Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gøge - Gøgelilje - Gøgemoder - Gøgerokke - Gøgespyt - Gøgeurt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
for Gøgeungen, end Egnens øvrige
Beskaffenhed, der betinger G.’s Talrighed. G. hører til
de senere ankommende Arter, kommer i første
Trediedel af Maj; Hannen kommer før Hunnen
og giver sig i Alm. straks til Kende ved sin
Kukken, som man hører fra det tidligste
Daggry til henimod Aften. Medens hver Han har
sit Omraade, som den kæmper med andre
Hanner om, synes Hunnen at strejfe vidt om og
parre sig med fl. Hanner. I Skoven holder G.
sig i de lavere Grene, ses ofte i Moser,
siddende paa Pæle ell. Tørvestakke. Naar den
kukker, lader den Vingerne hænge, rejser
Halen og breder den lidt ud; ofte høres den
ogsaa kukke i Flugten; naar den flyver, ligner
den i ikke ringe Grad en af de mindre
Rovfugle; man har ment, at dette var
Grunden til, at den ofte omsværmes, og drilles af
Smaafugle, medens andre hævder, at det er de
Smaafuglearter, der forfølger den, i hvis Rede
den plejer at anbringe sine Æg. Føden bestaar
for en væsentlig Del af Larver, særlig de stærkt
haarede; Indsiden af dens Mavesæk er ofte
besat med Haar, der har boret sig ind i
Slimhinden. I Juni lægges Æggene, der anbringes i
Smaafugles Reder, 1 i hver. Det er i Danmark
mest de egl. Sangere, Gul Vipstjert og
Engpiber, der er Plejeforældre, i andre Lande
andre Arter, f. Eks. Tornskade og Rødstjert. Det
er uden for al Tvivl, at G. oftest lægger Ægget
paa Jorden, og derpaa tager det i Næbbet og
saaledes anbringer det i Reden. Ligger det
først i Reden, synes det at være Reglen, at G.
ikke bekymrer sig om Æg ell. Unger, om end
forsk. Iagttagelser viser, at det ikke altid er
saaledes. Ægget udruges sammen med
Plejeforældrenes egne; den hurtigt voksende store
Unge skubber snart sine mindre Plejesøskende
ud og fylder hele Reden, medens
Plejeforældrene har nok at gøre med at fodre den,
ogsaa efter at den har forladt Reden. — De
gl. Fugle drager allerede bort sidst i Juli ell.
først i Aug., de unge først senere, kan træffes
langt hen i Septbr. — Meget er skrevet og
mange Teorier fremsatte om Grunden til, at G.
lægger Æggene hos andre Fugle; men nogen
tilfredsstillende Forklaring er aldrig givet.
Tilfældet er ikke enestaaende i Fugleverdenen,
men Forholdet hos andre snyltende Arter giver
intet Fingerpeg, og det, at nogle G.-Slægter er
Snyltere, andre ikke, gør Sagen endnu mere
indviklet. Alm. antages nu Rey’s, dog vist
meget omtvistelige Teori, at G. i Sommerens Løb
lægger henved 20 Æg med 1 Dags Mellemrum,
og selvfølgelig derfor ikke selv kan udruge dem.
G.’s Æg er vekslende i Størrelse, altid smaa,
i Gennemsnit 22 mm lange, 16,5 mm brede.
Deres Farve er yderst forsk., Bundfarven lysere
ell. mørkere, Pletternes Mængde og Fordeling
meget vekslende, ja der findes endda de
bestridte, men utvivlsomme, helt ensfarvede, blaa
Æg. Ægget ligner Plejeforældrenes.
Forklaringen herpaa er den, at den enkelte G. altid
lægger Æg af samme Udseende og anbringer
dem i Reden hos den samme Art, nemlig den,
hos hvem den selv er udruget.
