Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gymnastik - Finland - Litt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sædvanlig er tabt i større ell. mindre Grad hos den
Voksne. Ryggen holdes saa længe bøjet
forover, at den til sidst ikke mere kan rettes op;
Arbejderens Fingre bliver stive og krumme af
det stadige Greb om Redskaberne, fordi han
ikke tænker paa af og til at strække dem helt
ud o. s. v. G. kræver i Modsætning hertil som
et af sine vigtigste Bud, at Bevægelserne føres
helt ud til Grænserne, og er disse indsnævrede,
virker den til at udvide dem paa ny. Den
hindrer derved Stivhed og Tunghed og giver
Legemet den Smidighed, der gør dets Bevægelser
lette og harmoniske, og som f. Eks. for
Lungernes Vedk. er af Bet. derved, at den dem
omsluttende Brystkasse holdes bevægelig.
I de Bevægelser, som man udfører ved f. Eks.
at høste, grave, ro, kaste ell. slaa en Bold
o. s. v., ligger der en vis Ensidighed, idet det
er den samme Række af Bevægelser, der
kræves gentagne den ene Gang efter den anden.
I Modsætning til denne Ensidighed staar G.’s
Alsidighed, idet den lader Legemets enkelte
Partier arbejde kortvarigt, men kraftigt, saa
at den styrker dem uden at trætte, og den
sørger for ved passende Vekslen, at alle Dele
kommer med i Arbejdet, hvert i det rette
Forhold, og for, at der under Anstrengelser gives
vigtige Organer som Aandedræts- og
Blodomløbsorganer de bedste Betingelser at virke under. Da
Legemet fra det daglige Liv er mest vant til og
oftest udfører »Bøje«bevægelser (bøjet Ryg,
fremadbøjet Hoved, bøjede Arme og Knæ), er
G. sig bevidst at skulle lægge særlig Vægt paa
»Strække«bevægelser for at rette ud og strække
det, som allerede er ell. er ved at blive bøjet og
krumt. Ved Øvelsernes særlig efter dette Krav
afpassede, bestemte Form faar den G.-Lærer,
som er kyndig i sit Arbejde, noget af den
samme Magt til at danne de levende Legemer,
som Billedhuggeren har til at danne Marmoret,
især naar hans Stof er saa villigt til at lade
sig forme, som et ungt, voksende Legeme er det.
Ved sit store Antal Øvelser fra de letteste til
de sværeste er G. i Stand til at gaa gradvis
fremad og lempe sig efter Elevernes Kræfter;
den kan gøres mild nok for Rekonvalescenten
og kraftig nok for den Stærke.
Legemets mangfoldige Muskler er hos den
legemligt udannede, den klodsede, som en Hær
af uøvede Tropper, med hvilke der ikke kan
opereres hurtigt og sikkert, fordi de ikke er
indbyrdes sammenøvede. G. ejer en Række
Øvelser, ved hvilke Udviklingen af denne eller
hin Legemsdel ikke er Hensigten, men som
kan lære Musklerne (efter Impuls fra deres
Nerver) at virke sammen paa hensigtsmæssigste
Maade, saa at den ene ikke griber ind for tidlig
ell. for sent ell. slet ikke (smlg.
»Muskelvanviddet« i Skt-Veits-Dans). I Musklernes rette
Sammenspil bestaar den værdifulde Evne, som
hedder Behændighed, den mest økonomiske og
fordelagtige Brug af Muskelkraft og
Bevægelser. Gymnasten lærer at føre ikke et Boldtræ
ell. en Aare, men sit eget Legeme i alle Slags
Stillinger gennem vanskelige og kraftfulde
Bevægelser. Endelig har G. den praktiske Fordel
at kræve ringe Plads og Tid i Forhold til det
Arbejde, der bliver udført, og i Forhold til det
Antal Elever, den kan sysselsætte. — Hermed
er de vigtigste Fortrin hos G. som legemligt
Opdragelsesmiddel nævnte. Paa dens Mangler
bøder Leg og Idræt. G. paa den ene Side,
Leg og Idræt paa den anden staar ikke
hinanden i Vejen eller overflødiggør hinanden;
de udfylder hinanden, ved at den ene har,
hvad den anden fattes, ligesom den almene
Dannelse ikke udelukker ell. overflødiggør den
faglige, men netop betinger den. Bliver
Skønheden og Harmonien den ledende Magt i al
Nutidens legemlige Opdragelse, som de var det
hos Grækerne i deres Blomstringstid, vil vi
undgaa den Fare, som Overdrivelse rummer,
og vi vil faa ikke Gymnaster og ikke
Sportsmænd, men Mennesker med Ligevægt
mellem Sjæl og Legeme.
