Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Göteborg og Bohus Len - Göteborgs Handels- og Sjöfartstidning - Göteborgs högskola - Göteborgs Stift - Göteborg-Systemet - Göthe, Anders Georg - Göthe, Erik Gustaf - Göthe, J. F. v. - Goethe, Johann Wolfgang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bohus og Vestergötland. Af Arealet er
20,6 % Agerland, 0,2 % Have, 2,3 % naturlig
Eng, 27,0 % Skov, medens 49,9 % regnes for
at være øde Land, Sø o. l.
G. Ht.
Göteborgs Handels- og Sjöfartstidning
[jøtə’bårjs-’handəls-åk-’∫ø.fartstidniŋ] (G. H. T.).
Vestkystens ledende Venstreblad, stiftedes 1832
af M. Prytz. »Handelstidningen«, som den i
daglig Tale kaldes, var til at begynde med kun
beregnet paa Handels- og Søfartsmeddelelser,
men meget snart kastede G. H. T. sig ind i de
politiske Kampe. Det stillede sig afgjort paa den
radikale Side og har altid staaet der; Bladet
havde mange Vanskeligheder at kæmpe med i
30-erne og 40-erne og blev ofte inddraget. Fra
1852 var S. A. Hedlund dets Chef helt til sin
Død i 1900. Han gjorde G. H. T. til et af
Sveriges ypperste Dagblade, hvis Mening man var
nødt til at lytte til, ikke blot i de rent politiske,
men ogsaa i sociale Spørgsmaal. 1863—64 var
G. H. T. afgjort imod, at Sverige skulde blande
sig i Striden mellem Danmark og Tyskland; i
1918 derimod var Bladet bl. de allerførste, som
understøttede det danske Krav om fuld
Betfærdighed mod Nordslesvig. I det længste
stillede G. H. T. sig i Unionskampene forstaaende
over for Nordmændenes Krav. Fra 1896 var
S. A. Hedlund’s Brodersøn, Henrik H. Bladets
ansvarlige Udgiver og beklædte efter hans Død
ogsaa Hovedredaktørposten indtil Juni 1917, da
han afløstes af den nuv. Hovedredaktør Torgny
Segerstedt. Bl. Bladets mange faste
Medarbejdere i Aarenes Løb kan nævnes Viktor
Rydberg (1855—76) samt Prof. Karl Warburg.
Bladets daglige Oplag er nu c. 35000 (om Søndagen
henved det dobbelte). Siden 1902 har det en
lille Middagsudgave »Göteborgstidningen«.
A. M. D.
Göteborgs högskola [jø.tə’bårjs-’hø.gsko.la],
Sveriges tredie Univ., grundlagt udelukkende
paa private Gaver, særlig paa den ansete
Redaktør S. A. Hedlunds Initiativ. Efter
aarelange Diskussioner besluttede Byraadet 10.
Novbr 1887, at et Univ. skulde oprettes i
Overensstemmelse med de Forslag, som David
Carnegie havde fremsat, da han dette Aar
skænkede 1/2 Mill. til et Univ. med i det mindste 1
Fakultet (helst et filosofisk). Univ.’s Statutter
stadfæstedes 5. Apr. 1889 af Regeringen. I
Mellemtiden havde en anden af Byens Storborgere,
Oskar Ekman, skænket yderligere 200000 Kr.
15. Septbr 1891 aabnedes »högskolan« af den
dav. Kultusminister, Digteren Gunnar
Wennerberg. G. h. ledes af en Styrelse, hvis Formand
vælges af Regeringen, samt under den et
Lærerraad af de ordinære Professorer. Da G. h.
aabnedes, var der 7 Professorembeder, nu er
der 17. Undervisningen spænder over saa godt
som alle Omraader undtagen det
lægevidenskabelige. Fra 1893 har G. h. haft Eksamensret,
ligesom Doktorgraden kan tages derfra. Oskar
Ekman har yderligere skænket store Gaver
samt opført det smukke Universitetshus, som
indviedes i 1907. Fl. andre fremragende
Gøteborgere har skænket store Gaver, og G. h. drives
udelukkende ved disse private Midler.
