- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren /
488

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gymnastik - Lings G. - Sverige

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Sammen med dygtige Lærere som Major C.
Silow
og General V. Balck fortsatte
Törngren G.’s Udvikling og Udbredelse. Han fik for
Folkeskolens Lærere oprettet lignende
Feriekursus i G., som findes i Danmark, og udgav
1905 »Lärobok i Gymnastik« for Skoler, der
tilligemed den af Major Silow udarbejdede
»Handbok i Gymnastik for armeen och flottan«
(udkom 1902) er værdifulde Forøgelser af
Litteraturen om Ling’s G. 1907 blev
Centralinstituttets mangeaarige Lærer i Fægtning, General
V. Balck (f. 1844) dets Forstander indtil 1909,
da han efterfulgtes af Oberstløjtnant N. F.
Sellén
(f. 1859).

P. Gr. a. den gamle sv. Hærordning med
Tjenestetid alene i 4 Sommermaaneder kunde
Hærens aktive Officerer være Gymnastiklærere
i Skolerne. Efter Hærordningen af 1901 med 8
Maaneders Tjenestetid og endnu mere efter
Hærordningen af 1914 lader dette sig ikke
længere gøre. Som Følge heraf er det nu mest
civile Gymnastiklærere, der virker ved Skolerne,
dog mest Reserveofficerer, som har
gennemgaaet Centralinstituttet.

Man har i Sverige længe drøftet en
Omorganisation af den legemlige Opdragelse. 1910
nedsatte Regeringen en Komité, der 1912
indleverede et Forslag, efter hvilket Lærerne i G. ved
de højere Skoler skulde have deres
Uddannelse først ved Universitetet i 2—3 Aar og
derefter i 2 Aar ved Centralinstituttet, der skulde
omdannes til en »Gymnastisk Højskole« med
Undervisningen grundet paa videnskabelig
Forskning og med Adskillelse mellem Frisk- og
Syge:G. Lærerne skulde ligesom i Danmark
undervise i eet ell. et Par andre Fag foruden
i G. Nybygninger til Højskolen ansloges til
3,100,000 Kr. Forslaget vakte megen Kritik, saa
at Regeringen 1915 nedsatte en ny Komité, der
1918 fremkom med et nyt Forslag, efter hvilket
Lærerne i G. kun skulde undervise i
Legemsøvelser, men have en grundig videnskabelig
Uddannelse, i Anatomi, Fysiologi og
Sundhedslære, saaledes ved det medicinske Fakultet i
Sthlm. Nybygningerne ansloges nu til 6,800,000
Kr. Forslag til Nyordningen er indleveret til
Regeringen 1919. — Lærerinder i G. uddannes
i de senere Aar ikke blot ved
Centralinstituttet, men ogsaa ved Dr. Arvedson’s Institut
i Sthlm og ved »Sydsvenska Gymnastikinstitut«
i Lund, oprettet 1909 af Major J. G. Thulin
(f. 1875). Begge disse private Institutter er
anerkendte af Staten og sidestillede med
Centralinstituttet i Rettigheder for deres Elever.
1914 indførtes en Reform af Læreruddannelsen
ved Seminarierne; ved den er Lærernes og
Lærerindernes Uddannelse i Legemsøvelser
væsentlig forbedret; der ofres den 8 ugentlige
Timer i 4 Aar, medens der ved de danske
Seminarier kun ofres den 4 ugentlige Timer i
3 Aar. 1915 udnævntes 34 Gymnastikinspektører
for Folkeskolerne, hver med sit Distrikt.

