Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gæs - Gæslingeblomst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Varme og Beskyttelse. De første 24—36 Timer
lades de nyfødte G. uforstyrrede under Moderen,
men er der, hvad der ofte kan ske, stor
Tidsforskel mellem de første og sidste Gæslingers
Fremkomst, bør de førstefødte helst fjernes og
anbringes i en paa et lunt Sted værende
Kurv ell. Kasse, udforet med Fjer. Som første
Foder gives enten let kogte, hakkede Æg,
blandet med tørre Hvedebrødskrummer,
valsede, i Mælk opblødte Havregryn, Havre- og
Bygskraa, fugtet i Mælk ell. opblødt Hvedebrød,
der aftrykkes og blandes med hakkede Nælder,
Salat ell. Græs. Senere tilsættes lidt Majsskraa,
Hvedeklid, kogt Ris, og efter en Uges Tid
stampede kogte Kartofler samt dampet Kløver,
og Gæslingerne maa lige fra Udrugningen flere
Gange daglig have rigelig med friske
Græstørv. Efter nogle Dages Forløb vænner man
lidt efter lidt Gæslingerne til det Fri, om Vejret
er godt, da de ikke taaler lang Tids
Indespærring ad Gangen. Bestaar Gulvet af Cement ell.
Sten, maa det f. Eks. belægges med Tørvejord.
Efter 10 à 14 Dages Forløb borttages Hønen,
ell. Hold slaas sammen under een Høne.
Medens Gæslingerne endnu er i Dundragten, maa
de ikke lukkes for tidlig ud om Morgenen ell.
for sent ind om Aftenen, blive gennemvaade,
falde paa Ryggen, ell. udsættes for brændende
Sol. Der fodres fra tidlig Morgen 5 à 6 Gange
daglig, og kun lidt ad Gangen, og der gives
stadig rigelig, rent Vand og groft Grus, samt
finthakket, skørt, saftigt Grønt, særlig
Løvetandsblade og Sølvbeder, der sammenbundtes og
ophænges. Hvor Gæslingerne ikke kan gaa frit,
anvendes flyttelige Led, store Bure ell. Kasser
uden Bund, og det halve Laag erstattes med
fintmasket Staaltraadsnet. Under den dækkede
Halvside kan Gæslingerne da søge Ly for stærk
Sol. Saa snart Græsset er afplukket, flyttes
Kassen ell. Buret hen paa frisk Bund. De gl. G.
kan ogsaa tøjres for derved at holde
Gæslingeflokken sammen. I den kritiske, fjersættende
Periode, fra 4—8 Ugers Alderen, er G. særlig
graadige, og maa fodres stærkt og kraftigere
end hidtil, navnlig med Byg og Havre. Saa
tidlig som mulig efter Befjedringens Afslutning,
men helst før, drives Gæslingerne paa
Marken ell. kan vogtes langs Grøfter og Vejkanter
af Børn, og de kan da udelukkende leve af
Græs, men vil vokse bedre, om de hver Aften
faar et Foder, f. Eks. bestaaende af kogte
Kartofler, Roer, Roeblade, Gulerødder, kogt
Slagteri- ell. Fiskeaffald. Om Efteraaret vil G.
uden nævnte Ekstrafoder omtr. kunne blive
halvfede paa de afhøstede Kornmarker. De
velventilerede Natrum maa ikke overbefolkes, og den
rigelige Strøelse maa ofte fornyes. Gæslinger
opdrættes, og da særlig som smaa, uden
Adgang til Svømmevand.
En god Indledning til Fedningen er at give
de unge G. et Turnips- ell. Kaalrabistykke at
opæde; de vil tage saavel Top som Knolde.
