Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gynatresi - Gynerium - Günnigfeld - Gynocardia - Gynodiøci - Gynofor - Gynofylli - Gynomonøci - Gynopogon - Gynoval - Güns - Güntelberg, Aldo Friedrich Wilhelm Roller - Günther af Schwarzburg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kanal, som den største Del af de kvindelige
Kønsorganer danner. G. kan have sit Sæde i
Indgangen til Moderskeden, i selve denne, i
Livmoderen ell. i en Ægleder og vil, alt efter
Tidspunktet for dens Opstaaen samt forsk. andre
Forhold, kunne give Anledning til, at de over G.
liggende Afsnit af Kanalen udvides ved
Ophobning af Slim ell. Menstruationsblod, ell. den kan
afgive Vanskeligheder for Forplantningsakten
ell. for Fødselen. Lidelsen kan bero paa en
medfødt Misdannelse, ell. den kan opstaa som Følge
af Betændelse med Sammenvoksning og
Arskrumpning. Behandlingen, der maa være
operativ, er stundom let, stundom meget vanskelig:
man kan endog nødsages til at fjerne
Ægstokkene med ell. uden Dele af de øvrige
Kønsorganer for at hindre ell. hæve de ovennævnte
Følger af G. Se i øvrigt Atresi.
Lp. M.
Gynerium Humb. et Bonpl., Slægt af
Græsfamilien (Svingel-Gruppen), nær Tagrør, med
meget høje Straa, lange, smalle og stive Blade,
der er tæt samlede ved Grunden, og en mægtig,
tætblomstret Top. Smaaaksene er
2-mange-blomstrede og har særkønnede Blomster. De
hunlige Smaaaks er haarede, de hanlige glatte, 3
Arter i det tropiske og subtropiske Amerika.
G. argenteum Nees (Pampasgræs) vokser
i det sydlige Brasilien og Argentina; det bliver
3—6 m højt. De hanlige Toppe er bredt
pyramideformede, de hunlige smallere, sølvhvide
ell. rødlig anløbne. G. kan anvendes som
Prydplante i Haver og i tørrede Buketter. I
Hjemlandet bruges Bladene til Papirfabrikation.
A. M.
G. formeres ved Frø, som saas i Marts paa
halvvarm Bænk. De unge Planter maa plantes
i Potter og overvintres i Koldhus det første
Aar. Om Foraaret udplantes de paa en solrig
og varm Plads, og naar de har vist Blomster,
kasseres alle Hanplanterne. Efter at
Hunplanterne er anbragte i Potter, overvintres de i
Koldhus og udplantes Aaret efter paa en varm
og solrig Plads, hvor Jorden er dybt bearbejdet
og rigelig. Der vandes med Gødningvand
gentagne Gange i Løbet af Sommeren, og i Oktbr
indtræder Blomstringen, som i Reglen varer
Maaneden ud, da Blomsterne ikke tager Skade,
selv om det fryser 3 à 4 Grader. Planten
dækkes som angivet for Gunnera.
L. H.
Günnigfeld [’gønekfælt], Landsby i den
Preuss. Prov. Westfalen, Regeringsdistrikt
Arnsberg, har Kulgrubedrift. (1910) 9906 Indb.
G. Ht.
Gynocardia R. Br., Slægt af Flacourtiaceerne
med en enkelt Art G. odorata R. Br., et Træ
med spredte, kortstilkede, glatte og helrandede
Blade, vellugtende og temmelig store Blomster
og meget store, næsten runde, ikke
opspringende Kapsler, hvis Skal er træagtig. Træet
forekommer i Bagindien. Frøenes Olie finder
medicinsk Anvendelse, især over for Lepra, og
Frugtkødet bruges som Næringsmiddel, efter
at den deri værende Gift er udkogt; i raa
Tilstand benyttes Kødet som fiskebedøvende
Middel.
A. M.
Gynodiøci [-die’si’] (bot.) betegner det
Forhold, at der hos een og samme Art findes
Tvekønsblomster paa nogle Individer,
Hunblomster paa andre. Eks. Timian, Merian,
Slangehoved o. a.
