Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Göppert, Heinrich Robert - Göppingen - Göransson, Göran Fredrik - Görbersdorf - Görbitz, Johan - gøre - Görgei, Arthur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Almenheden i et eget Mus. i Breslau. Hans
enestaaende Samling af Stenkulsforsteninger
skaffede ham 1867 Sølvmedaillen paa
Pariserudstillingen.
V. A. P.
Göppingen [’göpeŋən], By i den
württembergske Donau-Kreds, ligger 316 m o. H. ved
Fils og Jernbanelinien Bretten—Friedrichshafen,
er smukt og regelmæsig bygget efter Branden
1782 og har to evangeliske og en kat. Kirke,
et Slot, bygget 1559—67 delvis af Levninger af
Borgen Hohenstaufen, en Filial af Rigsbanken,
en Sindssygeanstalt og to Mineralkilder. (1910)
20870 Indb. G. har en betydelig Tekstilindustri,
Fabrikation af emaillerede Blikvarer,
Landbrugsmaskiner etc. G. hørte tidligere til
Hohenstaufen, fik 1250 Stadsret og kom 1270 til
Württemberg.
G. Ht.
Göransson [’jø.ransån], Göran Fredrik,
sv. Købmand og Industridrivende, f. i Gefle 20.
Jan. 1819, d. 12. Maj 1900 i Sandviken, blev
1840 Grosserer i Gefle. Han gjorde 1857 Henry
Bessemer’s Bekendtskab i England og indførte
Bessemer-Processen ved Edskens Masovn i
Gestrikland. De eng. Ingeniører magtede ikke at
gennemføre Metoden i Edsken, og G., der ikke
var Metallurg, overtog selv Ledelsen af
Forsøgene, som truede med at ruinere ham. G.’s
praktiske Anlæg og store Energi bar dog
Sejren hjem. 18. Juli 1858 lykkedes Udstøbningen
fra Bessemer-Pæren paa en saadan Maade, at
Bessemer-Processen dermed var sikret; G.
kunde i England opvise sine gode Blokke, medens
Bessemer’s Arbejder var alt andet end
vellykkede. Bessemer maa derfor dele Æren for sin
Proces med G. 1862 blev G. Disponent i det
nydannede »Högbo stål- och jernverks aktiebolag«,
og derefter anlagdes Sandvikens Masovn og
Bessemer-Værk, hvis Produkt næppe overgaas
af noget andet Bessemer-Værks. Just som alt
var i bedste Orden, og Bolaget skulde høste
Udbyttet af sine store Anlæg, indtraf Fallitter
i Forretningsverdenen, som nødte Bolaget til
Konkurs 1866. Der dannede sig da et nyt
Bolag, »Sandvikens jernverks aktiebolag« under
Ledelse af G., som omsider opnaaede Lønnen
for sine mangeaarige Bestræbelser. 1865 fik G.
Jernkontorets store Guldmedaille som
Paaskønnelse af hans Fortjeneste af den sv.
Staalindustris Udvikling.
F. W.
Görbersdorf [’görbərsdårf], lille By i det
preuss. Regeringsdistrikt Breslau, Prov.
Schlesien, ligger i en Dal i de skovbedækkede
Waldenburg-Bjerge, 540 m o. H. (1890) 1282 Indb.
G. er mest kendt ved sine Kuranstalter, af
hvilke den foruden en Koldtvandsanstalt har to
store Sanatorier for Patienter med
Lungetuberkulose, nemlig det 1854 af Dr. Brehmer
grundlagte og det senere af Dr. Römpler
oprettede. Til begge hører udstrakte
Parkanlæg, Vinterhaver og store Kurhuse. Den
Brehmer’ske Anstalt har været Mønster for de nu
talrige Sanatorier af den Art.
(A. F.). E. F.
Görbitz [’görbets], Johan, norsk Maler, f.
