Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gymnastik - Norge - Finland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mindre Maalestok«. — Under Distriktslagene
hører saa de stedlige Idrætsforeninger, der
faar desto større Statstilskud, jo fl. Idrætter
de dyrker. — Skønt der saaledes er en fælles
Ledelse af alle Idrætsgrene baade i
Landslaget og i Distriktslagene, har man ikke glemt,
at de enkelte Idrætter har deres egne faglige
Interesser at varetage. Inden for et Distrikt
kan der dannes en faglig Sammenslutning af
alle de Lag, som øver samme Idræt
(Specialkredse); dyrker et Idrætslag fl.
Idrætter, kan det melde sig ind i fl. Specialkredse.
Styrelsen for disse Specialkredse er
Distriktslagets Sagkyndige i denne Idrætsgren. Hver
Idrætsgren har sit Specialforbund for
hele Landet, i hvilket Specialkredsene kan
indmelde sig gennem Distriktslagene og vælge
Repræsentanter til Specialforbundets
Repræsentantmøde, som er Landets øverste faglige
Autoritet for denne Idrætsgren. — Foruden
denne landsomfattende Idrætsorganisation for
det praktiske Arbejde har man i Norge søgt
at skabe en tilsvarende solid Ordning af det
teoretiske Arbejde, der maa til, naar det
gælder at finde og holde de rette Linier for
legemlig Opdragelse. Riksforbundet har saaledes
oprettet et Centralinstitut for idrætsfysiologisk
Forskning og Vejledning; Centralforeningen
har et »Lægekontor«, og Univ. har ansat en
fysiol.-hygiejnisk Leder af Studenternes Idræt.
For at samle disse sideløbende Bestræbelser,
nedsatte Forsvarsministeriet 1917 en Komité af
Mænd fra Univ., Lægestanden og
Rigsforbundet, der 1918 indsendte til Regeringen et
Forslag til Oprettelsen af et idrætsfysiologisk
Institut, der antagelig faar Navnet: Statens
Lægekontor for Legemsøvelser. — Der er maaske
ikke noget andet Land, hvor Regering og
Rigsdag har taget sig saa stærkt og varmt af
Ungdommens legemlige Opdragelse i de frivillige
Foreninger og i den set en Velfærdssag for
hele Folket.
Finland. Under sin lange Forening med
Sverige har Finlands Kultur formet sig efter
Moderlandets, ogsaa hvad Legemskulturen
angaar. En Ejendommelighed for Finland er dog
den næsten af alle fra den rigeste til den
fattigste flittigt brugte finske Badstue, der sikkert
har bidraget meget til Folkets Sundhed og
Livskraft. Det samme maa siges om Skiløbet,
der er Finnernes og Lappernes ældgamle
Befordringsmaade. — Omkr. 1830 naaede den
moderne europ. Renaissance af Legemsøvelser
til Finland gennem Italieneren G. Otta (f.
1775, d. 1848), en af Napoleon’s Frivillige, der
fangedes i Pommern af Svenskerne 1807 og
blev Resten af sit Liv i Finland. Efter at han
i Sthlm 1831—32 havde sat sig ind i Ling’s G.,
fik han indført G. ved Univ. i Helsingfors, hvor
der 1834 (for 22000 finske Mark) byggedes en
god, endnu staaende G.-Sal, og hvor han 1835
udnævntes til Overlærer i G. som den første
faste G.-Lærer i Finland. Han var besjælet af
Iver og Begejstring for sit Arbejde, og han
vandt den akademiske Ungdom, saa at denne
Sydens Søn blev en Banebryder for legemlig
Opdragelse i Finland. — I Skoleloven af 1843
indførtes G. i de højere Skoler, 5 Timer om
Ugen i de lavere Klasser, 4 i de højere. Men
der var stor Mangel paa Lærere, og der gik
mange Aar, inden Loven kunde gennemføres.
— Den finske Folkeskoles Fader, Præsten Uno
Cygnæus, havde fra en af P. H. Ling’s Elever
i Petrograd og ved Besøg paa Seminarierne i
Schweiz saavel som ved Pestalozzi’s Skr faaet
Syn for den legemlige Opdragelses Værd. Efter
hans Forslag oprettedes et Lektorat i G. og
Sundhedslære ved det 1863 grundlagte første
finske Seminarium i Jyväshylä. Han
ligestillede saaledes lige fra Beg. Gymnastiklæreren
med Seminariets andre Lærere, hvad der blev
af stor Bet. for G.’s Anseelse og Stilling i
Finland. I Folkeskolerne paabødes G. indført ved
Forordningen af 1866; men der var kun faa
Lærere, der kunde faa noget ud af
Undervisningen heri, saa meget mere som der manglede
baade Redskaber og Sale. — Gik det saaledes
kun langsomt frem med G. for Drengene, stod
det endnu daarligere til med G. for Pigerne,
indtil Lægen (senere Prof. i Anatomi) Georg
Asp og hans Hustru, der begge havde
studeret G. i Sthlm og Leipzig 1866—68, begyndte
privat G.-Undervisning for unge Piger (den
første, der indmeldte sin Datter, var Zacharias
Topelius), og oprettede et snart
statsunderstøttet, først etaarigt, senere toaarigt Kursus for
G.-Lærerinder. Dette Kursus bestod
1869—1894 og skaffede de fleste Pigeskoler i
Byerne Lærerinder. Den G., Asp anvendte, var
tysk, men paavirket af sv., navnlig hvad
Øvelsernes Form angik. — Den Mand, som fik
størst Indflydelse paa Drenge- og Mands-G. i
Finland, var Viktor Heikel (f. 1842). Efter
at han i nogle Aar havde studeret Matematik
og Naturvidenskaber, foretog han p. Gr. a.
nedbrudt Helbred en længere Sørejse med
Sejlskib (1864—65) og erfarede herunder
Legemsøvelsernes sundhedsbringende Indflydelse. Han
besluttede sig derfor til at kaste sig over
Studiet af G., læste først Anatomi i Helsingfors,
opholdt sig derpaa 1 Aar ved Centralinstituttet
i Sthlm (1867—68) og rejste (1869) til
G.-Læreranstalten i Dresden og til andre tyske Byer.
1876 blev Heikel Overlærer i G. ved Univ. i
Helsingfors. 1882 oprettedes under ham ved
Univ. et etaarigt Kursus for vordende
G.-Lærere. 1894 omordnedes og udvidedes dette
Kursus til et toaarigt G.-Institut ved Univ.,
omfattende saavel mandlige som kvindelige
Elever; 1896 fik Instituttet ny Bygninger,
indeholdende 2 mandlige og 1 kvindelig G.-Sal,
Forelæsningssal, Bibliotek m. m., det fuldstændigste
G.-Institut ved noget europ Univ. 1908 gjordes
Uddannelsen ved Univ. treaarigt, indbefattende
Syge.-G. — Heikel fik under sit Ophold i Sthlm
Modvillie mod Ling’s G., saa at han hele sit
Liv kæmpede mod den; det blev den tyske
Turn, han indførte i Finland, men dog med
en Tilsætning af den sv. Sans for Formen.
Heikel har skrevet fl. Bøger om G., bl. a.: 1874
»Praktisk handbok i skolegymnastik för
gossar«, 1879 »Gymnastiska friövningar utan och
med järnstaf«, 1905 »Gymnastikens teori« og
»Gymnastikens historia«. 1911 tog han sin
Afsked og skænkede 25000 finske Mark til et
Stipendiefond for G.-Lærere og -Lærerinder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
