Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gymnastik - Lings G. - Sverige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sverige, men ogsaa noget fra Danmark. Særlig
med England er Danmark kommet i en
livlig gymnastisk Forbindelse. Denne begyndte
med, at Skolemyndighederne i Yorkshire 1905
fik K. A. Knudsen til at holde et Feriekursus i
G. i Scarborough for Lærere og Lærerinder. Det
medførte, at Lærer H. G. Junker fra
Danmark de flg. 4 Aar blev indkaldt til i de 6
Vintermaaneder at holde Vandrekursus for
Lærerne i Yorkshire, og at Seminarielærer H. P.
Langkilde, Skaarup, af det eng.
Krigsministerium blev ansat et Aar (Aug. 1906—Aug.
1907) ved den eng. Hærs Gymnastikskole i
Aldershot. Ministeriet havde nemlig efter
Tilskyndelse af den eng. Gymnastikinspektør, Oberst
Fox, der i længere Tid havde rejst i Danmark
for at se Gymnastikken her, besluttet sig til at
indføre Ling’s G. ved en dansk Lærer.
Langkilde’s Arbejde lykkedes over Forventning godt.
De militære Gymnastiklærere blev fra alle
Garnisonsbyer i England, Skotland og Irland
indkaldte til Kursus i Aldershot. I Samarbejde med
Skolens Chef, Major Moore, skrev han et
Gymnastikreglement for den eng. Hær. —
Sjælden, om noget Sted, er Indførelsen af Ling’s G.
gaaet saa hurtigt og uden Vaklen som her. —
Ogsaa i de eng. Skoler vilde Regeringen indføre
Ling’s G. 1908 oprettedes derfor ved det af
Staten støttede South Western Polytechnic
Institute i London det første eng. Gymnastikkursus
for civile Lærere nærmest efter Mønster af
Statens etaarige Gymnastikkursus i Danmark
og med en dansk Mand, Lærer Fr.
Braae-Hansen, som Leder. Til den kvindelige
Gymnastikafdeling, som havde bestaaet i fl. Aar ved
samme Institut kaldtes 1909 en dansk
Lærerinde. Ogsaa i andre eng. Byer er danske
Gymnastiklærere og -lærerinder ansatte.
Sverige. Der er en ejendommelig Forskel
paa den moderne G.’s første Periode i
Danmark og Sverige; den skyldes væsentlig
Forskellen mellem de to Landes Banebrydere,
Nachtegall og Ling. Nachtegall var først og
fremmest Agitator og Organisator. Han vakte
Frederik VI’s, hans Regerings og mange
Skolemænds Interesse for legemlig Opdragelse. Han
fik Love og Anordninger om G. udstedt, fik
indført en aarlig, endnu bestaaende
Indberetning til Regeringen om G.’s Tilstand i alle
Landets Skoler og skrev et betydeligt Antal
Lærebøger i G. De Rammer, han skabte for
G., var beundringsværdige, navnlig i
Betragtning af Tiden, og de virkede til at fremme
Arbejdet, saa at Danmark paa hans Tid var foran
for alle andre Lande, hvad G.’s Udbredelse
angaar. Derimod evnede han ikke i samme
Grad at skabe Indhold i G., skønt han var en
dygtig Lærer, og hans Tanker om det
gymnastiske Arbejde gik i rigtig Retning. Dertil kom,
at han ikke, som han ønskede, naaede at faa
Skolens egne Lærere uddannede til at overtage
Undervisningen i G.; dette Arbejde gled over
i Hænderne paa Hærens Gymnastiklærere, der
var Underofficerer, hvorved det kom i et for
lavt Plan til Skade for dets videre Udvikling.
P. H. Ling arbejdede derimod først og
fremmest med G.’s Indhold, og han lagde
Grunden til et System, der har vist sig i
Besiddelse af større Udviklingsevne end noget
andet System; men han savnede Nachtegall’s
Evne til at faa Rammerne i Orden og derfor
til at skaffe sin G. Udbredelse. Det blev i
Sverige som i Danmark militære Lærere, der kom
til at undervise i G. i Skolerne, hvad der ogsaa
i Sverige stillede den legemlige Opdragelse
udenfor det øvrige Skolearbejde; men Ling
havde det Held at faa den lagt i Hænderne paa
Officerer, hvorved Arbejdet vel indskrænkedes
til de højere Skoler og Hæren, men kom op i
et højere Plan end i Danmark til stort Held
for G.’s Udvikling og Anseelse. — Ved
Skoleordningen af 1820 paabød den sv. Regering G.’s
Indførelse i de højere Skoler, 1824 findes den
dog kun indført i 1 højere Skole (Linköping),
1832 i 5, 1843 i 17. I Folkeskolerne fandtes der
saa at sige ikke G., før den omkr. 1860
begyndte at blive indført i Sthlm’s Folkeskoler.
En af Grundene til denne langsomme
Fremgang var uden Tvivl, at Sygegymnastikken, som
Ling havde skabt samtidig med Frisk- eller
Skolegymnastikken, lagde stærkt Beslag paa
hans Interesse i hans senere Aar; endnu mere
var dette Tilfældet med hans Efterfølger som
Forstander for det gymnastiske Centralinstitut,
L. G. Branting (f. 1799. d. 1881, den nuv.
sv. Politiker Hj. B.’s Fader), under hvem
Skole-G. stod i Stampe. De, der var
uddannede ved Centralinstituttet, arbejdede meget
mere med Syge-G. end med Skole-G., saa
meget mere som den sidste var overordentlig
daarlig lønnet. 1862 afløstes Branting af Oberst
G. Nyblæus som Forstander for
Centralinstituttet; denne tog energisk fat paa at
bringe Frisk-G. ud af Syge-G.’s Tegn. 1863
paabød et kgl. Cirkulære G. indført i
Folkeskolerne »i det Omfang. Forholdene det tillader«.
1864 blev Ling’s Søn, Hjalmar Ling (f.
1820, d. 1886; ansat som Overlærer i Frisk-G.
ved Centralinstituttet; skønt indadvendt og
tilbagetrukken bidrog han væsentligt til Frisk-G.’s
videre Udvikling ved at samle og udvide dens
Øvelseforraad og, hvad der er af særlig Bet.,
ved at gøre Forskel paa mindre og større
Børns G. og samle en Rk. Øvelser for
Smaabørn. 1864 var der væsentligst paa
Foranledning af Hj. Ling blevet oprettet et etaarigt
Kursus for Lærerinder ved Centralinstituttet;
1871 blev det toaarigt. — Det gik nu stærkt
fremad med Frisk-G. baade i Skolerne og i
Hæren; da Danske i Beg. af 80’erne lærte den
at kende, var dens Resultater iøjnefaldende,
navnlig i Sammenligning med Resultaterne af
G. i Danmark. Ved de militære Kaserner og
ved de højere Skoler byggedes store,
velindrettede G.-Sale; for Skolernes Vedkommende
var de egl. for store, idet de medførte, at der
undervistes 100—200 Elever samtidigt, hvad
der hindrede Individualisering i
Undervisningen; fl. og mindre Sale havde været bedre,
hvad man nu har indset og stræber efter. 1887
blev Prof. L. M. Törngren, tidligere
Kaptajn i Flaaden (f. 1839, d. 1912), Forstander for
Centralinstituttet; s. A. omorganiseredes dette,
saa at Uddannelsen paa den mandlige
Afdeling nu blev 3-aarig i Stedet for tidligere
2-aarig, 2 Aar til Frisk-G. og 1 Aar til Syge-G.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
