Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gyllenhjelm, Karl Karlsson - Gyllenstierna
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
begavet i Domkirken i Strängnäs, hvor ogsaa hans
Lænker opbevares. 1905 udkom i »Historiska
handlingar«, XX: »Egenhändiga anteckningar av
Carl Carlsson Gyllenhjelm«.
A. M. D.
Gyllenstierna [’jyl’n∫æ.rna], svensk adelig
Slægt, nedstammer fra den danske Slægt
Gyldenstierne og indkom til Sverige med den
danske Rigsraad Erik Nielsen G.’s Søn Erik
Eriksson den Æ., der 1449 var Ridder og sv.
Rigsraad m. m. Han blev gift med Kong Karl
Knutsson’s Datter Kristina. Hans Søn Erik
Eriksson den Y., sv. Rigsraad, blev 1502
ihjelslaaet af Bønderne i Västergötland, fordi
han forræderisk havde overgivet Fæstningerne
Öresten og Elfsborg til Danskerne. Fra hans
ældre Søn Karl Eriksson (Lagmand i
Västergötland, Rigsraad, d. 1541) nedstammede
den saakaldte Vinstorps-Gren, fra hans
yngre Søn Göran Eriksson (d. 1559, se
ndf.) den saakaldte Fågelviks-Gren. Af
Slægtens Medlemmer nævnes:
1) Kristina, Sten Sture den Y.’s
Gemalinde, (1494—1559), Sønnedatter af Rigsraad
Erik Eriksson og Kongedatteren Kristina, paa
mødrene Side Kusine til Gustaf Vasa. Formælet
1511 med Sten Sture den Y., som det flg. Aar
blev Rigsforstander, blev hun efter dennes Død
1520 selvskrevet Fører for det fædrelandske
Parti i Striden mod Kong Christian II. Hun
forsvarede med Tapperhed Sthlm’s Slot mod Kong
Christian fra Maj 1520 til 5. Septbr s. A., da hun
maatte kapitulere. Næppe to Maaneder efter
brød Kongen det indgaaede Forlig og lod
hende fængsle 7. Novbr, Dagen før Sthlm’s
Blodbad. Paa Sthlm’s Slot sad hun nu fanget til
Slutn. af Aug. 1521, hvorefter hun førtes til
Danmark. Under sit Fangenskab i Kbhvn og i
Kalundborg gjorde hun Bekendtskab med
Søren Nordby, som ønskede at gifte sig med
hende, men deraf blev der dog intet. Hjemkommen
til Sverige Jan. 1524 var Fru Kristina i Beg.
Genstand for Kong Gustaf’s Mistillid; thi alle,
der konspirerede imod ham, benyttede sig af
den Popularitet, som hun og hendes Børn nød
i hele Landet. Denne Misstemning ophørte dog,
da Kristina efter Kongens Villie indgik
Ægteskab med Rigsraad Johan Turesson 1527. Fra
den Tid helligede hun sig udelukkende til det
huslige Liv. Uden for Sthlm’s Slot staar der
en Statue af K. G.
2) Göran Eriksson, sv. Rigsraad, foreg.’s
Fætter, Søn af Rigsraad Erik Eriksson den Y.,
anvendtes af Gustaf Vasa i Dacke-Fejden
(1542—43), vides med Sikkerhed allerede 1552 at
have været Rigsraad og deltog som
Befuldmægtiget i Underhandlingerne med Danskerne
ved Elfsborg 1554. Under Hertugernes Oprør
mod Erik XIV 1568 sluttede han sig straks til
dem. Han og Ture Bielke afsendtes 14. Septbr
s. A. til Danmark, hvor de i Roskilde sluttede
en Fred med Danmark og Lübeck, hvilken dog
Johan III vægrede sig ved at bekræfte. 1569
nævnes G. som Kongens Hofmester. Død 1576.
3) Nils Göransson, sv. Friherre,
Rigskansler og Rigsdrost, foreg.’s Søn, f. 1526, d.
