Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Görgei, Arthur - Görlitz - Görner, Karl August - Górres, Josef Jakob von
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tillid, vedblev G. dog at føre Kommandoen. Han
trak sig tilbage til Bjergene, og ved behændige
Bevægelser lykkedes det ham at forene sig med
Klapka og Dembinski, som førte
Overkommandoen, der imidlertid overdroges G., efter at
Dembinski havde tabt Slaget ved Kapolna. Med
en Styrke paa 5000 Mand slog G. nu
Windischgrätz først ved Gödöllö og senere afgørende ved
Izsarzeg, vendte sig derpaa mod Nord, slog
General Wohlgemuth ved Nagy Sarlo og
undsatte Komorn. Imidlertid erklæredes Ungarn
for en uafhængig Republik, og G. overtog ved
Siden af Overkommandoen Posten som
Krigsminister. Hans Operationer mod den russ.
Invasion kronedes imidlertid ikke med Held. Han
blev slaaet ved Pered, og da han vægrede sig
ved at følge Krigsraadets Befalinger, afsattes
han fra Overkommandoen, men beholdt
Ledelsen af en øvre Donau-Hær; sloges imidlertid af
Østerrigerne ved Temesvar. I Arad kom
Striden mellem G. og Kossuth rigtig til Udbrud,
og da Kossuth traadte tilbage, overtog G. Posten
som Diktator. Da videre Modstand efter de
ungarske Troppers Nederlag ansaas for umulig,
paabegyndte G. Underhandlinger med Russerne,
hvilke Underhandlinger endte med, at G.
kapitulerede i Vilagos paa Naade og Unaade med
23000 Mand. G. benaadedes og anvistes Klagenfurt
til Opholdssted, hvorfra han dog vendte tilbage
til Ungarn 1868 og tog Ophold i Wisegrad, hvor
han har levet ubemærket. Haarde
Beskyldninger for Forræderi fremkom mod G., der søgte
at retfærdiggøre sin Handlemaade i et Skrift
»Mein Leben und Wirken in Ungarn in den
Jahren 1848 und 1849« (1852). De lidenskabelige
Anklager mod G. er dog ikke forstummede, end
ikke efter at en større Forsamling af ansete
Mænd Aar 1885 har udtalt, at Beskyldningerne
var uberettigede, og udtalt sig fordelagtigt om
G.’s Fædrelandskærlighed.
B. P. B.
Görlitz [’görlets], By i preussisk Provins
Schlesien, i Regeringsdistriktet Liegnitz, 221 m
o. H., ved Lausitzer Neisse og ved
Jernbanelinier til Berlin, Zittau, Kohlfurt, Lauban og
Dresden, er efter Breslau den betydeligste By
i Schlesien og tillige en af de rigeste og smukkeste
Byer i Tyskland (den ejer 33329 ha Skov). (1910)
85806 Indb., deraf 11661 Katolikker. Bl. dens 6
evang. Kirker kan nævnes den sengotiske Peter-
og Pouls-Kirke, opført 1423—97, samt den foran
Byen liggende lille Korskirke med en
Efterligning af den hellige Grav i Jerusalem (fra
1481—89), tillige findes 2 katolske Kirker og en
Synagoge. Det gl. Raadhus er opført i 15. og 16.
Aarh. i Renaissancestil, og der findes en Mængde
gl. Privatbygninger i tysk Renaissancestil. Et
nyt Raadhus er bygget 1904—06. I Ruhmeshalle
findes Kejser Friedrich-Mus. Byen er rigt
prydet med Mindesmærker, deriblandt en
Rytterstatue af Kejser Vilhelm I. Langs Floden
strækker sig smukke Anlæg og en Stadpark med
botanisk Have. G. er Garnisonsby og Sæde for en
Landsret. Der findes et Gymnasium, et
Realgymnasium, en Realskole, 2 Teatre; et
Oldsagsmuseum og fl. videnskabelige Selskaber med
Biblioteker og rige Samlinger. Industrien er
meget betydelig, især Fabrikationen af
Jernbanevogne, Maskiner, Tekstiler, Glas og
Porcelæn, Læder og Kemikalier. Handelen støttes ved
et Handelskammer, en Filial af Rigsbanken o.
fl. a. Banker. Byen har elektr. Sporveje, der
ogsaa fører ud til det smukke Udsigtspunkt
Landeskrone, et 420 m højt Basaltbjerg, hvor der
indtil 1440 fandtes en Røverborg. — G., der er
af slavisk Oprindelse, var i 11. Aarh. en
Landsby (Gorelitz), blev i 12. Aarh. Købstad og var
1377—96 Hovedstad i Hertugdømmet G. 1429
blev G. forgæves belejret af Husitterne og
naaede senere en betydelig Magt og næsten en
fri Rigsstads Rang. Ved Freden i Prag 1635
kom G. til Sachsen, og 1815 kom Byen med
den største Del af Oberlausitz til Preussen. I
den senere Tid er G. gaaet meget frem. I G.
levede og døde Teosofen Jakob Böhme.
G. Ht.
Görner [’görnər], Karl August, tysk
Skuespiller og Teaterforfatter, f. 29. Jan. 1806 i
Berlin som Søn af en minist. Embedsmand, d. 9.
Apr. 1884 i Hamburg. Han flygtede fra sit Hjem
for at blive Skuespiller og debuterede i Stettin.
Allerede som 18-aarig dannede han sit eget
Skuespillerselskab, og kom 1827 til Hofteatret i
Strelitz, hvor han tilsidst blev Overregissør. Sin
senere Virksomhed — efter 1848 — viede han
først Friedrich-Wilhelmstädter Teatret i
Berlin, overtog derpaa Ledelsen af det Kroll’ske
Teater og kom endelig 1857 til Hamburg. Ved
Stadt-Teatret og Thalia-Teatret i denne By
var han Skuespiller og Overregissør og fejrede
1882 sit 60-Aars Kunstnerjubilæum. Som
Fremstiller af komiske Karakterroller var G. meget
yndet.
Sit første dram. Arbejde »Gärtner und
Gärtnerin« fik han 1826 opført i Freiburg. Herefter
fulgte henved 150 Teaterstykker, især
Jule-Feerier, Lystspil og »Possen«. Et af disse
Stykker »Der geadelte Kaufmann« danner
Grundlaget for Richard Schrøder’s yndede, fra
Folketeatret i Kbhvn og mange andre Scener kendte
Folkekomedie »En Børsbaron«.
C. B-s.
Górres [’görəs], Josef Jakob von, tysk
polit. Forf., Orientalist og Litterærhistoriker, f.
25. Jan. 1776 i Koblenz, d. 29. Jan. 1848 i
München. G.
paavirkedes tidlig
af den fr.
Revolution,
optraadte som
dens
begejstrede Talsmand
og udg. et
periodisk Skrift,
»Das Rothe
Blatt«. Da
dette var blevet
undertrykt af
Direktoriet,
efter at
Rhin-Egnene var
blevne besatte
af de Franske,
begyndte han
et nyt,
»Rübezahl«, hvori
han stadig gjorde opmærksom paa de fr.
Kommissærers Misgreb. 1799 sendtes han med andre
i en Deputation til Paris for at faa de 1797 til
 |
| J. J. v. Görres. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
