Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gymnastik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
aflagt visse Prøver og under højtidelige
Ceremonier. Ogsaa Ridderne havde deres Kamplege,
Turneringerne, til hvilke de kom sammen for
at maale sig med hinanden i alle Slags
ridderlige Idrætter og høvisk Adfærd. Med de
Omvæltninger i Krigsførelsen, som Krudtets
Opfindelse frembragte, forfaldt Riddervæsenet og
dermed ogsaa dets Sans for legemlig Idræt;
den eneste Idræt, som holdt sig, var
Fægtekunsten (s. d.). — Der gaar nu fl. Aarh., i
hvilke den legemlige Opdragelse helt træder i
Skygge saavel i Skolen som i Livet. Det ved
Renaissancen genvakte Studium af den gr.
Kultur bringer atter Spørgsmaalet om en legemlig
Opdragelse paa Bane. Mange af Humanisterne
taler dens Sag: Rabelais og Montaigne i
Frankrig, Mulcaster i England; ligesaa
Reformationens Mænd, Luther, Melanchton, Zwingli. Den
ital. Læge Hieronymus Mercurialis (d. 1606)
giver i sin Bog: De arte gymnastica (ɔ: den
gymnastiske Kunst, 1587) en udførlig
Fremstilling af den antikke G. og paaviser de enkelte
Øvelsers Virkninger. Englænderen John Locke
talte ogsaa for at faa Legemsøvelser medtagne
ved Opdragelsen. Men den, hvis Ord herom
blev hørt stærkest og videst, var J. J.
Rousseau; hans Bog, Émile (1762) bragte et
voldsomt Røre i hele den pædagogiske Verden ved
sine mange ny Krav, bl. hvilke Kravet om den
legemlige Opdragelse var et af de stærkeste.
Den, der først bragte disse Tanker til
Udførelse, var Basedow paa sin i Dessau 1774
oprettede Skole, Philantropin. Her drev Eleverne
regelmæssigt Legemsøvelser. Denne Skole vakte
stor Opsigt; og mange betydelige Mænd
besøgte den. Skoler efter dens Mønster rejste sig
rundt omkr.; den bekendteste af disse blev den
af Salzmann grundede Skole i Schnepfenthal
(1784). Salzmann forsøgte selv at udvide den
Kreds af Øvelser, som han havde lært at kende
i Dessau, hvor han havde været Lærer, men
overdrog allerede 1785
Gymnastikundervisningen til Gutsmuths, der med stor Iver og
Dygtighed førte Udviklingen af G. videre. Efter 7
Aars Erfaring og Studium udgav han: »G. for
Ungdommen« (»G. für die Jugend«,
Schnepfenthal 1793; 2. meget forøgede Udg. 1804,
tilegnet den danske Kronprins Frederik [VI]), i
hvilken han samler alle de Øvelser, han har
fra den antikke G. og fra egen Iagttagelse og
Opfindelse. Det er den første tyske Haandbog
i G., og den fik stor Indflydelse, ogsaa ud over
Tysklands Grænser; den oversattes paa Dansk,
Fransk og Engelsk. Heller ikke uden Bet. var
den af Vieth i Dessau omtr. samtidig udgivne
»Encyclopädie der Leibesübungen« (Berlin
1794—95), en hist. Fremstilling af Legemsøvelser
hos alle Folk i ældre og nyere Tid og med en
udførlig Oversigt over de da kendte
gymnastiske Øvelsesarter. Endvidere maa nævnes
Pestalozzi: »Über Körperbildung« (Aarau 1807);
han havde selv indført Legemsøvelser ved sin
berømte Skole i Yverdun. Disse Mænd søgte alle
at bane Vejen for Indførelsen af
Legemsøvelser i Skolen og kun der; men nu fremstod en
Mand, som stræbte langt videre: L. F. Jahn
(s. d.). Denne Mands storslagne Tanke var at
gøre Legemsøvelser (Turn som han kaldte
dem i den Tro, at det var et gl. tysk Ord) til
en Folkesag. I sit berømte Værk: »Deutsches
Volkstum« (Lübeck 1810) udkaster han Planen
til en national-folkelig Opdragelse, som skulde
samle det tyske Folk og rejse det fra dets dybe
Fald under Napoleonskrigene. Ledet af Tanken
om at styrke Folkekraften og at vække
Folkeaanden for at faa Tyskland befriet fra det fr.