Oktbr 1601 paa Fågelvik i Kalmar Amt. Tidlig
vandt han Anseelse for Kundskaber og
Dygtighed, blev 1555 Rigsraad, 1558 Hertug Erik’s
Kansler og efter dennes Tronbestigelse (1560)
Rigskansler. G. anvendtes nu af Kong Erik i
fl. vigtige diplomatiske Missioner (bl. a. den
mislykkede Frierfærd først til England og
siden til Hessen) og forstod paa en forbavsende
Maade at bevare hans Yndest. Under
Hertugernes Oprør stod han, i Modsætning til sin Fader,
paa Erik XIV’s Side, indtil han rolig kunde
lade ham falde. Nogen Afbrydelse i
Kongegunsten skete ikke ved Tronskiftet. G. blev
allerede 1569 Lagmand, s. A. Friherre og fik 1570
Lundholm som friherreligt Len. Han fortsatte
tillige sin diplomatiske Virksomhed (deltog bl.
a. i Fredsunderhandlingerne med Danmark og
Lübeck 1569) og blev anvendt paa anden
Maade, Johan III betroede ham saaledes »den
öfversta befallningen öfver allt Småland«. Af
hans bekendte diplomatiske Dygtighed
benyttede Kong Johan sig i sine Stridigheder med
Hertug Karl. Paa Rigsdagen i Vadstena 1587
var han en af dem, der iværksatte Forliget
mellem Brødrene. Under de Brydninger, der
fulgte af Sigismund’s Valg til Konge i Polen,
behøvede G. hele sin Smidighed for at krydse
sig frem mellem Partierne, og hans vaklende
og omskiftelige Holdning vakte Mistillid hos
hans Fimbedsbrødre i Raadet. Ved Per Brahe’s
Død 1590 udnævntes G. til Rigsdrost. Efter
Kong Johan’s Død 1592 kom han paa Hertug
Karl’s Bud til Sthlm og deltog i Raadets
Forhandlinger. Som Drost aabnede han 1593
Upsala Møde med en Tale, hvori de
Tilstedeværende opfordredes til at holde fast ved den
augsburgske Bekendelse. Efter Söderköpings
Rigsdag 1595, i hvilken han deltog, begyndte
hans Stilling over for Karl at blive vanskelig.
Hertugen beskyldte ham for ikke at have
overholdt Söderköpings Beslutninger og fratog ham
saavel Forleninger som Embeder, men tog ham
snart atter til Naade. Han underskrev Raadets
Undskyldningsskrivelse for, at det ikke kunde
komme til Arboga Rigsdag 1597, men undskyldte
sig senere med den mærkelige Forklaring, at
han ikke havde haft Lejlighed til at gennemlæse
den. Skønt Karl ikke var tilfreds med hans
Handlemaade, vedblev han tit og ofte at
raadspørge ham, thi han satte megen Pris paa hans
skarpe Dømmekraft. Fra G. nedstammer den
nulevende Friherreslægt G. af Lundholmen.
4) Johan, sv. Friherre, Admiral, foreg.’s
Søn, f. i Sthlm 1569, d. i Polen 1617, var en
ivrig Tilhænger af Kong Sigismund. 1597 rejste
han omkr. til adskillige tyske Hoffer og Stæder
for at overtale dem til at hæve al Forbindelse
med Sverige, saa længe det ej havde
underkastet sig sin lovlige Konge. Da Sigismund 1598
med Krigsmagt drog over til Sverige, anførte
G. hans Adel og Hofmænd. 1599 gjorde han et
mislykket Forsøg paa at rejse Kong Sigismund’s
Tilhærfgere i Vestergötland.
5) Göran, sv. Friherre, Rigsadmiral, foreg.’s
Broder (1575—1618), blev 1602 Rigsraad og
Admiral samt 1611 Rigsadmiral. Som saadan
lykkedes det ham ikke at hindre den danske
Flaade under Kong Christian’s Befaling i at
trænge ind i Sthlm’s Skærgaard.
6) Johan, sv. Greve og Statsmand,
Sønnesøn af ovenn. G. G., f. 18. Febr 1635 paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