G. som Helbredelsesmiddel, se Syge-G.
(Litt.: [foruden de i Teksten nævnte Bøger]:
Historie: J. H. Krause, »G. und
Agonistik der Hellenen« [Leipzig 1841]; L.
Groszberger, »Erziehung und Unterricht im
klassischen Altertum« [3 Bd, Würzburg 1866—81];
H. Blümner, »Privataltertümer« [3. Oplag,
Freiburg 1882]; Mahaffy, Old Greek
Education [London 1881]; J. H. Ussing i Univ.’s
Indbydelsesskrift 1863 og 1865; Daremberg
og Saglio, Dictionnaire des antiquitées [22.
Bd, 1897]; Hartelius, »G., hist. framställd«
[Sthlm 1872]; Amoros, Manuel d’éducation
physique [1830]; Dr. Carl Euler,
»Encyklopädisches Handbuch des gesamten Turnwesens«
[4 Bd, Wien og Leipzig 1894—96]; Joakim
Larsen, »G.-Undervisningen i Danmark paa
Nachtegall’s Tid« i »Vor Ungdom« [1895], S. 465
ff.; Viktor Heikel, »G.’s historia«
[Helsingfors 1905—09]; C. A. Westerblad, »Pehr
Henrik Ling« [Sthlm 1904]; Samme, »Ling,
tidshistoriska undersökningar« [Sthlm 1916]; K.
A. Lange, »Den Lingske G. i Danmark
1884—1909« [Kbhvn 1909]; »Kungliga gymnastiska
Centralinstitutets Historia 1813—1913« [Sthlm
1913]. — Gymnastikteori: P. H. Ling,
»G.’s allmänna grunder« [Sthlm 1834—40]; Hj.
Ling, »Rörelseslära« [Sthlm 1866 og 1880]; J.
Lindhard, »Den specielle G.-Teori« [2. Udg.,
Kbhvn 1918]; Samme, »Den alm. G.-Teori«,
Del 1—3, Anatomi og Fysiologi [Kbhvn
1915—18]; V. Heikel, »G.’s Teori«, 2. Udg.
[Helsingfors 1915]; K. A. Knudsen, »Grundsætninger
for G.-Undervisningen«, 5. Udg. [Kbhvn 1913];
Samme, »Øvelselære«, 4. Udg. [Kbhvn 1911];
Elli Björksten, »Kvinnogymnastik«, I
[Helsingfors 1918]. —
Øvelsebeskrivelser og -samlinger m. m.: P. H. Ling,
»G.-Reglemente« [Sthlm 1836]; H.
Rothstein, »Die G.«, 4 Bd [1847—55]; A. Spiess,
»Lehre der Turnkunst«, 4 Bd [1840—46];
Keyser, »Efterladte Skr.«, 2 Bd [Kria 1867]; A.
G. Drachmann, »G. for den kvindelige
Ungdom« [Kbhvn 1869]; L. M. Törngren,
»Lärobok i G.« [Sthlm 1912]; C. Silow,
»Handbok i G. for armeen och flottan«, I og II
[Sthlm 1902]; Elin Falk. »Frisk-G.«, 1—2
[Sthlm 1903—10]; Samme, »Dagövninger i
G. för Sthlm’s folkskolor«, I—III [Sthlm
1913—16]; G.-Kommissionen, »Haandbog i G.«,
3. Opl. [Kbhvn 1915]; »G.-Reglement for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
