Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gyldenstolpe - Gyldental - Gyldentand - Gyldenvand - gyldne Aare - gyldne Bog - gyldne Bulle - gyldne Horde - gyldne Horn, det - gyldne Middelvej - gyldne Rose - gyldne Skind - gyldne Snit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gjorde indtil 1675 Tjeneste som Sekretær ved
adskillige diplomatiske Missioner. 1679 blev han
ekstraordinær Gesandt i Holland. Her afsluttede
han 1681 Garantitraktaten i Haag, som blev
grundlæggende for Karl XI’s ny, mod Frankrig
rettede Udenrigspolitik. Efter at have sluttet et
Forsvarsforbund mellem Sverige og Holland
1686 vendte G. tilbage til Sverige, hvor han
1687 udnævntes til Hofkansler. Paa Rigsdagen
1689 var G. Landmarskal. 1690 blev han kgl.
Raad, Formand i Lovkommissionen, Kansler for
Lunds Univ. og Guvernør for Kronprinsen. I
Raadet optraadte han som en, ganske vist ikke
uegennyttig, Talsmand for Frankrigs Interesser
og gjorde ved sin store diplomatiske Dygtighed
dette Land store Tjenester. Han sad i Karl XII’s
Formynderregering og var senere under denne
Konges Krig i Polen og Rusland efter R.
Oxenstierna’s Død den første i Regeringen hjemme.
1705 blev han Kancellipræsident. Under hans
Forsæde udarbejdede Lovkommissionen et
større Antal »balkar«, som blev vigtige Forarbejder
til Lovreformen af 1734. Selv udarbejdede G.
Forslaget af 1696 til »konungabalk«, som
tilsigtede at give Kongen den mest
uindskrænkede Enevælde.
3) Nils Filip G., ovenn.’s Sønnesøn
(1734—1810), beklædte 1757—87 en Række vigtige
Embeder ved Hoffet og nød i høj Grad den
kgl. Families Tillid. Han deltog derfor i
adskillige Intriger og indblandedes ogsaa i
Armfelt’s Omstyrtningsplaner, hvorfor han
afskedigedes fra Stillingen som Guvernør for
Kronprins Gustaf Adolf samt forvistes fra Sthlm.
4) Karl Edvard G., finsk Statsmand
(1770—1831). Efter at have studeret i Åbo indtraadte
han i Åbo Hofret, hvor han 1798 blev Assessor
og 1809 Hofretsraad. Ved Landdagen i Borgå,
som af Kejser Alexander 1809 sammenkaldtes
for at raadslaa om Finlands Styrelse og
Forvaltning efter Foreningen med Rusland, var G.
en af Adelens mest fremragende Medlemmer.
Ufortrøden og med Held kæmpede han for, at
de sv. Samfundsinstitutioner i Finland i størst
mulig Grad skulde bibeholdes. Han var
Medlem af Finanskomiteen, som havde at udarbejde
Forslag til Ordning af Finlands Pengevæsen,
samt havde Sæde i den af Kejseren nedsatte
Komité, som skulde fremsætte Forslag til et
Regeringssenat for Finland. Iflg. Forslag fra
samtlige Stænder indsattes han 1809 i det ny
Senats Justitsdepartement, hvor han 1822—31
var Viceformand.
5) August Louis Fersen G., f. 22. Juli
1849, blev 1869 Student i Upsala. Fra 1869 har
han staaet i Diplomatiets Tjeneste, blev 1897
Envoyé i Bryssel og Haag samt 1899 i
Petrograd. 22. Decbr 1904 blev han
Udenrigsminister i Boström’s andet Ministerium og
fortsatte som saadan i Ramstedt’s Ministerium,
hvorfor han 1905 blev den, der over for
Europas Magter maatte protestere mod den ulovlige
Regering i Norge. Efter sin Afgang 2. Aug.
1905 blev han Gesandt i Paris, hvor han
tjenstgjorde til 1918.
A. M. D.
Gyldental (númerus aureus) kaldes det Tal,
som angiver Aarets Nr i den 19-aarige
Maanecirkel, efter hvis Udløb Maanefaserne igen
indtræffer paa samme Datum. Se Cyklus og
Kalender. Oprindelsen til Navnet er
usikker.
J. Fr. S.
Gyldentand, i nordisk Mytologi Navn paa
Guden Hejmdal; hans Tænder var af Guld.
Gyldenvand, forsk. Slags Likører, til hvilke
der er sat noget fintmalet, ægte Bladguld.
gyldne Aare, se Hæmorroider.
gyldne Bog (ital. Libro d’óro) kaldtes en
Adelsmatrikul i Venedig, i hvilken de Slægter,
der havde Adgang til det store Raad, var
indskrevne. Da den g. B. »lukkedes« ved en 1297
vedtagen Lov, fastsattes herved Adelsslægternes
Tal, og kun en enkelt Gang senere skete der
ny Indførsler, som f. Eks. 1380, da 30 Familier
optoges i Adelen. Under den store Revolution
blev den g. B. højtidelig opbrændt ved
Frihedstræet, efter at Franskmændene havde
indtaget Venedig (4. Juni 1797).
M. M.
gyldne Bulle kan man kalde ethvert
højtideligt Statsdokument, som er forsynet med
vedhængende Guldbulle (se Bulle), f. Eks. det
Kongebrev, hvorved Frederik II afstod
Valdemar II Landene hinsides Elben og Elde (1214).
Særlig bruges g. B. dog om den Statsakt,
hvorved den tyske Konge Karl IV fastslog
Kurfyrsternes Ret til Kongevalget og til aarlige
Raadslagninger med Kejseren og deres næsten
uindskrænkede Landshøjhed (1356), og om den
Konstitution, hvorved Kong Andreas II af Ungarn
indskrænkede Kongemagten og forøgede de
højere Stænders Privilegier (1222).
H. O.
gyldne Horde var en af de
Mongolstammer, der sluttede sig til Djengis-Chan og efter
hans Død trængte dybt ind i Europa, hvor den
i Slaget ved Liegnitz 1241 besejrede Hertug
Henrik af Schlesien. Under Batu (1223—56) stiftede
den Riget i Kaptschak og herskede i lang Tid
over Rusland, indtil den c. 1480 bukkede under
for fjendtlige Tatarstammers Angreb, efter at
dens Magt tidligere var bleven stærkt svækket
af de russ. Storfyrster bl. a. Demetrius
Donskoi, der overvandt den 1380.
M. M.
gyldne Horn, det, se Konstantinopel.
gyldne Middelvej, se aurea
mediocritas.
gyldne Rose (rosa aurea), et paveligt
Udmærkelsestegn, der bestaar af en gylden med
Diamanter besat Rose, som gøres vellugtende
ved Røgelse, Salve o. desl. og paa
Rosesøndagen (Søndagen Laetare) indvies af Paven i
Overværelse af Kardinalkollegiet. Den gives
især til fyrstelige Personer. Oprindelsen til
Skikken synes at kunne føres tilbage til 12.
Aarh., da Pave Alexander III skænkede en
rosa aurea til Ludvig VII af Frankrig og til
Dogen i Venedig.
L. M.
gyldne Skind, se Iason.
gyldne Snit (mat.) bestaar i et Liniestykkes
Højdeling ɔ: dets Deling i to Dele, af hvilke den
største er Mellemproportional mellem hele Linien
og den mindste. Kaldes Liniestykket a og den
største Del x, er x2=a (a—x), hvoraf findes
x = a√5—1/2. Konstruktionen ses af Fig., hvor
AB = a, AC = AD = x, idet Cirkelen med
Centrum O har sin Radius = a/2 og rører AB i B.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
