Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gæstevenskab - Gæstfrihed - Gæstgiveri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i en vid Maalestok. Da Klostrene fremstod, blev
Gæstmildhed mod Fremmede en af
Munkesamfundenes første Pligter, Grundlæggelse af
Plejehjem og Hospitaler i besværlige Bjergpasser og
øde Steder skyldes ogsaa nærmest dem.
Følgende denne Retning har Muhamedanerne ved
mange Veje anlagt Karavanseraier o. l.
Endskønt Kristi Bud gjorde Gæstmildlied til Pligt
for alle, vedblev dog Klostrenes og i det hele
alm. G. ikke blot i hele Middelalderen, men
ogsaa senere, lige til vor Tid at spille en
fremtrædende Rolle, og det er egl. først i den
allernyeste Tid, efter at Samfærdselsmidlerne
i saa høj Grad er forbedrede, og da
ordentlige Hoteller og Herberger nu findes paa de
allerfleste mere civiliserede Steder, at G. har
langt mindre Bet. end tidligere.
V. S.
Gæstfrihed, se Gæstevenskab.
Gæstgiveri. Det organiserede G. kunde 1895
fejre sit 200 Aars Jubilæum i Danmark, idet
den første Forordning om offentlige Herberger
og Værtshuse i Danmark er af 5. Marts 1695.
Det blev ved denne Forordning »til alle
rejsende deres Nødtørft og Bekvemmelighed«
befalet Magistraten i alle de store Købstæder og
ellers i alle Købstæder, hvor de ordinære agende
Poster farer igennem, og hvor almindelige
Landeveje gaar, at beskikke aabne Værtshuse og
dertil bestille dygtige Personer til Værter, der
skulde tage Borgerskab inden førstkommende
Mikkelsdag, og havde de ikke gjort dette, da
skulde de være pligtige til at tage mod Rejsende
i deres eget Hus uden at nyde noget for den
første Nats Værelse, Ild og Lys. Værtshuset
skulde ligge paa et bekvemt Sted i Byen, i det
ringeste have 4 Værelser, med gode, rene
Senge, fornødne Ildsteder, tætte og
velforvarede Vinduer og Døre, Gaardsrum og Stalde,
Skjul til Vogne saavel som al anden fornøden
Magelighed til de Rejsendes Nødtørft, at de der
kunde være saa vel logerede som hos en af de
bedste Indvaanere i Byen. For Døren skulde
der være ophængt et Skilt med Byens Vaaben
og Paaskrift, at det er et offentligt Værtshus.
Ogsaa Æde og Drikke, baade for Mennesker og
Dyr, skulde være saa godt, som Stedets bedste
Indvaanere det i deres egne Huse kunde have,
nyde eller bruge og det udi Provinsen kunde
være at bekomme. 2 Gange om Aaret skulde
der sættes Takst paa Maaltider, Natteleje m. m.,
og 4 Gange om Aaret skulde saadanne aabne
Værtshuse af Magistraten besigtiges og efterses.
Indkom der Klager til Magistraten over
Herbergeren, skulde den straks skikke en
Stadstjener ell. andet skikkeligt Bud til Herberget
til at hjælpe den Fremmede til Rette. Med
Beværterborgerskabet, der gav Eneret paa at
herhergere, fulgte ogsaa visse andre Privilegier,
saasom paa Rugbrødsbagning, Ølbrygning og
Brændevinsbrænding, Salg af Øl, Brændevin og
Vin inden og uden Huset, samt Fritagelse for
alle Byens Bestillinger og Forretninger,
herunder Værgemaal og Indkvartering. I en Frd.
27. Jan. 1804 ang. Befordringsvæsenet i
Danmark hedder det, at »ligesom der nu næsten alle
Vegne paa Hovedturen fra Kjøbenhavn til
Haderslev og i fl. Stæder uden for Hovedturen er
privilegerede Post- og Gæstgivergaarde, saaledes
ville Vi (ɔ: Kongen) og med Velbehag anse, at
saadanne Post- og Gæstgivergaarde vorde
indrettede i alle øvrige Købstæder i Danmark, hvor
Hovedlandevejene og Pakkeposten gaa, og hvor
megen Passage med Rejsende forefalder«. Fra
disse Bestemmelser stammer altsaa de bekendte
»Postgaarde« rundt om i Provinserne, og
Gæstgiveren var stadig en af Byens privilegerede
Mænd, næsten Embedsmand, under
Magistratens og Befordringsvæsenets stadige Kontrol.
Paa Landet knyttedes Privilegiet paa
Herbergering til Kroerne, og der gaves baade reelle og
personlige Kroprivilegier. De nævnte Regler,
der ændredes ved Næringsloven af 29. Decbr
1857, er nu yderligere forandrede ved
Beværterloven (Lov Nr 104 af 10. Maj 1912 om
Beværtning og Gæstgiveri samt om Handel med
stærke Drikke). Allerede i en længere
Aarrække inden Beværterlovens Ikrafttræden var
der, for saa vidt angik Adkomst til Gæstgiver-
ell. Beværternæring paa Landet — hvortil
krævedes kgl. Bevilling — indført den Praksis, at
Bevilling gaves enten med Ret til Udskænkning
af stærke Drikke ell. uden saadan Ret, og
denne Adskillelse er nu lovfæstet ved
Beværterloven. Iflg. denne er al Gæstgivernæring bunden
Næring, ɔ: at Udøvelsen er betinget af særlig
Adkomst. Paa Landet kræves Bevilling, der som
Regel meddeles af Amtsraadet, undtagelsesvis
af Indenrigsministeriet. I Kbhvn og i
Købstæderne, hvortil iflg. Loven Frederiksberg og
Marstal henregnes, er Borgerskab
(Næringsbevis) tilstrækkeligt. Kravene til Indehavernes
personlige Kvalifikationer er efter
Beværterloven noget strengere end de almindelige
Betingelser for Opnaaelse af Næringsadkomst;
udelukket fra at faa Næringsadkomst paa G. er
saaledes den, der i de sidste 5 Aar har været
dømt for Betleri ell. Løsgængeri ell. under en
offentlig Sag for nogen af de i den alm.
Straffelov af 10. Febr 1866 og den midlertidige
Tillægslov af 1. Apr. 1911 nævnte Forbrydelser til
højere Straf end Bøder, saavel som den, der er
dømt efter visse Bestemmelser i selve
Beværterloven; det samme gælder den, der iflg. den
nævnte midlertidige Lov har faaet Paalæg om
ikke i Lokaler for Udskænkning af stærke
Drikke at nyde saadanne. En Gæstgiver
forbryder sin Adkomst, naar han dømmes til
Strafarbejde, ell. naar han for Betleri ell.
Løsgængeri, ell. for Rufferi, Tyveri ell. Bedrageri ell.
for visse Volds- ell. Sædelighedsforbrydelser
dømmes til mindst Fængsel paa Vand og Brød
ell. Tvangsarbejde ell. i to Mdr til Fængsel paa
sædvanlig Fangekost.
Allerede inden Beværterlovens Ikrafttræden
var den Gæstgivere opr. tilkommende Ret til at
drive Haandtering som Bryggere,
Brændevinsbrændere, Bagere m. v. bortfalden. Iflg.
Beværterloven medfører Adkomst paa G. ikke Ret
til nogen Slags Varesalg ud af Huset, ej heller
til at beværte andre end de i Gæstgiveriet
boende og paa Landet rejsende. Ved de i
Gæstgiveriet boende forstaas saavel Personer, der
overnatter, som Tilrejsende, der lejer Værelser
til privat Afbenyttelse. Bestemmelsen af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
