Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gymnastik - Brydning - Nævekamp - Pankration - Pentathlon
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den liggende; ved den første stræbte
Bryderen staaende at kaste sin Modstander til Jorden;
Ved den anden gjaldt det om at hindre sin
Modstander i at rejse sig, naar han var kastet,
saa at altsaa Kampen fortsattes af begge i
liggende Stilling. For at sejre maatte man kaste
Modstanderen regelret til Jorden tre Gange. —
Grækernes Nævekamp minder i høj Grad
om Englændernes Boksning. Ligesom denne
foregik Nævekampene efter bestemte Regler,
og Kæmperne maatte indøve en Mængde forsk.
Slag, Stød og Parader. Men medens Hænderne
ved Boksning er forsynede med stærkt
udstoppede Handsker for at mildne Slagene, slog
Grækerne med de blottede Næver. Ja, for at
forstærke Slagene omviklede man Hænder og
Underarme med Læderremme af Oksehud. I
senere Tider blev der endog paa denne
Omvikling fastgjort skarpkantede Strimler og
Stykker af hærdet Læder, der tilmed kunde
besættes med halvrunde Blyklumper. Saaledes
bevæbnede førte Nævekæmperne frygtelige Slag
mod hinanden, især mod Hoved og Overkrop.
Store Saar tilføjedes; Ansigtet sloges ofte
ukendeligt; navnlig gik det ud over Næse, Øren og
Tænder. Mere end een Gang er den ene blevet
liggende død paa Stedet ved Kamp i Olympia.
Statuer af Nævekæmpere er i Alm. let
kendelige paa de sønderslagne, skaarede Øren. Det
gjaldt med Rette som Bevis paa stor Færdighed
at kunne overvinde sin Modstander uden selv
at modtage et eneste Slag. Men største
Dygtighed ansaas dog den for at besidde, der kunde
vinde uden at modtage ell. give et eneste Slag;
thi her maatte stor Overlegenhed i Kampen
være forbundet med lige saa stor Udholdenhed,
idet Modstanderen maatte angribe saa længe
forgæves, at Kræfterne svigtede ham. — Den
vanskeligste af alle olympiske Kampe var
Pankration. Den kom sidst af Mændenes
Væddekampe. Her maatte den højeste Dygtighed og
Færdighed være parret med den vældigste
fysiske Kraft. I de mangfoldige og hurtigt
vekslende Situationer fik Kæmperne Lejlighed til at
lægge al deres Styrke og Behændighed,
Klogskab og List, Hurtighed og Ro for Dagen. Da
Hænderne her skulde være til at gribe med,
kunde de ikke have den Bevæbning, som
brugtes ved Nævekamp; de maatte være blottede.
Kampen varede, til den ene var blevet
fuldstændig ukampdygtig ell. frivilligt erklærede sig
for overvundet.
Foruden disse vigtigste og mest anvendte
gymniske Øvelser brugtes bl. fl. endnu
almindelige Lege (lige fra at drive Top og slaa
Tøndebaand), især Boldspil (Sfæristik), hvortil der
i Gymnasierne fandtes særlige, dertil indrettede
Rum. Tillige dyrkedes Dans, Ridning,
Svømning, Bueskydning, Væddekørsel med Firspand
og Tospand o. s. v.
Naar Grækerne som i en Hovedsum nævnte
Musik og Gymnastik som Indholdet af
Ungdommens Opdragelse, forstod de ved Musik de da
anvendte Midler til aandelig Opdragelse,
navnlig Foredrag af Digtning med Akkompagnement,
hvad der var Hovedfaget i Skolen, og ved G.
Midlerne til den Opdragelse, der vandtes
gennem Legemsøvelser. Grækerne saa den nære
Forbindelse, der er mellem Menneskets
aandelige og sjælelige Side, og forstod, at under
Udviklingen af fysiske Egenskaber som Sundhed,
Styrke og Herredømme over Legemet
arbejdedes der ogsaa paa saadanne aandelige
Egenskaber som Vilje, Handlekraft, Mod, Selvtillid
og Selvbeherskelse. De udtrykte Maalet med G.
i de to Ord: Euexi og Eutaxi. Euexi betegnede
Legemets normale gode Beskaffenhed og det
fuldkomne Velvære, som naas ved Træning og
Hærdning, og Eutaxi Mandstugt og god
Opførsel baade som Kriger (Disciplin) og som Borger.
Af de Øvelser, som Grækerne efter
Aarhundreder Erfaring optog i deres System, kender
vi mest til dem, som anvendtes ved de store
Lege. Foruden dem brugte Grækerne ogsaa en
Rk. andre Øvelser, der minder om vore
gymnastiske Øvelser. Ved deres G. naaede de en
saadan Sundhed og Kraft og en saadan Harmoni
i Legemets Bygning, at de staar som lysende
Forbilleder. Det, som ledte dem i det rette Spor
til dette Maal, var deres Skønhedssans.
Trangen til Skønhed kom frem i alle deres
Livsforhold; og Skønhed blev derfor ogsaa Livsnerven
i deres G. Den ledte dem i Valget af deres
Øvelser og i Brugen af dem. Den holdt dem borte
fra al Ensidighed i Udviklingen og lod dem
finde det rette ogsaa i hygiejnisk Henseende.
Det, at Grækerne gymnasticerede nøgne, bidrog
i høj Grad til at vække Sansen for
Legemsskønhed. Derved saas og rettedes Fejl i Øvelserne
lettere, ligesom de smukke Stillinger og
Bevægelser bedre opfattedes og stærkere opfordrede
til Efterlignelse. Grækerne kunde ikke tænke
sig en højt dannet Aand uden i et sundt og
skønt Legeme. Platon sammenligner den med
en Halt, som har udviklet sin Aand, men ikke sit
Legeme. Som et Vidnesbyrd om Grækernes
Stræben efter en harmonisk Legemsudvikling staar
deres Pentathlon, Femkamp. For at vinde
i den krævedes nemlig, at man var den
dygtigste ikke i een, men i alle de 5 Øvelser, hvoraf
den bestod (Løb, Diskoskastning, Spring,
Spydkastning og Brydning), og man maatte altsaa
i lige Grad øve sig i dem alle. Disse Øvelser,
som dannede det væsentligste af G., og som gav
den græske Ungdom det meste af dens
legemlige Opdragelse, er ikke tilfældig
sammenstillede, men danner en »gymnastisk Helhed«, ɔ:
tager hele Legemet i Brug og udvikler alle dets
Dele til et harmonisk Hele. Spring og Løb
udvikler særlig Underlemmerne; tillige styrker de
— navnlig Løbet — Aandedræts- og
Blodomløbsorganerne; de gør Legemet let og
spændstigt i Bevægelserne og slankt i Bygningen
(smlg. de løbende og springende Dyrs Bygning).
Kastning med Diskos og Spyd øver fortrinsvis
Armenes og Skuldrenes Muskler og gør deres
Bevægelser sikre. Under Brydning faar Kroppen
de mest anstrengende Bøjninger og Vridninger,
hvorved dens Muskulatur udvikles. Brydning
alene giver en fast og tæt, noget tung Bygning.
Aristoteles siger i Overensstemmelse hermed, at
Kæmperne i Pentathlon er de smukkeste
Mennesker, fordi deres Legemer i lige Grad er
udviklede til Styrke, Lethed og Hurtighed. — Den
Kulturmagt, som G. var i det græske Folks Liv,
viser sig tydeligt gennem dets
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
