Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gøge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
største som en Krage — hvis fælles
Kendemærke er, at 4. Taa er vendt bagtil, medens 2. og
3. Taa er helt adskilte. Næbbet antager mange
forsk. Former, kan være langt og tyndt eller
kort og stærkt, har en Krog paa Spidsen af
Overnæbbet. Vingerne er enten lange og spidse som
hos den europ. G. og dens nærmeste
Slægtninge ell. korte og afrundede. Halen, der kun
har 8—10 Fjer, er oftest lang, med de
midterste Fjer længst. Fjerdragten er for det meste
uanselig med graa og brune Farver, dog findes
der pragtfuldt farvede G. med smuk
Metalglans. G. bebor oftest Skove; nogle Grupper
færdes udelukkende i Træer, andre paa
Jorden, kun faa Arter holder til paa det aabne
Land. Føden bestaar mest af Insekter o. a.
mindre Dyr, medens en Del fortærer Frugter og
Plantedele. Stemmen er hos mange Arter
velklingende, særligt i Parringstiden frembringes
ofte kraftige og smukke Toner. En Del G.
bygger Rede paa alm. Vis i Træer og Buske,
andre Grupper er »Snyltere«, d. v. s. de lægger
deres Æg i andre Fugles Reder, snart kun eet
i hver Rede som den europ. G., snart fl. Hos
enkelte Slægter ruger nogle Arter paa alm.
Vis, andre er Snyltere, ja, der findes inden for
samme Art nogle Individer, som faar Æggene
udruget paa den ene, nogle paa den anden
Maade. G. inddeles i talrige Underfamilier og
Slægter, adskilte ved Næseborenes Form og
Stilling, ved Formen af Næbbet, Antallet af
Styrefjer, det indbyrdes Forhold mellem
Længden af Sving- og Styrefjer o. s. v.
Spore-G. (Centropodinæ), c. 40 Arter,
udbredte saavel i den gl. som i den ny Verden,
skiller sig i det Ydre fra andre G. ved, at
Bagtaaen bærer en lang, lige Klo. De hører til de
større G., lever mest bl. Krat og i
rørbevoksede Sumpe, yngler dog i Træer. I Asien og
Afrika findes fl. velkendte Arter, i Australien
Fasan-G. (C. phasianus Lath) med lang Hale;
den ligner i Tegning af Vinger og Hale en
Fasanhøne, ligesom det korte, stærke Næb og det
høje Løb giver den et vist hønseagtigt Ydre. —
Nær ved Spore-G. staar Jord-G. (Geococcyx)
med korte Vinger, lang Hale og forholdsvis
langt Løb; de lever i det tropiske Amerika,
dog ogsaa i Bagindien og paa Sunda-Øerne; den
mest kendt er Hane-G. (G. mexicanus Gm.)
med en Krop saa stor som en Agerhøne, Hale
saa lang som Kroppen og Top paa Hovedet;
Fjerdragten er sort- og hvidspættet. Den lever
i Mellemamerika, færdes paa Jorden og nærer
sig af alle Slags mindre Dyr. Den flyver
sjældent og daarligt, men er en saa fortrinlig
Løber, at den hurtigste Hest ikke kan indhente
den. Paa mange Steder i Meksiko holdes den
halvt som Husfugl, er skattet, fordi den
fortærer Mus, Smaaslanger o. a. skadelige Dyr.
Til Fam. Phoenicophainæ, c. 40 mindre Arter,
fordelte i en halv Snes Slægter, hører de
vestindiske Firben-G. ell. Regnfugle
(Saurothera) med langt tyndt, næsten lige Næb;
hver af de større vestindiske Øer har en Art.
Frugt-G. (Rhamphococcyx) i Bagindien og
paa Sunda-Øerne har et tykt, flerfarvet Næb,
lgn. Tukanernes; meget lgn. dem er den Slægt
Phoenicophaës, som har givet Gruppen Navn,
men Panden og Hovedets Sider er hos dem
nøgne.
De forannævnte Slægter ruger alle selv.
Skade-G. (Coccystinæ) med lange, spidse Vinger,
oftest lang Hale, ligner i Bygning og Levevis
for en Del den europ. G., lader med
Undtagelse af en enkelt Slægt andre Fugle udruge
deres Æg. Skade-G. (Coccystes glandarius
L.), saa stor som en Skovskade, med Top paa
Hovedet, graa med hvide Pletter paa
Oversiden, gulhvid paa Undersiden, lever i Afrika,
ogsaa i Sydeuropa. Æggene anbringer den i
Kragereder; truffet nogle Gange i Tyskland og
England, een Gang i Danmark. De amer.
Regn-G., Coccyzus, smaa Arter med uanselige Farver,
ruger selv, idet dog den i Nordamerika meget
hyppige C. americanus L. undertiden lægger Æg
hos andre Fugle. Den er truffet nogle Gange
i England. I Australien og Ny Guinea lever
Kæmpe-G. (Scythrops novæ-hollandiæ Lath.),
saa stor som en Krage; den er mørk paa
Oversiden, hvidgraa paa Undersiden, har et stort,
i Randen tandet Næb, ligner i Flugten en
Rovfugl; den lever mest af Insekter, delvis af
 |
| Fig. 1. Hanegøg (Geococcyx mexicanus). |
 |
| Fig. 2. Fasangøg (Centropus phasianus). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
