Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gyllich, Svend Ludvig Valdemar - Gylling - Gylp - gylpe - Gylt - Gylte - Gümbel, Karl Wilhelm v. - Gümbelit - Gyme - Gymkhana - Gymnadenia - Gymnarchus - Gymnasiark - Gymnasiast - Gymnasium - Gymnastik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
stor Virtuositet og illuderende Skønhedssans
og byggede paa et vaagent Naturstudium, der
virkede fornyende paa dansk Teatermaleri.
A. Hk.
Gylling, Sogneby. i det sydøstl. Nørrejylland,
Hads Herred, Aarhus Amt, ved Halvøen
Gyllingnæs mellem Horsens Fjord og Kattegat c. 30
km S. f. Aarhus, havde 1. Febr 1916 143 Gaarde
og Huse og 486 Indb. (1906: 503), Kirke,
Præstegaard, Skoler, Sygehjem, Bank, Spare- og
Laanekasse, Andelsmejeri, Mølle, Bryggeri,
Købmandshandel, Højskolehotel m. m.
H. W.
Gylp, Mellemrummet mellem en Rk.
usynlige, indvendige Knaphuller og det dækkende
Stykke af Tøjet paa en Frakke o. l.
gylpe, at støde eller brække den sunkne
Føde op i Munden igen; udføres ved
Muskelbevægelser i Mavens og Spiserørets Vægge,
udførte i modsat Orden af, hvad Tilfældet er ved
Synkningen. Et normalt Fænomen f. Eks. hos
Drøvtyggerne og hos en Del Fugle, hvor de
ganske ufordøjelige Dele af Føden (Haar, Horn,
Knogler, Fjer, Kitinskaller o. l.) fjernes paa
denne Maade.
R. Hg.
Gylt, en ung So.
Gylte, se Læbefisk.
Gümbel [’gømbəl], Karl Wilhelm v., tysk
Geolog, f. 11. Febr 1823 i Dannenfels i
Rhinpfalz, d. 18. Juni 1898 i München. G. studerede
Bjergværkslære og Naturvidenskab i
Heidelberg og München og virkede derefter i nogle
Aar som praktisk Geolog, men knyttedes snart
til Bayerns geol. Undersøgelse, hvis Arbejder
han ledede fra 1879. Fra 1861 var han Prof. ved
Univ. i München og fra 1868 tillige Prof. ved
den tekniske Højskole i samme By. G. foretog
meget omfattende Undersøgelser af Bayerns
geol. Bygning; af hans Værker kan fremhæves
»Grundzüge der Geologie« (2 Bd, 1884—94).
J. P. R.
Gümbelit [gøm-], et blødt og traadet,
grønlighvidt Mineral, der forekommer i Lerskifer
bl. a. ved Nordhalben i Øvrefranken, undertiden
ogsaa som Forsteningsmasse for Kulplanter, er
sandsynligvis kun en uren Varietet af Mineralet
Pyrofyllit.
(N. V. U.). O. B. B.
Gyme, Jætte; Fader til Frøj’s Elskede Gerde.
I et af de ældste Skjaldedigte siges, at Havet
synger »G.’s Sang« omkring Gravhøjen paa
Næsset; her er han altsaa opfattet som
Havjætte.
(A. O.). H. El.
Gymkhana (engelsk-hinduisk), Opvisning,
Stævne for blandet Idræt, opr. ved de eng.
militære Stationer i Indien. Ordet menes at
stamme fra indisk gend-khana, Boldhus,
Boldgaard. Det første Stævne under Navnet G.
opgives at være ordnet i Rurki 1861 som et Led
i Arbejdet for at bringe Afveksling i det
ensformige Stationsliv. Sammensætningen af en G.
kan være meget varierende, i Reglen dels som
et alm. militært Idrætsstævne især med Løb for
Heste og Ponyer, dels med Lege af munter og
fornøjelig Karakter, som Ringridning,
Blindebuk (pâgól).
