Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gymnastik - Lings G.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Novbr—Apr. Af disse Delingsførerskoler er de mest
kendte og stærkest besøgte: Ryslinge, der
oprettedes af Jens Ovesen (d. 1915), og
Ollerup, oprettet af Niels Bukh, som 1919 med
offentlig og privat Støtte lader opføre en stor
selvstændig Gymnastikhøjskole. Efter at
Skytteforeningernes Overbestyrelse 1910 havde
opnaaet en aarlig Bevilling paa 5000 Kr til
Fremme af Kvindegymnastik, oprettede den
ogsaa Kursus for kvindelige Ledere.
Da det 1899 ved Gymnastikhaandbogens
Fremkomst saa ud til, at der atter skulde rejse
sig en heftig Strid mellem de to gymnastiske
Partier, det »danske« og det »svenske«, sluttede
de Foreninger, der øvede den gl. G., og som
navnlig fandtes i Byerne, sig sammen i Dansk
GymnastikForbund, ligesom de, der
holdt paa den ny G., dannede Gymnastisk
Selskab. Den formodede Strid udeblev
imidlertid, og begge Retninger kunde arbejde i Ro
indadtil, uden at ofre Kræfter paa indbyrdes
Strid. I de senere Aar er de kommet hinanden
nærmere og har paa flere Punkter begyndt et
frugtbart Samarbejde. Gymnastisk Selskab har
navnlig virket gennem Foredrag, Udgivelse af
Gymnastisk Tidsskrift og af Vægtavler visende
gymnastiske Øvelser i riglig og fejl Udførelse;
disse har vundet stor Udbredelse ikke alene i
Danmark, men ogsaa i fl. andre Lande.
Da de olympiske Lege skulde afholdes i
Sthlm 1912, besluttede man at bringe Sverige
en Tak for den Ling’ske G. ved at sende to
store Hold fra Skytteforeningerne, et mandligt
paa 320 og et kvindeligt paa 150 Deltagere.
Disse to Masseopvisninger forløb overordentlig
heldigt og vandt megen Anerkendelse bl.
Svenskerne.
Med de olympiske Lege i Stockholm 1912
afsluttedes den første Periode paa 30 Aar af den
Ling’ske Gymnastiks Historie i Danmark. Denne
Periode kendetegnes ved, at den Ling’ske G.
er blevet øvet væsentlig i den Form, hvori den
fandtes ved det Gymnastiske Central-Institut
i Sthlm, da Danske bragte den til Danmark;
den kan derfor kaldes den gammellingske
Periode; Eleven tilegnede sig Mesterens Værk,
men tænkte ikke paa at føre det videre ved
selvstændigt Arbejde. Fra 1912 kommer der nye,
stærke Strømninger, dels udefra, dels indefra.
Den finske Forkæmper for Kvindegymnastikken,
Frk. Elli Björkstén, hvis Hold ved de
olympiske Lege gjorde et stærkt Indtryk paa
de danske Deltagere, ledede 1913 i Silkeborg
et af den danske Stats Feriekursus i Gymnastik.
Bl. de c. 100 Deltagere fandtes saa at sige alle
de betydeligste Lærere og Lærerinder i G. i
Danmark, og de paavirkedes, stærkt af Frk.
Björksténs nye Ideer, der havde almengyldig
Bet., ikke blot for Kvinde- men ogsaa for
Mandsgymnastikken. Senere har adskillige
Danske ved Ophold i Finland sat sig grundigere ind
i Frk. Björkstén’s Tanker og Arbejdsmaade;
navnlig har Frk. Else Thomsen, den
nuværende kvindelige Gymnastikinspektør i Kbhvn,
ved sin Undervisning og i Tale og Skrift
bidraget væsentligt til at gøre dem kendte og
forstaaede til stort Gavn for Udviklingen af Pige-
og Kvindegymnastikken i Danmark. — Ogsaa
fra Frk. Elin Falk, Gymnastikinspektrice i
Stockholm, er der kommet gode Impulser, der
paa fl. Punkter fører i samme Retning som
Frk. Björksténs Ideer. — Dette nye virkede
forfriskende paa det gymnastiske Arbejde hos
os. De evnerige Lærerkræfter optog og omsatte
det ny hver paa sin Maade i Praksis; der
»opfindes« mange nye Øvelsesformer. Den tidligere
Ensartethed afløses af en vis Uorden; men
skyder der end nogle Vildskud op, kommer der
til Gengæld et Liv og en Grøde i Arbejdet, som
har virket fremmende og fornyende. Den Mand,
som herhjemme har ydet den ejendommeligste
og virksomste Indsats, er den førnævnte Stifter
af Ollerup Gymnastikhøjskole ved Svendborg,
Niels Ebbesen Bukh, navnlig ved sin
saakaldte primitive G., hvorved han hos sine
voksne Elever med Held søger at fjerne
erhvervet Stivhed og Holdningsfejl og at opøve de
Muskelgrupper, der staar tilbage i Udvikling,
inden han gaar over til at øve almindelig G.,
som da læres hurtigere og giver større Udbytte.
Som et meget betydningsfuldt Skridt fremad
maa det nævnes, at det efter et Par Aars
Forhandling lykkedes de Gymnastikinteresserede at
formaa vort Universitet til at optage G. som et
Fag, der kunde studeres ved det, og som det
første af Nutidens Univ. at oprette en Lærestol
i Gymnastikteori. Legemsøvelsernes Fysiologi og
Hygiejne, der endnu er et lidet opdyrket Felt,
maa nemlig danne Grundlaget og Rettesnoren
for Legemsøvelserne som Middel til almengyldig
Udvikling af det menneskelige Legeme. I 1908
bestemtes det, at Gymnastik kunde vælges som
et Bifag saavel ved det
matematisk-naturvidenskabelige som ved det filosofiske Fakultet, ved
dette sidste dog kun som ekstraordinært Bifag,
indtil Fakultetet 1911 besluttede sig til at gøre
det til et ordinært Bifag. Studenterne, der i ret
stort Tal har meldt sig, faar deres teoretiske
Undervisning ved Univ. og den praktiske ved
Statens Gymnastik-Institut. Det lykkedes ogsaa
de Gymnastikinteresserede at finde en Mand,
der forenede videnskabelige Evner med en
levende Interesse for legemlig Opdragelse,
nemlig Lægen J. Lindhard, der 1909 ansattes
som midlertidig Lærer (paa 6 Aar) i Anatomi
og Gymnastikteori ved Univ. 1915 blev
Stillingen fast, og han ansattes som Docent i
Gymnastikteori; efter at han 1916 havde erhvervet sig
Doktorgraden ved en Afh. om Hjertets
Minutvolumen, ansattes han 1918 som Prof.
ekstraord, i dette Fag. Han virker ikke blot som
Lærer for de Gymnastikstuderende ved Univ., men
arbejder ogsaa energisk i det fysiologiske
Laboratorium og udfolder tillige en betydelig litterær
Virksomhed, dels som Redaktør først af
»Gymnastisk Tidsskrift«, senere af Tidsskriftet
»Akademisk Gymnastik« og dels som Forf. af
Lærebøger, hvoraf »Den specielle Gymnastikteori«
er et fortjenstfuldt Arbejde, selv om det paa
visse Punkter har en unødig stærkt polemisk
Karakter. — Ogsaa en anden Videnskabsmand,
Dr. med. Knud Secher, har med Iver
kastet sig ind i et Arbejde for Legemsøvelsernes
Fysiologi og Hygiejne.
I den sidste Snes Aar har Ling’s G. bredt sig
stærkt i mange Lande, mest naturligvis fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