8. Aug. 1782 i Sandviken ved Bergen, d. 3. Juni
1853 i Kria. 1798 blev han sendt til Kbhvn for
at uddanne de kunstneriske Evner, han tidlig
havde lagt for Dagen. 1802 maatte han afbryde
sine Studier ved Akademiet, hvis lille
Sølvmedaille han Aaret i Forvejen havde vundet for
en Aktstudie, og vendte hjem til Bergen, hvor
han til 1805 virkede som Portrætmaler.
1805—7 var han atter i Kbhvn arbejdende videre
paa sin Uddannelse, men rejste derpaa til
Dresden og senere til Wien, hvor hans Portræt af
den danske Chargé d’affaires Nissen vakte
megen Opmærksomhed og skaffede ham mange
Bestillinger. 1809 flyttede han til Paris, hvor
han forblev en længere Aarrække, meget
benyttet som Portrætmaler; navnlig var hans
Miniaturportrætter søgte. G. vendte først 1836
tilbage til Norge og bosatte sig da i Kria, hvor
han levede Resten af sit Liv stille og
tilbagetrukket, men højt skattet som Menneske og
Kunstner. Som Landskabsmaler faar han af sin
samtidige Landsmand, Prof. Joh. Dahl, det Lov,
»at hans Landskaber var mere
sammenhængende og følte end mangen sig større følende
Landskabsmalers«. Det norske Nationalgaleri ejer,
foruden en Samling smukke
Miniaturportrætter (fra den kendte Simonsen’ske Samling),
ogsaa et Par af hans Landskaber og en Del
haandtegnede Studier og Udkast. Af hans mange
Portrætter kan foruden det ovenn. ogsaa nævnes
den fortrinlige Sortkridtstegning af
Matematikeren N. H. Abel. (Litt.: Aubert, »J. Dahl«,
S. 389—90).
(Fr. O.). E. L-w.
gøre (Søv.) bruges i mange Forbindelser
som Søudtryk. — G. Bedingsslag, tage
Tørn om Bedingen med Ankerkæden. G. en
Ende, en Talje, et Sejl fast ell. los. G.
klar til at lette, til at hejse et Fartøj o. s. v
G. Land, at anduve en Kyst, efter i nogen
Tid ikke at have haft Land i Sigte. G. Fart,
at gaa frem gennem Vandet. G. 20 Knob,
at løbe en Fart paa 20 Knob. G. smaa ell.
lange Slag, at ligge kort ell. lang Tid over
samme Bov, naar et Skib krydser.
H. E.
Görgei [’görgæj], Arthur, ung.
Revolutionsgeneral, f. 5. Febr 1818 i Toporcz i Zips i
Øvreungarn, d. 20. Maj 1916 i Budapest. 1837
ansattes han som Underløjtnant i den ung.
adelige Livgarde i Wien efter at have faaet den
milit. Uddannelse paa Pionerskolen i Tuln. 1842
forsattes han til Palatinal-Husarregimentet; men
da Fredstjenesten ikke tilfredsstillede ham, tog
han 1845 sin Afsked og helligede sig til kem.
Studier. Da de politiske Forhold i Ungarn
antog en truende Karakter, tilbød han 1848 den
ung. Regering sin Tjeneste, ansattes først som
Kaptajn i en Honved-Bataillon, men fik kort
efter Kommandoen over en Del af den mobile
Nationalgarde, med hvilken han besatte
Donau-Øen Esepel for at hindre Kroaternes Overgang.
Her lod han Grev Eugen Zichy stille for en
Krigsret, anklaget for Landsforræderi, og lod
denne Rets Dødsdom over Greven fuldbyrde,
hvilket skaffede ham en overordentlig
Popularitet. I Forening med Oberst Perszel tvang han
den kroatiske Reserve, 10000 Mand, til
Overgivelse ved Ozora og fik efter den uheldige
Kamp ved Schwechat Overkommandoen over
Donau-Hæren. Her veg han trods Kossuth’s
Ordre tilbage for Windischgrätz, men udstedte
en Erklæring, der tillagde Regeringens uheldige
Ordrer Skylden for den uheldige Udgang at
Krigen. Uagtet han derved vakte Kossuth’s
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