H. A. K.
Gymnadenia, se Traadspore.
Gymnarchus, se Nilgedder.
Gymnasiark, se Gymnasium.
Gymnasiast, se Gymnasium.
Gymnasium (gr. γυμνάσιον), for Oldtidens
Grækere Betegnelse for de Øvelsesanstalter, i
hvilke Ungdommen uddannedes i
Legemsøvelser. Oprindelig kaldtes disse Palæstrer (ɔ:
Bryderskoler) og var ganske simple og begrænsede
til de nødvendigste Rum; men efterhaanden
som Gymnastikken kom til at spille en
Hovedrolle i det græske Liv, ved Siden af »Musikken«
som Udtryk for den aandelige Uddannelse,
trængtes der til større og mere forskelligartede
Lokaliteter. Man indrettede da særlige Pladser
og Bygninger, G., som bestod af en Udvidelse
af Palæstrerne, idet disse blev forbundne med
fri Pladser og Gaarde. Den simpleste Form var
en med Søjlegange omgivet Gaard for Løb,
Spring og Brydning, til hvilken der sluttede sig
bedækkede Rum. Dertil kom saa Bade og andre
Anlæg efterhaanden, som G. blev Samlingssted
for hele den mandlige dannede Verden. Paa
Højdepunktet af deres Udvikling var G.
offentlige Anlæg, helligede Gymnastikken, med en
Mængde Afdelinger og Bygninger: Stadion
(Løbepladsen), Øvelsessale for Gymnastik og
Boldspil, forsk. Rum for Indsmøring med Olie
o. s. v., Badeanstalter, aabne og dækkede
Baner, det hele omgivet af offentlige Haller,
Spadseregange og Anlæg, hvor ogsaa Kunstnere,
Filosoffer, Digtere og Historikere samledes til
Underholdning og Belæring. Enhver By havde
eet ell. fl. G. Iblandt Athen’s var særlig
berømte Akademiet, omgivet af
Vandledninger, Spadseregange og yndige Anlæg af
Plataner og Oliventræer og med Altre for
Muserne, Herakles, Prometeus, et Tempel for
Athene o. s. v., Lykeion, indviet til Apollon,
og Kynosargos. — I den nyere Tid
betegner G. en lærd Skole, der forbereder til
Universitetet. — Gymnasiast en Discipel i et
G. Gymnasiark, hos Grækerne Bestyrer af
et G.
Cl. W.
Gymnastik (af gr. γυμνός, nøgen) er
planlagte Legemsøvelser, hvis Maal er at udvikle
Legemet alsidigt og harmonisk og derved gøre
det sundt, smukt og stærkt. Navnet fremkom,
da Grækerne begyndte at udføre Øvelserne
nøgne.
Bevægelse er saa naturlig og nødvendig, at
Legemsøvelser har været drevne, saa længe der
har været Mennesker til. Den Lyst, som særlig
Ungdommen har til at maale sig med andre i
al Slags legemlig Færdighed, er
almenmenneskelig, og den fører med sig, at man øver sig
i det, hvori man søger at maale sig med andre.
I Overensstemmelse hermed finder vi
Legemsøvelser omtalte saa at sige hos alle Folk, hvis
Historie er naaet til os. I Kina, den ældste kendte
Kulturstat i Verden, fandtes der et System af
Øvelser til Brug for krigersk Uddannelse, og
tillige berettes der om en hel Mængde Øvelser,
der af Lægerne foreskreves for forskellige
Sygdomme. Om Religionsstifteren Confucius hedder
det, sat han øvede sig i alle Slags legemlige
Færdigheder. Fra Ægypten kendes Billeder, der
fremstiller Brydning, Bueskydning, Boldspil,
Dans og G. (se Fig. 1—5). Biblen har mange
Træk, der fortæller om Jødernes Legemsøvelser.
David, der selv kunde kaste med Slynge,
befalede, at »man skulde lære Israels Børn at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
