- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren /
543

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Göteborg - Göteborg og Bohus Len

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kirker, en engelsk-reformert og en katolsk
Kirke samt en Synagoge; af Kirkerne
fremhæves den store, 1802—15 ombyggede Domkirke og
Christine-Kirken (»Tyska Kyrkan«), opført
straks efter Byens Grundlæggelse af Tyskere og
Hollændere, begge i den gl. By. Bl. G.’s mange
Undervisningsanstalter maa særlig fremhæves
G. Högskola, der oprettedes for private Midler
1887 og aabnedes 1891; den har 15 Professorer,
9 Docenter og (1914) 234 Studenter. Desuden
findes fl. lærde Skoler og Realskoler, et
Seminarium, en tekn. Skole (»Chalmer’s tekniska
Institut«), en Navigationsskole med
Observatorium, et Handelsinstitut m. m.; endvidere
mærkes et 1861 grundl. Mus., som indeholder Maleri-
og Skulptursamling, en zoologisk, en historisk,
en etnografisk, en mineralogisk, en botanisk og
en arkæologisk Afdeling, og hvortil er knyttet
en Tegne- og Malerskole. G. Stadsbibliotek, der
ejer over 150000 Bd, er stiftet 1890 og fik 1900
en ny Bygning. G. Landsarkiv er grundet 1911.
Byen har 6 Dagblade og et Teater. G. er en
meget betydelig Industriby, der staar i Klasse
med Norrköping; særlig maa fremhæves dens
Skibsbyggerier og mekaniske Værksteder — det
største er Lindholmen paa Øen Hisingen,
Sveriges største og mest kendte
Dampskibsbyggeri —; men desuden er der stor Industri i
Sukker, Øl (Porter), Papir, Læder, Cigarer,
Væverier og Spinderier m. m. Man regner, at c.
10 % af hele Sveriges industrielle Produktion er
knyttet til G. og Omegn. G.’s vigtigste
Næringsvej er dog Handelen, der støttes ved den af
Elven dannede, udmærkede Havn, som næsten
altid er isfri, ved Trollhätta- og Göta-Kanalerne,
der sætter G. i Forbindelse med det mellemste
Sverige, og ved fl. store Pengeinstitutter,
saaledes en Filial af Rigsbanken, fl.
Forsikringsselskaber og Kreditforeninger. G. har længe
været Sveriges vigtigste Søhandelsstad,
Handelsflaaden bestod 1913 af 303 Skibe, hvoraf 283
Dampere og Motorskibe, med en samlet
Drægtighed af 185664 t. Udførselen bestaar især af
Jern, Tømmer, Smør og Sild, Indførselen af
Kolonialvarer, Bomuld, Huder, Olier og Kul.
Det samlede Antal af ind- og udgaaende Skibe
var (1913) 21574 med 5610154 t. Frihavn er
planlagt. Størst er Omsætningen med England,
og Byen har baade i sit Ydre og hele sit sociale
Liv ikke saa lidet eng. Præg. G. staar i
regelmæssig Dampskibsforbindelse med
Frederikshavn i Jylland, Kbhvn, Kria, Lübeck o. fl. Byer
—, og Forbindelsen med Indlandet fremmes ved
Göta-Kanalen og ved Jernbanelinierne Vestra
Stambanen til Sthlm, Bergslagernas Bane til
Falun og Banen langs Vestkysten til
Helsingborg; desuden er der Banelinier over Falköping
og Nässjö til Malmö og over Mellerud til Kria.
Byen har elektriske Sporvogne (siden 1902).

