Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gødning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dermed i Forbindelse staaende livlige Virksomhed
af Mikroorganismer tabes betydelige Mængder
af Plantenæring ved Udvadskning og Gæring,
hvorved Beholdningen yderligere formindskes.
5) Visse Afgrøder stiller forholdsvis store Krav
til visse bestemte Gødningsstoffer, som derfor
undertiden maa tilføres til saadanne Afgrøder.
6) Af Hensyn til Afgrødernes Kvalitet,
Modningstid, Modstandsevne mod Sygdomme o. s. v.
kan det ofte være hensigtsmæssigt at give
Tilskud af særlige Gødningsstoffer.
Skønt de grønne Planter til deres normale
Udvikling kræver Forbindelser af Kulstof, Ilt,
Brint, Kvælstof, Svovl, Fosfor, Kalium,
Kalcium, Magnium og Jern og i Reglen optager
endnu fl. Stoffer (se Ernæring,
Planternes), er det i Agerbruget i Reglen
tilstrækkeligt med G. at tilføre passende Forbindelser af
Kvælstof, Fosforsyre og Kali samt ofte tillige
Kalk, medens de øvrige Stoffer enten forbruges
i saa ringe Mængde ell. forekommer i
Planternes Omgivelser i saa rigelig Mængde, at Tilførsel
deraf anses for unødvendig. De tre førstnævnte
Stoffer plejer man derfor at kalde G.’s
Værdistoffer. For at et Gødningsemne praktisk taget
skal kunne kaldes plantenærende, maa det
indeholde eet ell. fl. af Værdistofferne som
væsentlig Bestanddel. Næringsstofferne maa derhos
være til Stede i saadanne Forbindelser, at de
kan opløses i Jorden, da de ellers ikke kan
komme Planterne til gode. Og endelig maa G.
ikke indeholde kendelige Mængder af
Plantegifte.
De i Praksis anvendte Gødningsmidler
hidrører fra en Mængde forsk. Kilder og har et højst
forsk. Indhold. De lader sig vanskelig inddele
i naturlig og skarpt adskilte Grupper. Følgende
System kan dog med nogen Berettigelse
opstilles:
I. Affaldsgødninger. 1) Alsidige, a)
Staldgødning, b) Blandingsgødning. 2) Ensidige,
a) Ajle, b) Latringødning.
II. Handelsgødninger. 1) Blandede.
2) Ensidige, a) Kvælstofgødninger, b)
Fosforsyregødninger, c) Kaligødninger.
III. Grøngødning. 1) Kvælstofsamlende,
2) Ikke-kvælstofsamlende.
Ud over hvad der herunder kan indbefattes,
anvendes lejlighedsvis mange andre Materialer
som G., saasom Tang, Tørvejord, Løv, Dynd
m. m.
Ved Affaldsgødninger forstaas her
alle saadanne Gødningsemner, der fremkommer
som Affald i en alm. Landbrugsbedrift. P. Gr. a.
deres store Rumfang, Vægt og Vandindhold og
deres forholdsvis ringe Indhold af
Plantenæring pr. Vægtenhed repræsenterer de en
forholdsvis ringe Værdi, er kun i ringe Grad
Genstand for Handel, da de ikke kan lønne store
Transportudgifter, og maa derfor hovedsagelig
anvendes paa Produktionsstedet. Da de
imidlertid fremkommer i meget rigelig Mængde,
udgør de for de fleste jordbrugende Egne den
vigtigste Gruppe af G. Den vigtigste af disse
og af alle Gødningsmidler er
Staldgødning, hvorved forstaas Husdyrenes
Udtømmelser, blandet med Strøelse. Den indeholder
alle de for Afgrødernes Udvikling nødvendige
Næringsstoffer, og disse forekommer i et for
de fleste Afgrøder nogenlunde passende
indbyrdes Mængdeforhold. Ved Siden heraf
indeholder den en betydelig Mængde organiske
Stoffer, der ikke kan afgive Plantenæring, men
som øver en gunstig Indflydelse paa
Jordbunden ved at forøge dennes Muldmængde,
hvorved dens fysiske Forhold m. H. t.
Plantevæksten forbedres. I frisk Tilstand er dens
Plantenæring for største Delen bunden i organiske
Forbindelser og utilgængelig for Planterne. Den
maa derfor undergaa en Rk. Omdannelser, før
den er brugelig. Disse, der hovedsagelig bestaar
i Gæringsprocesser under forsk.
Mikroorganismers Medvirkning, begynder allerede at
foregaa i Stalden, fortsættes i Møddingen og
afsluttes i Marken. Omdannelserne er som alle
Gæringsprocesser ledsagede af Stoftab, der navnlig
gaar ud over Kvælstoffet og de muldgivende
Stoffer. For at begrænse disse Tab, der under
visse Forhold kan blive meget store, gælder
det om at tage passende Forholdsregler under
Opbevaringen. Denne kan i øvrigt ske paa
forsk. Maader. 1) I Staldene (de saakaldte
Gødningsstalde), der da er saa høje fra Gulv til
Loft, at G. kan blive liggende under
Kreaturerne indtil et halvt Aar. For at tilvejebringe
den fornødne Renlighed kræver denne
Opbevaringsmaade en stor Mængde Strøelse, men
giver til Gengæld den største Mængde G. af den
bedste Beskaffenhed; den finder dog kun
forholdsvis ringe Anvendelse. 2) I Møddinghuse,
der bestaar af en passende stor Grundflade,
omgivet af en lav Murfirkant med Tag over
og med Aabning for Ind- og Udkørsel. G. er
herved sikret mod de Tab, som Vejrligets
Paavirkning foranlediger, altsaa navnlig Udtørring
og Udvadskning. Møddinghuse fandtes i 1918
ved 19000 Landbrug i Danmark. 3) I aabne
Møddingsteder. Denne Opbevaringsmaade er
baade den ældste og endnu den
almindeligste, men tillige den ufuldkomneste. Naar der
findes vandtæt Bund og en lav Mur omkr.
Siderne, og der ikke kan foregaa Afløb fra ell.
Tilløb til Møddingen, og naar denne i øvrigt
behandles hensigtsmæssig, kan Tabet dog holdes
indenfor en rimelig Begrænsning. — Den
Mængde Staldgødning, der produceres af en
Besætning af en bestemt Størrelse, veksler
stærkt efter forsk. Forhold, nemlig, foruden
efter Dyrenes Art, tillige efter deres Alder,
Fodringen, Brugsmaaden, Græsningstidens
Længde o. s. v. og Mængden af anvendt
Strøelse. Den af Danmarks vigtigste Husdyr aarlig
producerede Mængde G. vil tilnærmelsesvis
stille sig saaledes, naar Dyrene stadig staar
paa Stald:
1 Hest 7000 kg fast G. + 2000 kg Urin. 1 Ko
9000 kg fast G. + 3000 kg Urin. 1 Faar 500 kg
fast G. + 300 kg Urin. 1 Svin 1000 kg fast G. +
700 kg Urin.
Indholdet veksler saavel efter Dyrets Art
som efter Foder m. m. Hornkvægets G.
indeholder i frisk Tilstand gennemsnitlig 80 à 90
% Vand, 0,40 % Kvælstof, 0,20 % Fosforsyre og
0,40 % Kali. Frisk Hestegødning c. 75 % Vand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
