Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gymnastik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ikke i Stand til at fange Interessen, og det
lykkedes kun at faa den indført i forholdsvis faa
Pigeskoler, mest i Kbhvn. Men Drachmann’s
Autoritet bidrog ikke lidet til, at
Opmærksomheden mere og mere vaktes for Nødvendigheden
af at give den kvindelige Ungdom Del i
legemlig Opdragelse. Siden 1877 virkede Krigsassessor
Paul Petersen med Iver for at fremme
Kvindegymnastik, særlig ved at uddanne et betydeligt
Antal Lærerinder. Fra 1886 er G. i stadig
stigende Omfang indført i de kjøbenhavnske
Kommuneskoler, og 1897 afholdtes for første Gang
Eksamen i G. for de kvindelige Seminarister.
Efter Krigen 1864 blev G. et Led i Arbejdet
paa at genoprejse det danske Folk efter
Nederlaget, ligesom den i sin Tid havde været det i
Tyskland. Navnlig dyrkes den siden da i talrige
frivillige Foreninger af voksne unge Mænd, i de
senere Aar ogsaa af Kvinder, paa Landet særlig
inden for Skytteforeningerne. J. Amsinck’s ny
Lærebog blev lagt til Grund for
Undervisningen. Ved frivillige Bidrag rejste der sig rundt
omkring i Landsbyerne Øvelseshuse, i hvilke
den landlige Ungdom i ikke ringe Antal øver
G. som Medlemmer af Skytteforeningerne,
foruden et stadigt voksende Antal af kvindelige
Gymnastikforeninger, ligesom ogsaa flere og
flere Landsbyskoler bruger dem i Stedet for de
aabne Øvelsespladser. Folkehøjskolerne har
især bidraget meget til at vække Sansen for G.
bl. den voksne og legemligt arbejdende Ungdom
paa Landet, idet disse Skoler straks fra deres
Begyndelse optog G. som et Undervisningsfag,
til hvilket de nu i Reglen henlægger 1 Time
daglig saavel for de unge Mænd om Vinteren
som for de unge Kvinder om Sommeren.
Den hidtil anvendte G. med sine vanskelige
Øvelser kunde kun samle og fastholde de faa,
der var særlig anlagt for G. Det føltes derfor
stærkere og stærkere, at der trængtes til en
Reform af G. Denne Reform kom, idet cand.
polyt. N. H. Rasmussen i 1884 indførte Lings
ell. svensk G. paa Vallekilde Folkehøjskole.
Under en Gymnastikfest her blev Fysikeren
Poul la Cour, Lærer paa Askov Højskole,
Formand for Ribe Amts Skytteforening,
opmærksom paa denne G.; han formaaede Læreren i
G. ved Lunds Univ., Kaptajn C. Norlander til
at holde et 2 Mdr’s Kursus for 12 Danske
(Norlandertylften) i Efteraaret 1885; de fleste af
disse var fra Højskolerne og Skytteforeningerne,
og Lings G. fik ved dem en hurtig Udbredelse,
hvortil la Cours ansete Navn og veltalende
Forsvar i Tale og Skrift i høj Grad bidrog. I Løbet
af faa Aar blev den indført paa alle Højskoler
og i de fleste Skytteforeninger; Lærere i den
uddannedes paa de af Skytteforeningerne
oprettede Maanedskursus, der snart blev stærkt
besøgte. Medens den Ling’ske G. vandt Indgang
bl. Landsbyungdommen, mødte den Modstand i
Hæren, der ved en Adresse fra en Del Officerer
udtalte sig imod den, og i Købstædernes
frivillige Gymnastikforeninger, der hævdede den
»danske« G. mod denne »svenske« G. Det var
Modsætningen mellem Land og By, mellem det
civile og det militære, ja mellem Venstre og
Højre, der viste sig ogsaa paa dette Omraade.
Efter nogle Aars livlig Forhandling og Kamp
i Pressen og paa Møder (navnlig i Pædagogisk
Selskab) nedsatte Kultusministeriet 1887 en
Kommission (den lille), bestaaende af
Gymnastikinspektør J. Amsinck, Prof. K.
Kroman og Skolehygiejnikeren, Kommunelæge A.
Hertel, med den Opgave at fremsætte
Forslag til en forbedret Gymnastikundervisning.
Efter Rejser i Sverige, Norge og Tyskland
udtalte den sig for en Reform, væsentlig i Retning
af Lings G. Virkningen heraf var, at der 1889
nedsattes en ny Kommission (den store)
bestaaende foruden af de tre nævnte af Chefen for
Hærens Gymnastikskole, Kaptajn
Schleppegrell, Kommunelæge Chr. Fenger,
Korpslæge Joh. Kier og cand. polyt. N. H.
Rasmussen, med det Hverv at udarbejde en
Haandbog i G. for Skolen. Denne Kommission,
hvoraf de to Medlemmer, Kroman og
Rasmussen, var for Lings G., de fem for »dansk« G.,
udarbejdede i Løbet af 10 Aar under mange og
lange Forhandlinger, gennem hvilke de to mere
og mere overbeviste de fem, Haandbog i
Gymnastik, der indeholder den Ling’ske
G.’s Principper og alle de væsentligste af dens
Øvelser; som et Kompromis optoges tillige de
danske Smidighedsøvelser og nogle Øvelser i
Barre, Ræk, Ringe og Trapez; desuden
indeholdt den som 2. Del: »Lege, Boldspil o. a.
Idræt«, hvad der gav disse Former af
Legemsøvelser, navnlig Lege og Boldspil, et stærkt Stød
fremad i Skolen. Denne Haandbog udkom og
autoriseredes til Skolebrug 1899. Bogens
Fremkomst medførte en Opblussen af Striden fra
1880’erne mellem »dansk« og »svensk« G., idet
den forkætredes af Tilhængerne af den første
og blev saa kraftigt angrebet, navnlig i den
kjøbenhavnske Presse, at den sikkert vilde være
faldet til Jorden, dersom dens G. ikke for
længst havde staaet sin Prøve i de frivillige
Foreninger paa Landet og i mange private
Skoler.
Gymnastikkommissionen havde foreslaaet, at
der skulde oprettes et gymnastisk
Centralinstitut med 2-aarigt Kursus. Da den ny G.
imidlertid var for lidt prøvet i de offentlige Skoler
o. a. Undervisningsanstalter, turde Regeringen
ikke gaa ind herpaa. For at faa den prøvet her
var det nødvendigt, at der blev uddannet
Lærere i den til disse Institutioner, og den Mand,
der fandt Løsningen paa dette vigtige
Spørgsmaal i et kritisk Øjeblik, var Prof. H. Olrik,
idet han foreslog at optage G. blandt de
Skolefag, hvori der gaves Undervisning paa det
saakaldte Statens etaarige Lærerkursus (den senere
Lærerhøjskole), hvis Forstander han var.
Rigsdagen gav allerede i Foraaret 1898 den
nødvendige Bevilling, og det saakaldte Statens etaarige
Gymnastikkursus oprettedes og begyndte sin
Virksomhed 1. Septbr s. A. med cand. theol.
K. A. Knudsen som Leder. Dermed var der
paany tilvejebragt en videregaaende
Uddannelsesanstalt for civile Lærere i G., hvad der ikke
havde været, siden det af Frederik VI efter
Nachtegall’s Tilskyndelse 1808 oprettede »civile
gymnastiske Læreinstitut« efter faa Aars
Forløb ophørte. Da Skolerne i stigende Grad
ønskede, at deres almindelige Lærere skulde
overtage Gymnastikundervisningen, blev det snart
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