A. M.
Gynofor (bot.) kaldes hos visse Plantefam.,
f. Eks. Kapersfamilien, en ofte betydelig
Forlængelse af den Del af Blomsterbunden, som
befinder sig imellem Støvvejen og Støvdragerne.
V. A. P.
Gynofylli er Frugtbladenes Omdannelse til
grønne Blade af Lighed med Løvblade, et
Forhold, der kan forekomme som Misdannelse i
Blomsten.
A. M.
Gynomonøci [-mone’si’] (bot.) betegner det
Forhold, at der hos samme Art findes baade
Tvekøns- og Hunblomster paa det samme
Individ. Eks.: Bynke-Arter, Tusindfryd, Asters,
Springklap.
A. M.
Gynopogon Forst. (Alyxia R. Br.), Slægt af
Singrønfamilien med c. 50 Arter. Barken af
Slyngbuskene G. laurinus (Gaud.) K. Sch.
(Molukkerne) og G. stellatus Forst. (Selskabsøerne)
anvendes i deres Hjemlande til et Lægemiddel
og til Parfume; den dufter som Tonka-Bønner
og har en bitter Smag.
A. M.
Gynoval, Isoborneolets Isovalerianesyreæter,
er en Vædske med aromatisk Lugt og olieagtig.
Smag, der bruges som Lægemiddel med
beroligende Virkning.
E. K.
Güns [gøns] (ung. Köszeg), Fristad i det
vestlige Ungarn, Komitat Eisenburg (Vas), ved
Floden G. og Jernbanelinien Steinamanger—G., har
et Slot, tilhørende Grev Esterhazy, 2 Klostre,
betydelig Klædeindustri og Handel med Vin og
Frugt. (1910) 8600 Indb. 1532 forsvarede Niklas
Jurisics tappert Byen mod Sultan Suleiman II.
G. Ht.
Güntelberg, Aldo Friedrich
Wilhelm Roller, dansk Officer og Intendant, f.
5. Oktbr 1819 i Kbhvn, d. smst. 13. Maj 1891,
meldte sig som Frivillig i Krigen 1848, blev
Sekondløjtnant s. A. og deltog i Kampen ved
Kolding, Slaget ved Fredericia, Slaget ved Isted
og Frederiksstads Forsvar. Han fik Kaptajns
Karakter 1851 og konstitueredes 1853 som
Regnskabsfører ved Ingeniørkorpset. 1862 blev han
Intendant, 1868 Overintendant og Forstander
for Forplejningskorpsets Skole. Han udgav da
sammen med Overintendant P. J. Nielsen
»Haandbog i de for den danske Hærs
Forplejning gældende Bestemmelser« (1871) med
senere Tillæg. 1868—81 var han Lærer i
Forplejningslære ved Officerskolens yngste Klasse og
udgav 1883 »Haandbog i Bestemmelser for
Afdelingernes Forplejning«. Ved Afgangen fra
Hæren 1889 blev han Stabsintendant.
P. Nw.
Günther [’gøntər] af Schwarzburg, f.
1304, d. 18. Juni 1349, blev efter Ludvig af
Bayern’s Død (1347) af Wittelsbacherne
opstillet som Modkonge mod Luxemburgeren Karl
IV med Understøttelse af Mainz og
Sachsen-Lauenburg. 2. Febr 1349 udraabtes han til tysk
Konge, og Frankfurt aabnede sine Porte for
ham. Han var en lidderlig og tapper Herre,
men ganske uskikket til at indtage den høje
Stilling, til hvilken andre havde drevet ham
frem. Uden Tro paa sin egen Fremtid blev
hans Kongedømme kun til Spot for det tyske
Folk og aldeles ufarligt for Karl IV. Da G.
tilmed blev syg, affandt han sig med sin
Modstander ved Forliget i Eltvill, hvor han mod en
Skadeserstatning af 20000 Mark nedlagde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