Aag, aabnede han Foraaret 1811 paa
Hasenheide ved Berlin den første offentlige
Turnplads. Hurtig rejste der sig den ene efter den
anden rundt omkr. Frihedskrigen mod
Napoleon tømte Turnpladserne; thi Turnerne greb
til Vaaben. Men efter Krigen fik Turnsagen
netop derfor saa meget desto større Opsving; endog
den preuss. Regering viste den stor
Opmærksomhed. Af væsentlig Bet. for Udbredelsen og
Ensartetheden af Turnøvelserne var det 1816
af Jahn og E. Eiselen udgivne, fortrinlige og
epokegørende Værk: »Die deutsche Turnkunst«.
Den Reaktion efter Frihedskrigen, som snart
fik Bugt med Folkets Krav om større politisk
Frihed, rettede ogsaa sine Øjne paa Turnsagen;
thi Jahn og hans Tilhængere nærede liberale
Anskuelser. Man forsøgte at bringe Turnsagen
i Miskredit ved alle Slags Mistænkeliggørelser.
Jahn’s djærve Væsen, hans dristige Sprog i
offentlige Foredrag (over »Volkstum«) og nogle
Turneres uforsigtige Optræden gav
Modstanderne velkomne Holdepunkter. Den saakaldte
Turnfejde i Breslau bevægede Regeringen til at
lukke Turnpladserne i Breslau og Liegnitz
foreløbig. Og da Efterretningen om Mordet paa
Kotzebue af Turneren Sand (1819) kom, blev
Jahn fængslet og alle offentlige tyske
Turnanstalter lukkede. Trods Tidernes Ugunst
grundedes der dog snart ny, og skønt den saakaldte
Turnsperre officielt varede lige til 1842, blev
man hurtig mindre streng i dens Overholdelse.
Kong Frederik Vilhelm IV udtalte i en
Kabinetsordre af 1842, at Turn var en nødvendig
og uundværlig Del af hele den mandlige
Opdragelse. Massmann, der allerede 1825 havde
turdet aabne en »Fægte- og Voltigersal« i
Berlin, fik nu Overledelsen af det preuss.
Turnvæsen. Hermed fik Sagen et stort Opsving, og
man skyndte sig med at indføre Turn i
Skolerne paa mange Steder, og de Voksne traadte
sammen og dannede Turnforeninger. — Om sit
Øvelsesforraad siger Jahn selv, at han har
hentet meget fra Gutsmuths og Vieth; mange af de
i Folkelivet brugte Lege og Kunststykker har
han optaget. Desuden har han selv fundet paa
en Mængde. Barre og Reck, som han
konstruerede, gav Anledning til en Mængde
Øvelsesformer, der saa at sige kom af sig selv under
Brugen. De mest fremherskende Øvelser er:
Gang, Løb, Spring i Højde og Længde, og over
Hest og Buk, Ræk- og Barreøvelser, Klatring
i Tov, i Stang og Stige, Kasten, Trækning i
Tov, i Stav o. s. v., Øvelser i at løfte og bære
Byrder, Brydning og mange andre Øvelser, der
nærmer sig Leg og Styrkeprøver af forskellig
Art. Fritstaaende Øvelser foretagne af mange
under Kommando har Jahn ikke i egl.
Forstand; dem udformer Spiess. Ejendommelig for
Jahn er hans Inddeling af de Øvelser, der
bruges i en Dags Øvelsestid. I den første Del af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
