Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Günther, Julius - Gynækokrati - Gynækolog - Gynækologi - Gynækonomer - Gynoeceum - Gyoma - Gyp - Gypaëtus - Gypogeranidæ - Gyps - Gypsophila - Gyrantes - Gyrenbad - Gyrid - Gyrinidæ - Gyroeder - Gyrolit - Gyrometer - Gyromitra - Gyrophora - Gyroskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1864 Prof. ved »Musikaliska Akademien« og
var 1860—78 Leder af »Harmoniska Sällskapet«.
S. L.
Gynækokrati (gr.), Kvindeherredømme; i
det gl. Grækenland spottedes Spartanerne
undertiden, fordi der hos dem var G. (se
Grækenland).
K. H.
Gynækolog (gr.), en Læge, der særlig giver
sig af med Gynækologi.
Gynækologi (gr.), Læren om Sygdomme i
de kvindelige Kønsorganer og disse Sygdommes
Behandling.
Lp. M.
Gynækonomer, Embedsmænd i Oldtidens
Grækenland, der havde Tilsyn med Kvindernes
Opførsel, naar de viste sig offentligt; de skulde
ikke blot hindre og straffe usædelig Optræden,
men ogsaa vaage over, at de Bestemmelser,
som satte en Grænse for Luksus i Klædedragt
o. a., ikke blev overtraadte. G. omtales i
Syrakusai, Miletos, Athen o. fl. Stater.
C. B.
Gynoeceum [-nø-] (bot.) kaldes i Blomstens
Morfologi Indbegrebet af Frugtbladene (lig
Støvvejen ell., i en Blomst med fl., adskilte Støvveje,
Støvvejene). (Se Androeceum).
V. A. P.
Gyoma [’diomå], Landsby i det mellemste
Ungarn, Komitatet Békés, ved Körös, er
Knudepunktet paa Jernbanen Szolnok—Arad og har
betydelig Handel med Agerbrugsprodukter,
Mølledrift og Vinavl. (1910) 11699 Indb.
G. Ht.
Gyp [зip], se Martel de Janville.
Gypaëtus, se Lammegrib.
Gypogeranidæ, se Sekretæren.
Gyps, se Gribbe.
Gypsophila [-fi-] L. (Gipsurt), Slægt af
Nellikefamilien (Nellike-Gruppen), Urter eller
Halvbuske af meget forsk. Ydre. Blomsterne,
der sidder i en stor topformet Stand, har
aabent, klokkeformet Bæger, hvori de enkelte
Blade er forbundne med hindeagtige Striber,
og Kronblade uden Bikrone; 2 Grifler. Over 50
Arter, der især vokser i de østlige
Middelhavslande; 2 er naaet til Danmark. G. muralis L.
(Mur-G.), der har gaffelgrenet Stængel
allerede fra Grunden og liniedannede Blade,
vokser paa Marker, men er meget sjælden. G.
Vaccaria L., hvis Stængel er gaffelgrenet kun
mod Spidsen, og som har æglancetdannede
Blade, optræder som Ukrud i Hørsæden og er
ligeledes meget sjælden. Enkelte Arter dyrkes
som Prydplanter (se ndf.).
A. M.
G. paniculata L. (Sibirien) er en Staude, hvis
Blomsterstande med overordentlig talrige, smaa,
hvide Blomster anvendes til Afskæring. Frøet
saas i Maj paa Friland, og efter at være
priklede udplantes de unge Planter det
paafølgende Foraar paa Blivestedet med 60—80 cm’s
Afstand. Planterne naar først i det tredie Aar
deres fulde Kraft og Skønhed, men p. Gr. a.
deres dybe Pælerod lader de sig vanskelig
omplante som ældre. G. elegans Bieb. (Kaukasus)
er enaarig; de talrige, smaa Blomster er
ligesom hos foregaaende hvide, og
Blomsterstandene bruges paa samme Vis. Frøet saas i Maj
paa Blivestedet, og de blomstrer da i Juli, Aug.
