Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gæs
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ell. først i Juni drager de sidste af Sted til deres
nordlige Ynglepladser for at gøre Holdt
undervejs, da de Søer, hvor de yngler, endnu paa
den Tid ikke er optøede. Afrejsen foregaar om
Aftenen, og Flokkene trækker under lydelige
Skrig. Under Vinteropholdet lever Knorte-G.
altid i Saltvand; Flokkene af disse G. med den
smukke Holdning og det hvide Blink af Fjerene
omkring Halen er om Vinteren og Foraaret et
i danske Farvande velkendt Syn. Føden bestaar
for en stor Del af Tang, som de plukker paa
Sandflader, der ligger tørre ved Ebben, ell.
fortærer svømmende. Flokkene er ofte meget store,
danner ikke Kile i Flugten som Graa-G.
Stemmen er en grov Knurren (hvoraf Navnet), der
særlig høres ved Foraarstid. Knorte-G.’s Kød
er som alle andre Gaasearters meget
velsmagende, og der drives ivrigt Jagt paa den.
Bram-G. (Rante-G.; norsk: Hvidkindet G.)
(Bernicla leucopsis Bechst.), noget større end
foreg., er paa Halsen og hele Forkroppen
glinsende sort, paa Bugen hvidgraa. Oversiden er
graasort med lysere Fjerrande. Ogsaa Bram-G.
er en højnordisk Art, men dens Ynglepladser
er lidet kendte; den er truffet ynglende i
Nordøstgrønland og paa Spitzbergen. Om Vinteren
gaar den Sydpaa, træffes da sparsomt ved
Norges, ret jævnlig ved Danmarks Kyster, baade
enkeltvis og i Flokke, men altid kun i ringe Tal
i Forhold til Knorte-G. En nordamerikansk Art,
Baffins-G. (B. canadensis L.), med sort
Hoved og Hals, en hvid Plet fra Struben hen bag
Øjet, yngler i Amerikas nordlige Egne, holdes
alm. som Husfugl i Nordamerika; den er skudt
en Gang i Norge; muligvis drejer det sig dog
om en fra Fangenskab undsluppet Fugl, idet
den findes indført mange Steder i Europa. Den
rødhalsede G. (Brenta ruficollis Pall.), en
smuk, broget lille Gaas med rød Farve paa
Halsen og Hovedets Sider, yngler i Sibirien, er
enkelte Gange truffet i Danmark.
I Østasien lever Svane-G. (Cygnopsis
cygnoides L.), den største af alle G. Den er
ovenpaa graabrun, paa Undersiden hvid; Hoved og
Hals er hvide med et brunt Baand ned over
Isse og Baghals; hos den tæmmede Form findes
— mest udtalt hos Hannen — en lille Knop ved
Næbroden, der skal mangle hos den vilde Fugl.
I en stor Del af Asien holdes den som Husfugl,
parrer sig let med andre G. og giver frugtbart
Afkom; ogsaa i Europa er den nu en hyppig
Husfugl, holdes bl. a. mange Steder i Danmark.
Spejl-G. (Chloëphaga) ligner Knorte-G., men
har metalglinsende Vingespejl; de er med 6
Arter udbredte i Sydamerika, medens Spore-G.
(Plectopterus), store Fugle med mørke,
metalskinnende Farver (Navnet hidrører fra en Spore
paa Vingen) beboer Afrika. Bl. Træ-G.
(Chenalopex), der yngler i Træer, er bedst kendt
Nil-G. ell. Ægyptisk G. (Ch. ægyptiacus
L.) med graa og brune Farver, stort hvidt
Vingespejl; den bebor en stor Del af Afrika og
holdes almindelig i zool. Haver; de Individer,
der af og til træffes i Mellemeuropa, er
rimeligvis bortfløjne fra saadanne.
Noget afvigende fra de øvrige G. er den
australske Hønsegaas (Cereopsis Novæ
Hollandiæ Lath.), af Størrelse som Graagaasen,
graabrun af Farve. Næbbet har en tyk
Vokshud, naaende henimod den let nedadbøjede
Spids. Fødderne er ret høje med dybt
indskaaren Svømmehud. Hønsegaasen blev først
truffet af Rejsende i det sydlige Australien i
Slutn. af 18. Aarh.; dens velsmagende Kød og
dens Frygtløshed har været Aarsag til, at den
nu næsten er udryddet. De er hyppig førte til
Europa, findes i zool. Haver og større eng.
Parker, hvor de yngler, maaske findes de nu
talrigere i Europa end i deres Hjemstavn. I
højere Grad end andre G. synes de at holde
sig paa tørt Land, gaar næppe godvillig i
Vandet. — Beslægtet med Hønsegaasen menes
at være en kæmpestor uddød Gaaseform fra
Ny Zealand, Cnemiornis calcitrans, af hvilken:
talrige Knogler er fundne i overfladiske Lag.
Tidspunktet for dens Uddøen ved man intet
om. Manglen af Brystbenskam viser, at den
har været ude af Stand til at flyve. (Litt.:
Alphéraky, Geese of Europe and Asia
[Lond. 1905]).
O. H.
G., der findes i alle Verdensdele, hører
sikkert til de tidligst tæmmede Fugle.
Allerede for henved 4000 Aar siden betragtedes
den af de gl. Ægyptere som en hellig Fugl, den
er fundet paa gl. Afbildninger, og velkendt er
Beretningen om, at Capitolium frelstes ved G.’s
Skrig. Romerne og Grækerne har tidlig
forstaaet at drage Nytte af G., og Homer omtaler
den som Husdyr. Skønt man kender mange
 |
| Fig. 3. Bramgaas (Bernicla leucopsis). |
 |
| Fig. 4. Nilgaas (Chenalopex ægyptiacus). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
