Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gæller - Gællesnegle - Gällivare - Gælning - Gænge - Gær - Gäravallen - Gærd - Gærde - Gærdebroder, se Gærd - Gærdesmutter (Troglodytinæ)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vandstrøm langs G.’s Overflade; undertiden
fungerer Redskaber, der omgiver Munden og
hvirvler Føden ind, tillige som G. (f. Eks.
Mosdyrenes og Rørormenes Tentakelkrans). I
andre Tilfælde er G. indesluttede i Hulrum, og
Vandet ledes da hen over G. ved særlige
Foranstaltninger. Hos de 10-benede Krebsdyr
sidder G. i et Hulrum imellem Skjoldets Sidedele
og Kroppen, og det er andet Kæbepars
pladeformede Ydergren, hvis stadige Svingninger
leder Vandstrømmen ud af Gællehulen. Hos
Bløddyrene har G. i Reglen Plads i Kappehulen,
hvor Vandet ledes ind og ud ved Kappehulens
og Gællernes Fimrehaar (Snegle, Muslinger) ell.
ved den muskuløse Kappes rytmiske
Sammentrækninger (Blæksprutter). Hos Fiskene sidder
G. i den bageste Del af Mundhulen, hvis Væg
er gennembrudt af 5 (til 7) Spalter, der hos
Lungefiske, Ganoider og Benfiske overdækkes
af et fra Tungebensbuen udgaaende Gællelaag;
Vandet optages i Reglen i Mundhulen gennem
Mundaabningen, hvorpaa Munden lukkes og
Tungen hæves, saa at Vandet tvinges hen over
G. og ud af Sidespalterne; hos Hajer og
Rokker kan Vandet ogsaa suges ind gennem
Issehullerne, og hos Lampretterne kommer det ind
gennem Gællespalterne; de G. bærende
Skeletstykker, Gællebuer, er paa den indre Rand
udstyrede med Stave, der hindrer faste med
Vandet indkomne Dele i at trænge hen til G.;
hos Fiske, der lever af Smaaorganismer, er
Stavene lange, væbnede med Torne og til Stede
i stort Antal, saa at de danner et tæt Filter
(Gællegitter). Gællepadderne samt de
andre Halepadders Larver har udvendige, med
Fimrehaar beklædte G. paa de 3 forreste
Gællebuer. Lgn. ydre G. findes hos Springpaddernes
spæde Larver, men hos ældre Haletudser
overdækkes G. af Gællelaag, der lægger sig hen
over G. og Gællespalterne og bag dem vokser
sammen med Legemets Overflade, saa at der
opstaar en Gællehule med i Reglen kun en
eneste ydre Gælleaabning; samtidig svinder de opr.
G. ind, og i deres Sted udvikler der sig et
stort Antal indre G. paa alle 4 Gællebuer, som
udstyres med et meget fint Siapparat til
Filtrering af det gennem Munden optagne Vand.
— Om visse i Vand levende Insektlarvers
lukkede Trachésystem, se Luftrørsgæller.
Ad. J.
Gællesnegle, Fællesbetegnelse for to,
hinanden i øvrigt ikke nærstaaende Ordener inden
for Snegleklassen: Forgællesnegle
(Prosobranchia) og Baggællesnegle
(Opisthobranchia).
C. M. S.
Gällivare [’jæliva.rə], d. s. s. Gellivare.
Gælning, se Ganing.
Gænge, se Skruer.
Gær, se Gæring.
Gäravallen [’jæ.raval.ən], en postglacial
Strandvold, der strækker sig langs Skaanes
Sydkyst.
J. P. R.
Gærd (af at gøre) brugtes i det ældre Sprog
foruden i den opr. Bet. af Gerning ogsaa ofte i
Bet. Udredelse ell. Afgift. Samme Bet. havde
Sammensætningen Udgærd, medens det fra
Svensk i Slutn. af Middelalderen overførte
Gengærd særlig betegnede en Udredelse af
Fødevarer, paalagt Befolkningen som Skat ell.
efter Omstændighederne mod Vederlag. En
saadan Gengærd kunde udskrives til Underhold af
Kongen ell. hans Følge paa Rejser omkr. i
Riget ell. til Proviantering af Tropper ell. af
Flaadens Mandskab. Udtrykket anvendtes
vistnok kun i den østlige Del af Danmark, særlig
i de skaanske Provinser, og blev aldrig den
alm. Betegnelse for en Madskat. G. kunde
ogsaa bet. Gilde ell. Foranstaltning af et saadant,
og Gærdebroder ell. Gærdemand betegner
i Gildeskraaerne den Gildebroder, hvem det
paahvilede at forestaa det ydre Arrangement
af Gilderne.
P. J. J.
Gærde (Søv.) kaldes ogsaa Gaffel-G. og er
en Tovende, der udgaar fra Gaflens Nok og
tjener til at forstøtte denne til Siden.
H. E.
Gærdebroder, se Gærd.
Gærdesmutter (Troglodytinæ) kaldes en ret
stor Underfamilie af Spurvefugle med talrige
Arter, delte i adskillige Slægter. Det er smaa
Fugle med korte, hvælvede Vinger, hvor oftest
3.—4. Svingfjer er længst. Næbbet er spidst,
Farven oftest brunlig med mørkere
Tværstribning paa en Del af Fjerklædningen; en Del af
Arterne er fortrinlige Sangere, og mange
bygger en kugleformet Rede. I øvrigt er
Afgrænsningen af Gruppen højst forsk., saaledes at
nogle til G. regner 50 Arter, andre 250; deres
Hovedudbredelse er i Amerika, hvor adskillige
Arter, lgn. den europ. G., er velkendte Fugle.
I Asien lever nogle Arter af Slægten
Troglodytes, til hvilken ogsaa hører den eneste i
Europa ynglende Art, G. (Gærdekonge, Thomas i
Gærdet) (T. parvulus Koch), næst efter
Fuglekongen den mindste af Danmarks Fugle, let
kendelig ved sin ringe Størrelse, den brune,
korte Krop og den næsten altid i Vejret løftede
Hale (Afb., se Farvetavle Sangfugle, 23).
Oversiden, ligesom Styre- og Armsvingfjer, er
brun med mørkere Tværbaand, enkelte
hvidlige Pletter paa Vingedækfjerene;
Haandsvingfjerene er tegnede med afvekslende lyse og
mørke Baand paa Yderfanen. Undersiden er
graalig med mørke Tværstriber paa Siderne og
paa Bugen. I øvrigt kan Farven veksle en Del,
være lysere ell. mørkere. Han og Hun er
væsentlig ens, de unge ligner de gamle. G. er
udbredt over det meste af Europa, Nordafrika
 |
| Gærdesmutte. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