L. H.
Gyrantes, Fællesnavn for Duer.
Gyrenbad [’gi.rənba.t], 2 Badesteder i
Schweiz. Det vigtigste er 1) G. bei
Turbenthal, 8,5 km SØ. f. Winterthur, 760 m o. H.
Det har et stateligt Kurhus omgivet af Løv-
og Naaleskove med smukke Anlæg, en
indifferent kold Kilde, indeholdende ubetydelig
svovlsur og kulsur Kalk. Vandet bruges til Drikke-
og Badekure, særlig ved Gigt, Reumatisme,
Nervøsitet, Hjerte- og Nyrelidelser. Ogsaa
Vallekure benyttes. Kurtid 15. Maj—Slutn. af
Septbr. 2) G. bei Hinwil er væsentlig
Vallekursted og har udelukkende lokal Bet. Det
ligger 16 km sydligere hen imod Zürich-Sø, 781
m o. H.
E. F.
Gyrid, hos Sakse en dansk Sagnkongedatter,
den eneste efterlevende af Kong Sigar’s Slægt;
blev ved store Bedrifter vundet af Kæmpen
Halvdan og blev Moder til Harald Hildetand.
Se Aud den Dybsindede.
(A. O.). H. El.
Gyrinidæ, se Hvirvlere.
Gyroeder, se Krystalformer (regulære
System).
Gyrolit, et hvidt, zeolitagtigt Mineral,
bestaaende af kiselsur Kalk (3H2O.2CaO.3SiO2),
forekommer sammen med andre Zeolitter i
Hulrum i Basalt i Grønland o. a. St.
(N. V. U.). O. B. B.
Gyrometer, se Hastighedsmaaling.
Gyromitra, Slægt af Svampefam. Helvellaceæ
(s. d.); G. staar mellem Helvella og Morchella;
Hattens Overflade er forsynet med
uregelmæssige, bugtede Folder; Stokken er ofte meget
uregelmæssig og grubet, men ikke ribbet. G.
esculenta (Stenmorkel) kan spises, naar det
farlige Giftstof, som den indeholder, er blevet
uskadeliggjort ved Udtrækning med kogende
Vand ell. ved Tørring; den er meget sjælden
i Danmark.
F. K. R.
Gyrophora [-’fo.-], Slægt af bladformede
Laver, hvis Arter spiller en stor Rolle i
Klippevegetationen i højnordiske Lande. Den i Japan
forekommende G. esculenta spises i ret
betydelig Mængde.
F. K. R.
Gyroskop (gr.) kalder man et Instrument,
der indeholder et Omdrejningslegeme,
»Snurren«, som kan sættes i hurtig Rotation om sin
Akse. Denne Akse er opstillet saaledes, at
højst eet af dens Punkter er bundet til at
blive paa Stedet, og Aksen har følgelig en vis
Frihed til at forandre sin Retning ell. beholde
den. Jo hurtigere Rotationen er, jo større Masse
Snurren har, og jo længere denne Masse er
fjernet fra Aksen, desto større Modstand gør
Snurren mod Kræfter, der søger at forandre
Aksens Retning. Men denne Modstand viser sig
paa en ejendommelig Maade, Bliver Aksen
nemlig pludselig paavirket af en Kraft, der
søger at give den en anden Retning, saa giver
Aksen vel i det første Øjeblik efter for Kraften,
men den faar tillige en Bevægelse vinkelret
paa den Retning, hvori Kraften søger at føre
den, ɔ: Snurrens Akse drejer sig hen imod den
Linie, omkr. hvilken Kraften søger at faa
Snurren til at rotere. Drejningen foregaar desuden
saaledes, at Snurrens Akse søger at falde
sammen med den nævnte Linie paa en saadan
Maade, at begge Rotationer kommer til at gaa
samme Vej rundt ɔ: begge med Urviseren
ell. begge mod Urviseren, naar de ses fra
samme Sted. Et Eksempel vil gøre denne Regel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