Kun faa Fugle spiller i Folketroen den Rolle
som G.; mindre skyldes dette dens
ejendommelige Maade at faa Æggene udruget paa, som
vist i tidligere Tid var lidet kendt, mere
derimod dens kraftige smukke Stemme, vel den
af alle bedst opfattede Fuglestemme.
Fuglens-Evne til med Stemmen at agere Spaamand paa
forsk. Omraader af det menneskelige Liv er
kendt nok. G.’s rovfuglelignende Flugtbillede i
Forbindelse med dens Tavshed hen paa
Sommeren har frembragt den Antagelse, at den ved
Skt Hansdagstid forvandles til en Høg, en
tidligere yderst alm., næppe endnu helt udryddet
Tro. Til Skildringen af en dansk Forsommer
hører G.’s Stemme med, og næst efter Lærken
forekommer næppe nogen Fugl saa hyppig i
dansk Lyrik som G. (Litt.: Baldamus, »Das
Leben des europ. Kuckuk’s« [Berlin 1892]; E.
Rey, »Altes und Neues aus der Haushalt des
Kuckuk’s« [Leipzig 1892]).
O. H.
Gøgelilje (norsk Fladknap), Slægt af
Gøgeurtfamilien med udelte Knolde. Læben i
Blostret er udelt ell. lappet og har en kort ell.
lang Spore; Støvknaprummene er ved Grunden
langt fjernede fra hinanden. Over 70 Arter i
nordlig tempererede Egne, især Nordamerika.
Vellugtende G. (norsk Vellugtende
Fladknap eller Natviol (Platanthera
bifolia Rchb.) er 20—35 cm høj og har brede,
næsten modsatte Blade. De hvide Blomster sidder i
et tyndt Aks; Læben er liniedannet, Sporen lige
bred overalt. I Krat og paa høje Enge ret alm.
i Danmark og Norge; den blomstrer i
Juni—Juli. Grønlig G. (P. montana [Schmidt]
Rchb., P. chlorantha [Cristor] Rchb.) mangler
Duft, har et grønligt Bloster og en i Spidsen
fladtrykt-kølleformet Spore. Hist og her i
Danmark.
A. M.
Gøgemoder, se Sangere.
Gøgerokke, se Rokker.
Gøgespyt, d. s. s. Skumcikadernes Spyt, se
Cikader.
Gøgeurt, norsk Marihaand (Orchis
L.) har hele ell. haandformet delte Knolde
(»Kukkerbukser« o. a. folkelige Navne).
Blomsterne sidder i tætblomstrede Aks ell. Klaser;
den 3-delte Læbe har Spore. Pollinierne har
hver sin Klæbeskive, og begge Skiver er
omgivne af en af Rostellum dannet Pung.
Bestøvningen kan kun ske ved Insekters Hjælp;
enten bortføres begge ell. kun eet Pollinium ad
Gangen. Fra samme Pollinium kan ved
Afsætning af smaa Masser ske Bestøvning af flere
Blomster. 70 Arter; i Danmark og Norge findes
henh. 8 og 5. Hos flg. Arter er Knoldene udelte,
kugleformede ell. ovale. Salep-G. (O. morio
L.), 10—15 cm høj; de ydre Blosterblade er
oprette og hjelmformet sammensluttende,
Læben 3-lappet og hele Blostret purpurfarvet med
grønne Aarer. Hist og her paa Bakker og høje
Enge i Danmark, meget sjælden i Norge. Stor
G. (O. purpureus Huds.), 30—60 cm høj;
Blostret har dybt 3-fliget Læbe med 2-fliget
Midtflig; de ydre Blade er purpurrøde med hvide
Prikker, Læben hvid med mørkerøde Prikker;
Dækbladene er 5—8 Gange kortere end
Frugtknuden. I Skove; meget sjælden i Danmark,
mangler i Norge. Rulæbet G. (O. ustulatus
L.) er mindre end foregaaende; Dækbladene er
halvt saa lange som Frugtknuden. Paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