Ved den egl. Fedning indespærres G., f. Eks. i
Vognporte ell. Folde, der kan laves af Lægter
og Maatter og overdækkes, om de er anbragte i
det Fri. Fedestien, hvori Halvmørke er
unødvendig, maa være tør og saa rummelig, at G.
kan bevæge sig frit mellem hverandre, og
streng Renlighed maa gennemføres. Magre, 6
à 8 Maaneders G. bør alt efter Tilstand og
Modtagelighed for Fedning fedes i 3 à 4, højst
5 Uger, og trives bedst i Flok. De slagtes helst
samtidig, i alt Fald vil en enkelt tilbageladt
kun tabe i Vægt. Der vil medgaa c. 20 kg
Korn pr Gaas. Som Fedefoder gives lige Dele
Havre, Byg, Hvede og Majs, der er sat i Støb,
ell. et Blødfoder, bestaaende af formalet Sæd,
lidt smeltet Fedt ell. Talg og kogte Kartofler,
Roer, Gulerødder, Grus og Vand gives stadig
Foder- og Drikketrug anbringes bedst uden for
Stien, saaledes at G. kan naa Æde og Vand
gennem Tremmer. For megen Majs giver skørt
Skind og gullig, olieagtig Fedtmasse, der
skrumper betydelig ind ved Stegningen, samt
flydende Fedt. At G. er vel fede, kendes paa det
besværlige Aandedræt, Hudens store Hvidhed
og Fedtpuderne under Vingerne. I Udlandet,
hvor der findes store Gaasefederier, og hvor
mange G. fedes ved Stopning, der udvikler
meget Fedt, indespærres disse enkeltvis ell. nogle
faa sammen i Bure ell. Folde. Under
Fedningen bliver Leveren altid stor, og udenlandske
Federe søger yderligere at udvikle denne ved
at give smaa Trækulstykker, som G. da vil bide
i, i Drikkevandet, idet den stærke Drikken
udvikler Leveren.
Dagen før Slagtningen faar G. Adgang til
Svømmevand og rent, velbestrøet Hus at
overnatte i, saa Fjerene kan blive rene, og 12 Timer
før Slagtningen ophører Fodringen, da en fyldt
Kro vil skade Holdbarhed og Udseende. Efter
Bedøvelse ved et Slag i Nakken, træffes ved et
rask Snit Halshvirvlen oppe ved Hovedet, og
Kroppen hænges op, saa Blodet, der opsamles,
kan løbe af. Plukningen sker, medens Kroppen
endnu er varm, og efter at saa mange Dun og
Fjer som muligt er afplukkede, foretages en
meget let Skoldning, hvorefter Kroppen optages,
tørres og svides, for til Slut at ophænges ved
Hovedet, saa Indvoldene kan synke ned i
Bagkroppen. Fødder skoldes, og Huden aftrækkes,
ligesom Vingerne afskæres i Albueleddet. Til
Pakningen bruges flade Kasser og ren, tør Halm
ell. Træuld. Kroppene maa helst indsvøbes i
almindelig hvidt Papir. Under Plukningen
holdes Fjer og Dun for sig. Plukning af levende
G. er til Skade for Udviklingen og Dyrplageri,
om mere end de modne Fjer tages, der let kan
afstryges med Haanden. En Gaas giver c. 130
g Fjer, 35 à 40 g Dun og 1/4 kg Blod og Affald.
I Danmark bliver Markedet ofte overfyldt
ved Mortensdag og Juletid, hvorfor der bør
arbejdes hen til en bedre Fordeling af Tilførslen.
Mulig vi som i Udlandet kan komme ind paa
Opdræt og Salg af fede 12—14 Uger gamle
»Grønne G.«. Disse, der fedes omtr. lige fra
smaa af med Byg-, Havre- og Majsmel samt
Hvedeklid, udrørt i Mælk, maa have god Plads,
rigelig Græs og andet Grønt, og kan da tidlig
tillagte naa 3—5 kg og derover. I Amerika
gives fra 2.—8. Uge lige Dele Hvedeklid, simpelt
Hvedemel, dampet Kløver og kogt, hakket
Affaldsfisk 3 Gange daglig, og derefter 4 Dele
Majsmel og 1 Del Kødmel.
W. A. K.
Gæslingeblomst, norsk Rublomst
(Draba L.), Slægt af Korsblomstrede, en- ell.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