Medens den obligatoriske G. i de højere
Skoler og Hæren i Sverige længe har staaet
forholdsvis højt, var der før 1904, i hvilket Aar
»Svenska Gymnastikförbundet« dannedes, ikke
megen frivillig G.; den fandtes kun i nogle
G.-Foreninger for dygtige Gymnaster, hvis
Maal nærmest var Opvisninger. Efter 1905 er
der gaaet en stærk Idrætsbevægelse over
Landet; G.’s Talsmænd søgte nu med Held under
Løsenet »Gymnastik åt alla« at faa saa mange
som muligt af den voksne Ungdom til at
deltage i de saakaldte »allmänna avdelningar«,
hvoraf enhver kan blive Medlem for en ringe
Afgift. Medens det i Danmark særlig er
Landsbyungdommen, der øver G., bliver det i Sverige
med den spredt boende Landbefolkning særlig
Byungdommen, der deltager, tilskyndet ofte
af Arbejdsgiverne; Byraadene giver i mange
Tilfælde gode Tilskud. I Skaane, der er lige
saa tæt befolket som Danmark, er der dog
ogsaa kommet megen G. bl. Landsbyungdommen.
De største af disse G.-Foreninger er
»Stockholms allmänna gymnastikavdelningar« og
»Lingförbundets avdelningar« i Göteborg, hver
med c. 50 Hold. »Svenska Gymnastikförbundet«
lader afholde Kursus for Ledere i disse
Foreninger i Lighed med de danske
Delingsførerkursus, og det søger at faa bygget
Gymnastiksale. Det er ikke blot G., der er gaaet frem i
Sverige i de senere Aar, Idrætten har faaet
et endnu langt større Opsving. Dette viste sig
tydeligt ved de olympiske Lege i Sthlm 1912,
hvor sv. Idrætsmænd viste sig andre Landes
jævnbyrdige ell. overlegne. 1904 stiftedes
navnlig ved General V. Balck’s Indflydelse
»Svenska gymnastik- och
idrottsföreningarnas Riksförbund
«, en stærk
Organisation, der i høj Grad har fremmet den
frivillige G. og Idræt. For 1920 er dets
Statsbidrag 100000 Kr. Det omfatter flg. Afdelinger:
1) G., 2) Fægtning, 3) fri Idræt og Atletik, 4)
Skøjteløb og anden Isidræt, 5) Skiløb, 6)
Svømning, 7) Roning, 8) Kano-Idræt, 9) Cykling. 10)
Fodbold og Hockey, 11) Tennis, 12) Golf og 13)
Pärk. Hele Landet er delt i 17 Distrikter; 1906
var der 206 Foreninger med c. 17000
Medlemmer, aktive og passive, i 1919 750 Foreninger
med 70000 aktive Medlemmer, hvoraf der i
Gymnastikförbundet er c. 13000. 1906 indførte dette
Rigsforbund et Idrætsmærke, der uddeltes til
dem, der havde bestaaet en af Prøverne i hver
af de flg. 5 Grupper: I a) Svømning og b) G.
(nøjagtig Udførelse af en Dagsøvelse). II a)
Højdespring, mindst 135 cm, b) Længdespring,
mindst 475 cm, III a) Løb over 100 m, b) Løb
over 400 m, c) Løb over 1500 m i henh. 13 Sek.,
1 Min. 5 Sek., og i 5 Min. 15 Sek. ell. derunder.
IV a) Fægtning, b) Diskoskastning, mindst 40
m, c) Spydkastning 50 m, d) Kuglestødning,
mindst 16 m. V Udholdenhedsprøver: a) Løb
over 10000 m, b) Svømning over 1000 m, c)
Skøjteløb 10000 m, d) Skiløb over 20000 m i
bakket Terrain, e) Cykling paa Landevej over
20000 m henh. i 50 Min., 28 Min., 25 Min., 2 Tim.
15 Min. og 50 Min., f) Deltagelse i en Slutkamp
i et Distrikts-Mesterskabsspil i Fodbold. Som
man ser, er der i Fordring om Dygtighed i 5
Slags Idræt lagt Vægt paa en alsidig legemlig
Udvikling. Idrætsmærket i Bronze tildeles den,
der i eet Aar har bestaaet Prøven i en Idræt
fra hver af de 5 Grupper. Bestaar han dem i
4 Aar, faar han Mærket i Sølv, og i Guld,
dersom han bestaar dem i 8 Aar. Disse
Idrætsprøver omfattes med stor Interesse, og Folk af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:54:36 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/10/0510.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free