Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren / 527 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gødning

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Fosforsyregødninger benyttes dels uopløselige, dels
opløselige. De vigtigste uopløselige er
Thomasslagge og forskellige Raastoffer samt
Benmel, der dels anvendes paa kalkfattige Jorder
med ringe Absorptionsevne, hvor den
opløselige Fosforsyre lader sig udvadske, dels, hvor
man ønsker en længere Virkning, f. Eks.
paa Enge, Græs- og Lucernemarker.
Fosforsyren i de uopløselige Fosfater er betydelig
billigere end i de opløselige, men gives i
Reglen ogsaa i større Mængde, fra 40 til 100 kg
Fosforsyre (P₂O₅) pr ha. De opløselige
Fosforsyregødninger gaar oftest i Handelen
under Navn af Superfosfater, hvoraf der
fremstilles fl. Slags med forsk. Fosforsyreindhold,
hyppigst 9, 12, 15 og 18 % P₂O₅. Der anvendes
alm. 30—60 kg Fosforsyre pr ha. De rene
Kaligødninger skriver sig for den største Dels
Vedk. fra Saltværkerne ved Stassfurt. De
vigtigste er Kainit, Carnallit, Kieserit, Sylvinit,
koncentreret Kaligødning, svovlsur Kali,
svovlsur Kalimagnesia og Klorkalium. Brugen af
rene Kaligødninger tilhører den nyere Tid,
men har taget et overordentligt Opsving og
udgør navnlig et vigtigt Led i Nutidens rationelle
Mose- og Engkulturer. Der anvendes fra 50
indtil 100 kg Kali (K₂O) pr ha.

Handelsgødning spiller nu en overordentlig
vigtig Rolle i Landbruget, og Anvendelsen
deraf er i stærk Stigning. Nettoindførselen til
Danmark var saaledes i Gennemsnit for Femaaret:

1885—94	13084357	kg
1895—1904	21956556	—
1905—14	36571723	—

Efter at man dels gennem herhenhørende
plantefysiologiske Undersøgelser, dels gennem
Gødningsforsøg har faaet Forstaaelse af Brugen
deraf, kan Handelsgødning nu anvendes med
meget stor Fordel. Denne ligger dels i, at
Landmanden uafhængig af sin egen
Gødningsproduktion kan tilføre sine Marker saa megen
Plantenæring, som han finder lønnende, dels
deri, at han nu kan købe netop det ell. de
Plantenæringsstoffer, som han i ethvert givet
Tilfælde mener at have Brug for. Fordelen er
iflg. Sagens Natur betinget af, 1) at han skaffer
sig Vished for, hvilke Næringsstoffer det i det
givne Tilfælde lønner sig bedst at tilføre, og 2)
at han ved Hjælp af solide
Forretningsforbindelser ell. ved kem. Analyse sikrer sig den
Vare, han ønsker, og for en rimelig Betaling.
Det er imidlertid ofte en ganske vanskelig Sag
at afgøre, hvilke Næringsstoffer der i et
bestemt Tilfælde mangler. Den sikreste Maade at
afgøre delte paa bestaar i at anstille
sammenlignende Forsøg paa den paagældende Mark,
udførte saa simpelt, men samtidig saa
paalideligt som muligt. Saadanne »lokale Markforsøg«
er siden 1895 komne stærkt i Brug i Danmark.
Da det for det omhandlede Spørgsmaals
Besvarelse kan være af Bet. at vide, hvilke Mængder
af de forsk. Næringsstoffer der i den nærmest
foregaaende Tid er bortførte fra Marken, og
da det overhovedet meget maa anbefales at
føre Regnskab over, hvad der føres til og fra
hver enkelt Mark ved Ejendommen, hidsættes
nedenfor en Tabel over, hvilke Mængder af de
vigtigste Plantenæringsstoffer en Afgrøde af
den angivne Størrelse tilnærmelsesvis bortfører
fra 1 ha, beregnet efter saadanne Afgrøder,
som under gode Forhold er almindelige i
Danmark.

Man kan dog ikke uden videre indrette
sin Praksis efter en saadan Tabel og
for Eksempel slutte, at naar en
Kløverafgrøde bortfører fra Marken 118 Kilogram
Kvælstof, saa skal der med G. netop tilføres
saa meget Kvælstof til en Kløverafgrøde. Thi
bortset fra, at selve Afgrødens Indhold veksler
en Del efter Jordbund o. fl. Forhold, maa der
herved tages Hensyn til flg. Omstændigheder:
1) Jo større Jordbundens naturlige Beholdning
af et Næringsstof er, desto mindre Grund er
der til at tilføre dette. 2) Jo længere Voksetid
en Afgrøde har, desto lettere kan den tilegne
sig en vis Mængde Næring, forudsat at dette
overhovedet findes i Jorden. 3) Jo stærkere en
Plantes Rodsystem er udviklet, navnlig i
Dybden, desto lettere kan den samle en vis Mængde
Næring. 4) Jo højere en Afgrødes Indhold under
normale Ernæringsforhold er af et bestemt
Stof, desto stærkere er (i mange Tilfælde) dens
Evne udviklet til at optage dette Stof. 5) Visse
Arter, navnlig alle Bælgplanter, kan ved visse
Bakteriers Medvirkning forsyne sig med
Kvælstof fra Luften.

En Særstilling mellem Gødningsmidlerne
indtager Grøngødning. Man forstaar herved
en Afgrøde, der i grøn Tilstand pløjes ned paa
Voksestedet. Formaalet hermed er 1) at tilføre
nmldfattige Jorder en større Mængde
(mulddannende) organisk Stof, end den disponible
Mængde Staldgødning tillader; 2) at forøge
Jordens Beholdning af Kvælstof; 3) at hente
en Del af Undergrundens Næringsstoffer op til
Overgrunden. De som Grøngødning anvendte
Planter maa i Henhold hertil kunne give en
stor Masse, tilegne sig Kvælstof fra andre
Kilder end Jordbunden, samt have stærkt
udviklede og navnlig dybtgaaende Rødder. Samtlige
disse Krav opfylder kun Bælgulanterne. Blandt
disse benyttes i aldeles overvejende Grad
Lupiner som Grøngødning. En
Grøngødningsafgrøde dyrkes ganske som enhver anden: saas
om Foraaret i en vel tilberedt Jord, der i
Reglen gødes med Fosforsyre og Kali, for at
Afgrøden kan vokse kraftig til, og nedpløjes da
i Løbet af Eftersommeren. Marken tilsaas
derefter sædvanlig med Rug. Grøngødning brugt
paa denne Maade, hvor man altsaa ofrer en
Sommer og en Afgrøde for at tilvejebringe
Ernæringsvilkaarene for den næste Afgrøde, er i
Reglen kun lønnende paa billige Sandjorder,
hvor man ikke raader over den fornødne
Mængde Staldgødning, og hvor der trænges til
mere Muld. Under saadanne Forhold kan
Grøngødning imidlertid benyttes med stor
Fordel, naar man samtidig giver passende Tilskud
af Kali og Fosforsyre; i modsat Fald vil Jorden
ved Brugen af kvælstofsamlende Grøngødning
blive stærkt udpint for de to nævnte Stoffer.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>