A. M. D.
Göteborgs Stift [jøtə’bårj-], et af Sveriges
12 Stifter, omfatter Göteborgs og Bohus Len,
Hallands Len og en Del af Elfsborgs Len, ialt
14 Provstier og 114 Pastorater.
G. Ht.
Göteborg-Systemet [jøtə’bårj-], se
Afholdssagen, S. 227.
Göthe [’jø.tə], Anders Georg, sv. Kunst-
og Litteraturhistoriker, f. 5. Oktbr 1846 i Sthlm.
G. blev 1873 ekstraord. Amanuensis ved
Nationalmuseet i Sthlm, 1875 fil. Dr. og forestod
1880—1916 Mus.’s Maleri- og Skulpturafdeling;
fra 1895 holdt han kunsthist. Forelæsninger ved
Akademiet. G. har udarbejdet kritiske Kataloger
over Nationalmuseets Malerier (»Udenlandske
Mestre« [1887, nyt Opl. 1900, Suppl. 1903]) samt
over Saml. paa Finspång (1894) og Vanås (1895),
skrevet »Nord. mestere« (1897),
Nationalmusei Tafvelsaml. En konsthist. öfversigt« (1879,
2. Opl. 1893), »J. T. Sergel« (1898), »Sergelska
bref« (1900) m. v. 1908 Æresmedlem af
Kunstakademiet.
A. Hk.
Göthe [’jø.tə], Erik Gustaf, sv.
Billedhugger, f. 1779 i Sthlm, d. 26. Novbr 1838 smst.
Han studerede paa Sthlm’s Akademi, rejste 1803
over Paris til Rom og vendte først hjem 1810,
i Rom uddannede han sig under Canova, hvis
Formsprog han søgte at tilegne sig, 1806 skabte
han den kolossale Statue »Meleager«, der gjorde
en Del Lykke i Rom, »Ung Bacchus«
(Nationalmus. i Sthlm), den allegoriske Gruppe
»Ungdommen, som skjuler Kærligheden« og
Mindesmærket over Lady Temple. 1812 blev G.
Medlem af Akademiet, 1814 Prof.; paa Bestilling
fra Rusland, af hvis Akademi han var Medlem,
udførte han senere en Statue af Katharina II;
han havde imidlertid svært ved at vinde
Fodfæste i sine Landsmænds Gunst, den elegante og
smidigere Byström fordunklede ham, hans gl.
Lærer Sergel var ham alt andet end god og
udtalte skarpe Domme om sin »meget
middelmaadige« Elev, og de monumentale Værker,
hvorved han traadte i Berøring med et større
Publikum, var han absolut uheldig med.
Saaledes gjorde Mindesmærket i Steninge Park over
A. v. Fersen (1810) kun krank Lykke, hans
kolossale Statue af den daværende Kronprins
blev ikke fundet værdig til at udføres i varigt
Materiale, og hans tomme og lidet dekorative
Statue af Karl XIII i Kungsträdgården (afsløret
1821) vakte Kritik fra alle Sider. Heller ikke
hans Bestaurering af Riddarholmskirkens Taarn
skulde bidrage til at øge hans Popularitet. Bedre
lykkedes en Del af den flittige Kunstners mange
Portrætmedailloner og -buster (af den kgl.
Families Medlemmer etc.), Marmorstatuen »Hebe«
og det udtryksfulde Arbejde »Sovende
Bakkantinde«, der ligesom Marmorgruppen »Venus og
Amor« og Relieffet »Genius med Sommerfugl og
Fakkel« findes i Sthlm’s Nationalmuseum —
Værker, der vidner om en dannet og
omhyggelig Kunstner, som med sin akademiske
Skolethed ofte kunde give udmærkede Enkeltheder,
men manglede den store Kunsts Følelse og
Sving.
A. Hk.
Göthe [’jø.tə], J. F. v., se Eosander.
Goethe [’gø.tə], Johann Wolfgang,
Tysklands berømteste Digter, f. i Frankfurt a.
M. 28. Aug. 1749, d. i Weimar 22. Marts 1832.
Hans fædrene Slægt, der i fl. Led havde tilhørt
Haandværkerstanden — Oldefaderen var Smed,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