Historie. G. er af nyere Oprindelse. I
Middelalderen ejede Sverige kun den smalle
Strimmel af Vestergötland, som ligger ved
Göta-Elvens Udløb mellem Halland og Bohus
Len. Her laa c. 5 km højere oppe ad Elven
end det nuværende G. den lille By Lödöse,
der oftere nævnes i Middelalderens Historie og
bl. a. blev plyndret og brændt under Krigen
mellem Kong Birger og hans Brødre 1305. Byen
blev vel genopbygget, men mange af
Indbyggerne flygtede længere ned ad Elven og anlagde
en anden By, Nya Lödöse, den egentlige
Begyndelse til G. Den ny By havde dog en Tid
en Medbejler i Byen Elfsborg, der var
vokset op omkr. det af Birger Jarl anlagte Slot,
som laa lige V. f. det nuv. G., og hvis Navn ofte
forekommer i Unionskrigene, ligesom den to
Gange senere indtoges af de Danske, nemlig i
Syvaarskrigen, da de beholdt den til Freden i
Stettin 1570, og under Kalmar-Krigen Maj 1612,
hvorefter Sverige efter Freden i Knäröd maatte
indløse den for en Mill. Rdl. Byen Elfsborg fik
dog trods fl. Begunstigelser af de svenske
Konger aldrig Overtaget over Nya Lödöse, og da
Slottet senere efter Freden 1660 blev nedrevet,
idet det var blevet erstattet af et andet
Ny-Elfsborg (bekendt af Tordenskjold’s Angreb
1717 og 1718), som var blevet anlagt 1646—54
paa »Kyrkogårdsholmen« ved Elvens Munding,
forfaldt Byen helt. Imidlertid havde Karl IX
allerede 1607 paa Øen Hisingen lige over for
Gamle-Elfsborg anlagt en By, G., der
befolkedes af en Del rige Hollændere og af Indbyggere
fra Nya Lödöse; men dette G. ødelagdes af de
Danske 1611, da de indtog Gamle-Elfsborg, og
efter Freden flyttede Gustaf Adolf Byen 1619
til G.’s nuv. Plads og gav den 1621 store
Privilegier, deri indbefattet Skattefrihed i 16 Aar og
toldfri Handel. Byen blev anlagt efter hollandsk
Mønster med Kanaler og befolkedes for en stor
Del med Udlændinge, især Hollændere, Tyskere
og Skotter. Byen tog rask til, skønt den fl.
Gange blev angrebet af de Danske, saaledes
1644, 1676 og 1719. I 18. Aarh. tjente den
overordentlig ved Handelen paa Ostindien og det
rige Sildefiskeri, og i
Fastlandsspærringsperioden var den Oplagsplads for Englands
Kolonialvarer. Efter Freden gik det vel noget tilbage
med dens Handel; men i nyere Tid er den
blomstret stærkt op og er Landets vigtigste
Søhandelsstad; Handelsflaaden er større end
Sthlm’s. Af G.’s Fæstningsværker, som
nedlagdes 1806 og 1822, er kun tilbage de gl. Skanser
Kronan (nu Krigsmuseum) og Göta lejon samt
Ny Elfsborg og Søbatterierne ved Billingen og
Rya Nabbe. Indløbet beskyttes dog af
Kystfæstningen Elfsborg og stærke Befæstninger ved
Vesterberget. (Litt.: P. A. Granberg, »G.’s
historia och beskrifning« [Sthlm 1815]; A.
Cederblad
, »G.« [1884]; S. Wieselgren,
»Ur G.’s häfder 1621—1748« [Sthlm 1878]; V.
Berg
, »Samlingar till G.’s historia« [1882 o. f.];
H. Fröding, »Det forna G.« [Sthlm 1903]).
G. Ht.

Göteborg og Bohus Len [jøtə’bårj-’bo.hu.s-],
i det vestl. Sydsverige, Götarike, bestaar af
Landskabet Bohus og den lille Del af Vestergötland,
der ligger langs Göta-Elv og naar ud til Havet.
Det begrænses af Lenene Elfsborg og Halland
samt Kattegat, Skagerrak og Norge, er 5047 km2
med (1914) 400668 Indb. ell. 79 pr km2 og er
saaledes næst efter Malmöhus det tættest
befolkede svenske Len. Af Indb. bor 205846 i
Købstæderne (Göteborg, Kungelf, Marstrand,
Lysekil, Uddevalla og Strömstad). Lenet inddeles i
5 Fogderier og har Göteborg til Hovedstad.
M. H. t. den naturlige Beskaffenhed henvises til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:23 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/10/0565.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free