børn kan nævnes
Forstanderen for Hundslund Kloster, Mester Anders
G. til Palsgaard (d. 1534), der med Iver
sluttede sig til Christian III, og som faldt i Slaget
ved Svendstrup mod Skipper Clement, og
Erik G. (d. 1536). Sidstnævnte var 1532 med
Knud G. paa Toget til Norge mod Kristiern II.
Han efterfulgte s. A. Mogens G. som Lensmand
paa Akershus, i hvilken Egenskab han gjorde
sig yderst forhadt af det norske
Selvstændighedsparti. Sammen med Peder Skram deltog
han 1535 i Krigen mod Lybeckerne, Aaret
efter forsvarede han, der ogsaa hørte til
Christian III’s haandgangne Mænd, Akershus med
stor Tapperhed. Disse to Brødre kaldte sig ofte
med deres Mormoders Slægtsnavn Hak. En
tredie Broder, Ludvig G. til Estvadgaard (d.
før 1546), blev Fader til Niels G., der 1564
skal have dræbt sin Broder Otto G., og til
Oluf G., der endnu 1555 skrev sig til
Estvadgaard.
Bl. de gl. danske Adelsslægter spillede »de
rige G.’er« en mægtig Rolle, der i lige Grad
skyldtes fremragende Dygtighed og stor
Godsrigdom. Foruden de alt nævnte Gaarde sad
Medlemmer af Slægten som Ejere ell.
Lodtagere inde med flg.: Nielstrup, Ryegaard i
Voldborg Herred, Bogensholm, Gaasetofte,
Hanstholm og Damsgaard, begge paa Mors,
Nellemose, Uggerslevgaard, Fredsgaarde,
Aggersborg, Gjelskov, Primdal og Skullerupholm.
Hertil kom Rigets mest indbringende og
betydende Forleninger. (Litt.: Konrad
Barner, »Familien Rosenkrantzs Historie« [Kbhvns
1874], S. 98 ff., 220 ff. og 269; Chr. H. Brasch,
»Gamle Ejere af Bregentved« [Kbhvn 1873];
Gabriel Anrep, »Svenska Adelns
Ättar-Taflor«, II [Sthlm 1861]; Wrangel og
Bergström, »Svenska Adelns Ättar-Taflor« [Sthlm
1861] o. a. St.).
P. B. G.
Gyldenstolpe [’jylənstålpə], svensk-finsk
adelig Slægt, nedstammende fra 1) Mikael
Vexionius, adlet 1650 under Navnet G.,
Videnskabsmand og Embedsmand, f. i Smaaland
1609, d. i Åbo 1670. Efter mangesidige Studier
i Upsala samt ved tyske og holl. Univ. blev
han 1638 Rektor i Vexiö. 2 Aar senere, da
Åbo Univ. oprettedes, blev han der Prof. i
Historie og Politik. Ved Siden af dette
Embede beklædte han fra 1647 Univ.’s jur.
Professorat indtil 1658, da han tiltraadte et
Assessorembede i Åbo Hofret. G. var en af
Åbo-Univ.’s mest fremragende Lærere paa sin Tid
og udøvede ved sine mange Skr, som berører
Filosofiens, Politikkens, Historiens, Geografiens,
og Juraens Omraader, stor Indflydelse paa
saavel Sveriges som Finlands videnskabelige Liv.
Han var Forf. til den første i Finland trykte
Bog (1642), tillige den første Disputats, som
forsvaredes ved Åbo Univ. Bl. hans mange
Værker maa nævnes Epitome descriptionis Sueciæ
(1650, 1726), et banebrydende Arbejde i
Sveriges Geografi, samt Skr i sv.-rom. Civilret og
om de sv. Landskabslove.
2) Nils G., Statsmand, ovenn.’s Søn, f. i
Åbo 1642, d. i Sthlm 1709. Efter at have
studeret ved Univ. i Åbo havde han en hurtig
Karriere som Embedsmand og Diplomat og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
