Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gymnastik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Undervisningstiden (Turnkür) blev Eleverne
fordelte til de forsk. Redskaber og kunde der
arbejde paa egen Haand, dog tilsete og vejledte
af en »Vorturner«. I den anden Del
(Turnschule) samledes alle Eleverne til Fællesøvelser.
Derefter kom Turnlegen, der bestod i
Væddekampe og Styrkeprøver mellem Turnerne. Jahn’s
Turnvalgsprog var: frisk, fri, fro, from; det
var hans Haab, at der gennem Turn skulde
opdrages en aandelig og legemlig sund Slægt,
sædelig og fædrelandskærlig. — Jahn’s Turn
var først og fremmest beregnet paa den voksne
Ungdom; da man forsøgte at indføre den i
Skolerne, viste det sig, at Begyndelsesgrundene
manglede. For at bøde herpaa sendte den
Preuss. Regering Oberst Hugo Rothstein til
Sverige for at gøre sig kendt med den sv. G.
Han vendte hjem som en ivrig Tilhænger af
denne og satte alt ind paa at fortrænge den
tyske Turn; men han mødte stor Modstand
næsten fra alle Sider, og hans Maal lykkedes
ikke. Uden Indflydelse har dog hans Forsøg,
hvad navnlig den tyske Militærgymnastik viser,
ikke været. »Ved denne Strid klaredes
Anskuelserne, og Reformer blev indførte,
Turngymnastik lærte at opfatte sit Maal tydeligere
og at bruge sine Midler mere rationelt«, hedder
det i en tysk Dom herom. — Jahn og hans
Efterfølgeres Arbejde for legemlig Opdragelse
bar rig Frugt for Tyskland, og Turnens Bet.
for det tyske Folk især paa et vist Tidspunkt
kan til en vis Grad lignes ved G.’s Bet. for det
gr. Folk. Begge Steder ser vi legemlig
Opdragelse strække sin Virkning ikke blot til det
legemlige og den enkelte, men til det aandelige
og til Samfundet.
Skolegymnastikken, der som nævnt begyndte
i Philantropinen i Dessau, naaede snart til
Danmark. Det blev ogsaa her en privat Mand,
Franz Nachtegall, der gjorde Beg. Han var
teol. Student og havde faaet de to første
Eksamener, da Faderens Død nødte ham til at
opgive Studierne. Hans Helbred havde lidt under
Overanstrengelse og for megen Undervisning i
de alm. Skolefag, og da han ved at læse
Gutsmuths’ Bog fik sin gl. Lyst til Legemsøvelser
vakt igen, besluttede han at blive
Gymnastiklærer. Han havde som Student taget Lektioner
i Fægtning og Voltigering, »Indbegrebet af G.
paa den Tid hos os«, siger han. Han begyndte
nu med at undervise nogle Studenter i G. i sin
Bolig. Antallet øgedes, og 1798 fik han stiftet
et gymnastisk Selskab af Studenter og
Handelsmænd. Hans Dygtighed gjorde ham snart
bekendt. 1799 fik Hofpræst Christiani ham til at
overtage G. ved den Skole, han havde oprettet
efter philantropinsk Mønster, og lidt senere s.
A. blev han Gymnastiklærer ved en anden lgn.
Skole. Desuden udstedte han (1. Novbr 1799)
en med Velvillie modtaget Indbydelse til
Oprettelsen af et privat gymnastisk Institut, især
for Børn, »det første Institut i Europa, som
alene havde legemlig Udvikling til Formaal«,
siger han med berettiget Stolthed. Det fik snart
mange Elever, baade Voksne og Børn, saa at
Nachtegall maatte bruge 6 Hjælpelærere.
Gutsmuths’ Bog var helt hans Vejledning;
Undervisningen omfattede Forberedelses-, Ligevægts-
og Smidighedsøvelser, Klatring, Løb, Spring,
Løften, Trækken, Kasten, Voltigering og milit.
Øvelser. Indflydelsesrige Mænd begyndte at
interessere sig for Sagen, ja, 1800 overraskede
Kronprinsen Instituttet ved sit Besøg. Han saa
straks, hvor nyttig G. kunde blive for Soldaten,
og hjalp Nachtegall med at faa en Gaard købt
i Aabenraa. Flere Prinser fik Undervisning her,
bl. a. Frederik VII, 1812 endog Kongen selv.
1801 indførtes G. i den første Folkeskole, 1803
i Efterslægtens Skole. 1805 fandtes den i 9
kjøbenhavnske Skoler. 1802—04 holdtes der
Forelæsninger over G.’s Metodik og Historie for
Studerende, Militære og alle Elever fra
Blaagaards Seminarium. Svenskeren P. H. Ling,
som opholdt sig i Kbhvn 1799—1804, gjorde G.
hos Nachtegall og fik her Øje for dens alm. Bet.
— Ved sin første Fremtræden i Danmark
havde G. saaledes intet militært, men et
fuldstændig pædagogisk Præg, og de først uddannede
Lærere var Teologer og Seminarister. —
Gutsmuths fremhæver i Fortalen til 2. Udg. af sin
Lærebog 1804, at Danmark i Omsorg for
Legemsøvelser gik forud for alle andre Lande i
Europa. Fra det borgerlige Omraade blev
Nachtegall snart ført over paa det milit. Først blev
han Lærer for Sø-, Land- og
Artillerikadetterne, og da Kronprinsen ogsaa vilde have de
menige Soldater uddannede i G., oprettedes det
milit. gymnastiske Institut 1804, og
Nachtegall, der s. A. havde faaet Titlen Prof.,
blev Bestyrer for det. Fra hvert af de
Regimenter og Korps, som havde Garnison i
Provinserne, og ligesaa fra de norske Regimenter
sendtes en Underofficer til Instituttet. Fra 1809
fordobledes Antallet, og samtidig overdroges
det Nachtegall at uddanne Lærere til Søetaten.
Uddannelsen synes at have været grundig; dens
varede 3 Aar. Efter Kronprinsens Befaling skrev
Nachtegall 1805 en Lærebog for disse milit.
Gymnastiklærere. Det er en Bearbejdelse af
Gutsmuths’ Bog. — Under sin stadig øgede
Virksomhed paa det milit. Omraade glemte
Nachtegall dog ikke sit Ungdomsideal: G.’s
Udbredelse i selve Folket. Uddannelsen af civile
Lærere lykkedes det ham at faa Fart i, efter at
Frederik VI ved kgl. Reskr. af 1808 havde
oprettet det civile gymnastiske
Lærerinstitut. Den Anstalt skulde være det
samme for Skolerne og Befolkningen, som det
milit. Institut var for Hæren, »med den
Forskel«, siger Nachtegall, »at det civile Institut
efter mit Skønnende er af ulige større
Vigtighed for G.’s sande Fremvækst«. Det blev dog
aldrig noget selvstændigt Institut; det havde
Lokaler og til Dels Lærerkræfter sammen med
det milit., der selv boede til Leje hos det
private Institut. Fra Seminarierne sendtes der en
Række Elever, særlig 1809—16; de gennemgik
et 16—18 Maaneders Kursus. Fra disse Elever
fik Seminarierne deres Lærere, af hvilke flere
roses for deres Iver og Dygtighed. Nachtegall
o. a. ivrige Skolevenner saa G.’s Fremtid i
Danmark i et straalende Lys, men Virkelighedens
kom ikke til at svare til de store
Forventninger. I Skoleloven af 1814 gjordes G. vel ligefrem
til et Fag sideordnet de andre, og en Time
daglig efter den øvrige Undervisning blev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
