Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren / 528 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gødning - Gødningsbænk - Gödöllö - Gøge

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Afgrødens Art		Afgrødens Størrelse	Kvælstof	Fosforsyre	Kali	Kalk	Magnesia	Øvrige Askebestanddele
		kg pr. ha
Hvede	Kerne	4000	83,2	31,6	20,8	2,0	8,0	4,8
	Halm	7000	33,6	15,4	44,1	18,9	7,7	235,9
Rug	Kerne	3000	52,8	25,5	17,4	1,5	6,0	3,3
	Halm	6000	24,0	15,0	51,6	18,6	7,2	136,8
Byg	Kerne	3000	48,0	23,4	14,1	1,3	6,0	21,6
	Halm	4000	25,6	7,6	42,8	13,2	4,8	115,2
Havre	Kerne	3500	61,6	23,8	16,8	3,5	6,6	42,7
	Halm	5000	28,0	14,0	81,5	21,5	11,5	179,5
Boghvede	Kerne	2000	28,8	11,4	5,4	1,0	3,0	2,8
	Halm	3500	45,5	21,3	84,7	33,2	6,6	35,0
Ærter	Kerne	2500	83,5	21,0	25,2	2,7	4,7	4,7
	Halm	3500	36,4	12,2	34,6	55,6	12,2	36,0
Hestebønner	Kerne	3000	122,4	36,3	38,7	4,5	6,6	6,9
	Halm	4000	65,2	11,6	77,6	48,0	10,4	32,0
Fodervikker	Kerne	2000	88,0	19,8	16,0	4,4	4,8	8,2
	Halm	3000	36,0	8,1	18,9	46,8	11,1	47,4
Lupiner	Kerne	2000	113,2	28,4	22,8	5,6	9,0	8,2
	Halm	3000	28,2	7,5	53,1	29,1	10,2	27,9
Raps	Frø	2000	62,4	33,2	19,2	11,0	9,2	5,8
	Halm	4000	22,4	10,0	45,2	46,8	10,0	53,2
Hør	Frø	1500	49,2	20,2	15,0	3,9	7,0	2,7
	Stængler	3000		12,6	29,1	20,7	6,0	24,9
Runkelroer	Rod	60000	108,0	48,0	288,0	18,0	24,0	168,0
	Blade	15000	45,0	15,0	67,5	24,0	20,0	92,5
Sukkerroe	Rod	40000	64,0	36,0	152,0	16,0	24,0	60,0
	Blade	12000	36,0	8,4	48,0	37,2	20,4	69,6
Turnips	Rod	50000	90,0	40,0	145,0	35,0	10,0	90,0
	Blade	10000	30,0	9,0	28,0	39,0	5,0	38,0
Kaalrabi	Rod	60000	126,0	66,0	210,0	54,0	30,0	90,0
	Blade	12000	40,0	24,0	33,6	78,0	9,6	90,0
Gulerod (Foder)	Rod	60000	132,0	66,0	180,0	54,0	24,0	168,0
	Blade	15000	76,5	15,0	43,5	118,5	12,0	169,5
Kartofler	Knolde	30000	102,0	48,0	174,0	9,0	15,0	39,0
	Stængler	3500	17,1	5,6	15,0	22,4	11,5	12,3
Cikorie	Rod	30000	75,0	24,0	78,0	15,0	9,0	75,0
	Blade	5000	17,5	5,0	21,5	16,5	2,0	37,5
Agerhø (Kløver og Græs)		6000	106,8	31,8	128,0	28,0	11,5	131,1
Enghø, godt		5000	77,5	21,5	80,0	47,5	20,5	129,5
Rødkløver (i Blomst, tørret)		6000	118,2	33,6	111,6	120,6	37,8	42,0
Lucerne (i Blomst, tørret)		7000	161,0	37,1	102,2	176,4	21,7	97,0
Hundegræs (tørret)		6000		21,6	100,2	18,6	8,4	156,0
Rajgræs (tørret)		4000	65,2	24,8	80,8	17,2	5,2	104,8

En anden og billigere Form for
Grøngødskning bestaar i, at man straks efter Høst pløjer
og besaar Stubmarkerne med en hurtig
voksende Afgrøde; herved hindrer man en Del
Plantenæring, særlig Salpetersyre, i at gaa tabt
ved Udvadskning, idet den ringe Afgrøde
optager Salpetersyren af Jorden, efterhaanden
som den dannes. Ved Siden heraf faar man
tillige en Del mulddannende Materiale
produceret. Man anvender til dette Brug ofte Gul
Sennep, Raps, Boghvede eller andre
hurtigvoksende Planter. Fordelen ved paa denne
Maade at dyrke disse Ikke-Bælgplanter er dog
ofte meget tvivlsom. Større Nytte vilde
Bælgplanter ogsaa her gøre; men disses Vækst er
i dette Tilfælde for langsom i Forhold til den
forholdsvis dyre Udsæd. Undertiden saas
Sneglebælg ell. Rundbælg i en Kornmark i Foraaret
for at nedpløjes om Efteraaret, idet disse
Bælgplanter vokser godt til, efter at Kornet er
høstet. Størst Udbredelse har Anvendelsen af
Grøngødning i Nordtysklands Sandegne. I
Danmark har den kun ringe Udbredelse.
K. H-n.

Gødningsbænk, se Varmebed.

Gödöllö [’gødøl.ø], By i det ung. Komitat
Pest, 25 km NØ. f. Budapest ved Jernbanelinien
Budapest—Hatvan, har c. 6000 hovedsagelig kat.
magyariske Indb. samt et kgl. Slot, der er
bygget paa Maria Theresia’s Tid og tjener som
Sommerresidens siden 1868, da det blev købt af
den ung. Rigsdag som Statsdomæne for Kongen.
G. Ht.

Gøge (Cuculidæ), en Fam. af Skrigefugle
med henved 200 Arter, udbredte over hele
Klodens Tropeegne, kun med enkelte Arter i det
tempererede Bælte; deres nærmeste Slægtninge
er Maddikeæderne (Crotophagidæ), der
ofte kun regnes som en Underfamilie af G., og
Turako’erne (Musophagidæ). Det er
middelstore Fugle — de mindste som en Lærke, de

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>